Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Eleverne i 8.-9. klasse på Feldballe Friskole griner. Nogle ømmer sig også. De har sved på panden og anstrengte ansigter, mens de løfter lår og strækker kroppens lemmer ud i mærkelige vinkler. De laver yoga inde i deres klasseværelse. Klokken er ni om morgenen. Solen skinner ind ad de store vinduespartier mod øst og giver en naturlig varme i rummet. Senere står den på matematik og engelsk i samme rum.
En brise af iltet frisk luft giver energi hele dagen
Luften er frisk. Den kommer langsomt ind via et spjæld med et ålegræsfilter nederst i væggene og trækker helt af sig selv op og ud gennem ovenlysvinduerne i taget. Lærer Thomas Kjerstein er begejstret for at undervise i lokalet, som ligger i en ny tilbygning fra 2021.
”Kontrasten til et klassisk undervisningsklima er slående. Her kan jeg mærke en brise af iltet, frisk luft, og jeg bliver ikke træt. Nogle gange er jeg lige så frisk, når jeg går hjem fra arbejde, som når jeg møder om morgenen. Og de store glaspartier og døre ud giver en god følelse af at være en del af uderummet,” siger han.
Skoleleder Trine Wad Andersen supplerer:
”Når jeg går på besøg i vores klasser, er det bestemt i dette lokale, luften er bedst. Der er stort forskel på indeklimaet i den nye og den gamle afdeling.”
Bortset fra en fejl i varmeanlægget, som er blevet udbedret, har skolen kun haft gode erfaringer med den nye tilbygning. Den har ikke målt på elevernes trivsel som sådan, men Trine og Thomas er enige om, at den friske luft giver et bedre læringsmiljø med motiverede elever.
Halm, ler og træ er de primære byggematerialer
Tilbygningen på Feldballe Friskole er på mange måder banebrydende. Den er bygget af halmelementer, pudset med ler og beklædt med træ både indvendig og udvendig.
De biobaserede materialer binder CO2 i hele deres levetid. De er også gode til at fugtregulere, fordi de let kan optage og afgive fugt. Der er derfor ikke dampspærre i konstruktionen, men en dampbremse. Det giver et åndbart hus.
Læs også: Bedre indeklima – bedre skole.
Arkitektfirmaet Henning Larsen har stået for projekteringen, og de havde opstillet en række dogmer for byggeriet, som ud over at skabe et så bæredygtigt byggeri som muligt også skulle sikre et godt indeklima med masser af dagslys, god akustik og frisk luft uden afgasning fra materialerne.
”Indeklimaet er altid en integreret del af den måde, vi designer vores huse på. Men i det her hus har vi i særlig grad haft fokus på det. Hver eneste bygningsdel, hvert eneste materiale og hver eneste detalje har vi vendt. Hvad gør den, hvilke udfordringer giver det for klimaet eller indeklimaet? Kunne vi gøre noget anderledes, så det blev sundere, så har vi gjort det,” fortæller projektlederen fra Henning Larsen, Peter Tegner Matz.
Bedre end Den Frivillige Bæredygtighedsklasse
Bygningen fik mulighed for at indgå i et testprogram for Den Frivillige Bæredygtighedsklasse, og Henning Larsen var ikke sen til at slå til.
”Vi ville gerne trykprøve og se, hvordan vi ville lande. Vores dogmer passede godt til kravene i den frivillige bæredygtighedsklasse,” siger Peter Tegner Matz.
Det er gået rigtig godt. Som hans kollega arkitekt Magnus Reffs Kramhøft siger:
”Jeg er faktisk forundret over, at kravene i bæredygtighedsklassen ikke er skrappere. Vi går jo meget længere med det her byggeri.”
Efter den frivillige emissionsklasse fra 2023, må CO2 aftrykket fra byggematerialerne i byggeriet ikke overstige 8 kg CO2 per kvadratmeter. Og bygninger over 1.000 kvadratmeter skal ifølge bygningsreglementet fra næste år holde sig under 12 kg CO2 per kvadratmeter.
Feldballe Friskoles tilbygning kom ned på 5,2 kg. Og det forudsætter endda, at de biobaserede materialer bliver brændt af om henholdsvis 25 eller 50 år alt efter, hvor i konstruktionen de sidder. Og det er der ingen, der regner med, vil ske. Bliver materialerne ikke brændt, er CO2 aftrykket kun 2 kg.
