Af Lone Bolther Rubin
Det er blevet helt anderledes at gå på arbejde for lærerne på Dyvekeskolen på Amager. Det fortæller lærer og arbejdsmiljørepræsentant Nils Ole Koefoed:
- Vi snakker ikke mere om, at vi har begyndende hovedpine eller hylen i ørerne. Det har vi ikke mere. Lydniveauet belastede før vores ører, og vi blev hæse og trætte. Nu har vi ro i klasserne, og det kan mærkes, siger han.
Det er sket efter en gennemgribende renovering, hvor der blandt andet har været fokus på at skabe et bedre akustisk lydmiljø i klasserne. Men lærerne var slet ikke klar over, hvor meget støjen betød - og hvilken effekt det ville få at gøre noget ved det.
- Vi havde ikke forestillet os, at ombygningen ville påvirke vores almindelige dagligdag så meget, som det gjorde. Vi har været helt vildt glade for at få den lyddæmpning, siger Nils Ole Koefoed og uddyber:
- Børnene bliver fysisk mere rolige. De kan blive hørt ved at snakke helt almindeligt, og når de føler sig hørt og set, så behøver de ikke være urolige for at påkalde sig opmærksomhed.
Fra en efterklangstid på 0,9 til 0,4
Dyvekeskolen er cirka 50 år gammel, så den oprindelige efterklangstid på cirka 0,9 sekunder var helt lovlig, men altså ikke specielt behagelig at arbejde i.
Skolen er en af de første, der skulle renoveres, efter at Københavns Kommune havde besluttet at stille krav om en efterklangstid på 0,4 sekunder i forbindelse med renoveringer.
Testede to forskellige løsninger
Derfor blev der gået systematisk til værks forud for renoveringen. To klasseværelser blev rømmet, og lofterne pillet ned. De blev hver især udstyret med forskellige akustiske løsninger, som kunne bringe efterklangstiden ned på 0,4.
Læs også:
KANT Arkitekter og Sweco's akustiske afdeling, Acoustica, designede de to rum og foretog målinger, mens tre klasser på skolen testede klasseværelserne i praksis. Begge rum levede op til kravet om en efterklangstid på 0,4 sekunder, men resultatet var overraskende forskelligt.
Nils Ole Koefoed var en af de lærere, der fik lov at undervise i klasserne.
- I det lokale, hvor lyden var dæmpet mest, var det, som om lyden ikke nåede ned til eleverne bagerst i lokalet. Så skulle man alligevel hæve stemmen - ligesom man skulle før på grund af støjen, fortæller han.
Han er rigtig glad for, at lærerne blev inddraget i processen, så de kunne pege på, hvilken løsning der fungerede.
- Det var en rigtig god proces. Det kan så let gå galt ved ombygninger, men med hensyn til lyd, blev vi virkelig hørt, siger Nils Ole Koefoed.
Også hans administrative leder Jesper Lyngsø-Dahl er glad for processen og ikke mindst resultatet. Efterklangstiden i de oprindelige klasselokaler var 0,9. I de nye var de 0,4. Det er en meget stor forskel, og det kan ses i trivselsmålingen på skolen.
- Efter renoveringen scorede vi bare super flot på parametre om både lys, luft og støj. Det giver en helt anden ro i klassen, at der ikke er rumklang længere, så det er både lærere og elever, der oplever, at det er blevet et rarere sted at være, siger Jesper Lyngsø-Dahl.
Selve løsningen
Løsningen bestod i en kombination af bløde absorbenter på væggene og perforerede gipsplader i loftet med absorbenter ovenover samt effektive absorbenter i hjørnerne.
- Det er små nuancer, der skal til. De perforerede gipslofter hjælper med at bære lyden videre i modsætning til det andet rum, hvor der kun var bløde absorbenter, forklarer akustiker ved Sweco, Claus Møller Petersen.
Den bedst egnede løsning er afhængig af bl.a. klassernes størrelse, gulvene, indretningen og hvor højt der er til loftet. Ole Egelund, der er arbejdsmiljøkonsulent ved Københavns Kommune, fortæller, at de andre steder har fundet gode løsninger - også uden gips på lofter eller vægge.
Tydelig forskel på klasseværelserne
Dyvekeskolen har fire fløje og fik renoveret en fløj ad gangen. Derfor oplevede lærerne i en periode at undervise i både de gamle og i de nyrenoverede klasseværelser.
Det gjorde forskellen meget tydelig. Faktisk er der stadig på skolen tre lokaler, som ikke er renoveret - og derfor stadig har den oprindelige rumklang.
- Jeg underviste i et af dem i et kvartal sidste år, men jeg skulle hele tiden kæmpe for at få ro og bruge stemmen meget. Man er helt slidt efter sådan en skoledag. Vi flyttede, så snart vi kunne få et lokale, der var dæmpet, siger Nils Ole Koefoed.
Mere positiv relation til eleverne
Han tilføjer, at han oplever at have mere positive relationer til eleverne i det dæmpede lokale.
- Når man hele tiden skal hæve stemmen, lyder man sur. Når man har bedt om ro 20 gange, så er det belastende og stressende. Nu er konfliktniveauet blevet lavere, siger han.
Hvis Nils Ole Koefoed skal give et godt råd videre til andre skoler, der skal renoveres, handler det om at vide, hvad lokalerne skal bruges til og sørge for at inddrage personalet i processen.