Af journalist Lone Bolther Rubin
Siden 2014 har en enkel proces styret små og store byggesager i Københavns Kommune hen imod en sikker drift af diverse installationer fra starten.
Målet er, at bl.a. indeklimaet fungerer til brugernes tilfredshed fra dag ét, når nye installationer på skoler, institutioner eller i andre bygninger bliver taget i brug. Processen er evalueret og tilpasset to gange. Sidst i 2016.
- Vores portefølje er en blanding af store nybyggerier, helhedsrenoveringer af skoler og små skæve projekter. Vi har derfor lavet en proces, der kan fungere i alle typer sager. En proces, der kan forebygge de problemstillinger, vi typisk har oplevet i vores byggesager, forklarer Kat Stamatakis, der er projektleder i Byggeri København.
- Vi har efter flere evalueringer fundet frem til en metode, der afbalancerer de ressourcer, vi har, og det, der giver mest værdi, forklarer hun.
"Byg til Drift" giver færre klager
Processen kaldes "Byg til Drift", forkortet BtD, og den er kendetegnet ved at inddrage driftspersonale og brugere meget tidligt.
Når processen fungerer optimalt, får den centrale drift i kommunen færre henvendelser om mangler i perioden lige efter overdragelsen. Det skyldes, at det, der angiveligt ”ikke virker” i en ny bygning, ofte er fejlagtig brug af anlægget og ikke en egentlig mangel.
- Vores projektledere fortæller, at idriftsættelsen ofte foregår mere gnidningsfrit med BtD, fordi brugerne ved, hvad de modtager, hvordan det skal betjenes, og hvad de kan forvente af bygningen og installationerne, forklarer Kat Stamatakis.
Hun indrømmer dog også, at det stadig kan være en udfordring i den store organisation rent faktisk at nå helt ud i driftsleddet.
- Men det er noget, vi arbejder med i processen. Intentionerne er der i hvert fald i hver eneste byggesag, siger hun.
Processen starter før projekteringen
Processen begynder som regel, før der kommer en rådgiver på et byggeri. Bygherren, Byggeri København, og den driftsansvarlige, Københavns Ejendomme & Indkøb, mødes og afklarer driftsforholdene, brugernes adfærd og ønsker til den kommende bygning.
Det betyder, at der allerede under projekteringen kan trækkes på erfaringer fra central og lokal drift.
Når der ligger et projektforslag, holdes et nyt møde, denne gang også med rådgiveren. Her gennemgås byggeriets driftsspecifikation og projektet for eventuelle afvigelser og alternative løsninger. Der indgås en endelig aftale om, hvordan kravene til bl.a. indeklima og automation skal indfries.
Driftspersonalet forberedes og undervises
I god tid, før en nye bygning eller installation skal tages i brug, forberedes den ansvarlige leder af bygningen på, hvad der venter, og vedkommende opfordres til at inddrage brugere og driftspersonale.
- Så kan arbejdspladsen tage sine forholdsregler i god tid. Det kan for eksempel være, der er brug for at sende en driftsmedarbejder på kursus eller ved nybyggeri ansætte en med de rette kvalifikationer, forklarer Kat Stamatakis.
Når anlægget er færdigt, men før entreprenøren overdrager byggeriet til kommunen, bliver det lokale driftspersonale og brugerne sat ind i, hvordan anlæggene i detaljer skal betjenes og vedligeholdes. Det er entreprenørens opgave, og der er som udgangspunkt afsat to timer til det.
- Vi underviser i de specifikke anlæg, dvs. en brugsvejledning. Vi kræver, at den enkelte skole eller institution sørger for, at medarbejderne har det fornødne uddannelsesniveau til at arbejde med de pågældende anlæg, understreger Kat Stamatakis.
Endelig er der indført et ekstra eftersyn af bygningens drift efter to måneder, hvor eventuelle mangler registreres for udbedring. Til slut er der, som ved normale byggesager, et eftersyn efter et år i drift.
Er man interesseret i at høre mere om Byg til Drift, kan man henvende sig til Kat Stamatakis i Byggeri København. Læs mere om Byg til Drift her.