Uvante materialer med mindre kemi
Det var uvant for Henning Larsen arkitekterne at bygge med halm, lerpuds og ålegræs. Men det har vist sig at gøre det lettere at ramme målsætningen om, at der ikke skulle være kemi i materialerne.
”Når vi arbejder med naturlige materialer, er der færre lag i byggeriet, færre substanser og færre kompositter, der kan indeholde skadelig kemi. Derfor er det nemmere at blive fri for afgasninger, når vi vælger de naturlige produkter,” siger Magnus Reffs Kramhøft.
Han tilføjer, at det har været nødvendigt at være i tæt dialog med entreprenøren i byggefasen for at sikre, at de også brugte de materialer, som var specificeret. For eksempel krydsfiner uden formaldehyd.
To lag glas sparer CO2 nu – men øger energiforbruget senere
Det er helt naturligt for arkitekterne at designe rum med rigeligt dagslys og sikre en god balance mellem sol og overophedning. Arkitekterne har valgt to lag energiglas i ruderne, der er placeret og beskyttet af orienteringen mod verdenshjørner og tagudhæng.
”Det giver en smule varmetab i forhold til tre lag glas, men vores beregninger viser, at vi up front sparer i CO2 udledningen på vinduerne ved at nøjes med to lag. Og på sigt, når vi får mere vedvarende energi, så betyder et ekstra energiforbrug ikke så meget. Samtidig betyder to lag glas frem for tre rigtig meget i forhold til dagslyskvaliteten og for menneskers sundhed,” siger Peter Tegner Matz.
Naturlig udluftning på skolens risiko bliver testet i tre år
De to lag glas spiller sammen med den naturlige udluftning. Løsningen hedder NOTECH og bliver testet af Teknologisk Institut over en tre-årig periode med støtte fra Realdania. Testen foregår på Feldballe Friskole. Forventningen er, at systemet kan levere bedre luftkvalitet med et lavere energiforbrug end et mekanisk ventilationssystem.
Det har indtil videre fungeret fint.
Spjæld og vinduer åbner automatisk, når indholdet af CO2 i indeklimaet når et vist punkt. Desuden har skolen fået det indstillet, så det også åbner automatisk i frikvarterne og faktisk fem minutter ind i timen. Det er ligesom at lufte ud – bare uden træk og uden at lukke støj ind udefra.
”Eleverne har det varmt, når de kommer ind og har spillet fodbold, så de kan lige nå at dampe af, inden spjæld og vinduer lukker,” siger Thomas Kjerstein.
Ingeniørfirmaet, der stod som ansvarlig for byggeriet, ville ikke påtage sig risikoen ved at installere det alternative ventilationssystem. Så risikoen hviler på skolen. Hvis systemet ikke lever op til kravene i bygningsreglementet efter de tre år, skal de selv finansiere et mekanisk anlæg. Derfor er det forberedt som en mulighed. Men efter næsten halvandet års erfaring, tror skolelederen ikke, det bliver nødvendigt.
”Vi har taget chancen, og vi er meget tilfredse. Det giver lidt ekstra arbejde at være dem, der skal teste systemet, men det er det hele værd,” siger Trine Wad Andersen.
Blandt andet har elever og lærere skullet svare på spørgsmål om det oplevede indeklima.
Læs også: Fremtidens sengestue: Et lille skridt nærmere sunde bygningsprincipper.
Plads til plads over hovedet
Systemet har givet arkitekterne en kærkommen mulighed for at designe rummet uden store ventilationsrør, udluftningsmotorer og nedsænkede lofter. Det giver en god følelse af rummelighed i lokalerne, hvor der er loft til kip.
”Højt til loftet er også med til at gøre luften bedre. Jeg ville ønske, jeg selv kunne få lov at arbejde i sådan et lokale med den friskhed, der er derinde,” siger arkitekten Magnus Reffs Kramhøft.
Det kan Thomas Kjerstein godt forstå.
”Jeg ved godt, hvor privilegeret jeg er ved at få lov at undervise her. Her er bare rigtig meget luft per elev,” siger han.
Luft nok til en gang yoga på gulvet.
