Her er en række spørgsmål, som en leder eller arbejdsmiljørepræsentant bør stille, hvis I skal i gang med at energirenovere.
Svarene kan bruges konstruktivt til at pege på løsninger, der samtidig med energibesparelser kan resultere i et bedre indeklima.
Ved efterisolering:
- Kan vi risikere fugtproblemer?
- Kan vi risikere overophedning om sommeren?
- Hvad kan vi gøre for at undgå eventuelle problemer?
Nyt ventilationsanlæg:
- Er der afsat penge til indkøring og vedligeholdelse?
- Er der afsat ressourcer til at oplære personalet til at bruge det rigtigt?
- Er det let at betjene, så det vil blive anvendt korrekt?
- Hvor meget støjer anlægget – og kan der gøres noget for at dæmpe støjen?
Nye lysarmaturer:
- Er der dagslys nok?
- Kan lyset blænde eller give refleksioner i computerskærme?
Nye vinduer:
- Kan vi få problemer med blænding, overophedning mv., og hvad kan vi gøre for at undgå det?
- Er der for eksempel tilstrækkelig solafskærmning?
- Hvor mange timer om året, vil vi fx komme over 26 grader?
- Kommer der tilstrækkeligt dagslys ind af de nye vinduer?
Nye materialer indvendigt:
- Er der valgt materialer, som er lavt afgassende?
- Er de miljøvenlige?
- Er de rengørings- og vedligeholdelses venlige?
- Hvilken indflydelse har materialevalget på akustikken og lydisoleringen?