Case - SDU fik endelig en ny bygning – helt uden problemer

Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin, foto: Tom Møenbo, SDU.

Fredag 23. oktober 2015 blev 13 installationer testet, og undervisningsbygning OU44 blev overdraget til Syddansk Universitet (SDU).

Mandag flyttede 900 elever og lærere ind. Installationerne virkede fra dag et, og der har ikke været nogen som helst klager over indeklimaet.

- Det tror jeg aldrig, vi har oplevet før, fortæller Tom Møenbo Gregersen, der er områdechef for Plan og Byg på SDU.

Han har selv deltaget i undervisningen ”under cover” for at fornemme indeklimaet og stemningen blandt brugerne. Desuden er luftkvaliteten undersøgt og fundet i orden – også med brugere i huset.

- Jeg tror, vi er oppe på 90 pct. tilfredshed. Det er meget højt, siger han.

Kurt Bloch Jessen underviser i bygningen. Han husker en enkelt fejl ved indflytningen. Gardinerne til solafskærmningen gled ned for vinduerne, når der ingen sol var.

- Vi jokede med, at de nok havde vendt en sensor forkert, og det havde de. Det var hurtigt rettet, og jeg må give Tom ret. Det har fra starten været en lys og imødekommende bygning at undervise i. Vi er meget tilfredse med indeklimaet, siger han.

Flere grunde til succes

Tom Møenbo Gregersen er bindeled mellem Bygningsstyrelsen (der er bygherre) og SDU samt bindeled mellem brugerne og rådgiverne. Tom har været involveret i mange byggerier på SDU, og han peger på flere grunde til, at netop OU44 blev en succes.

1. Byggeriet havde kun én brugergruppe (et fakultet) at tage hensyn til. Det gjorde processen mere enkel.
2. Det var en simpel bygning kun til teoretisk undervisning, som blev opført udelukkende med kendte løsninger.
3. Det blev tidligt besluttet at være tro mod det oprindelige projekt, uanset om behov eller muligheder skulle ske at ændre sig.
4. Der blev stillet håndfaste krav om ydeevne, indkøring og test af de tekniske installationer inden overdragelse af bygningen. Det skete efter Bygningsstyrelsens model, Performancetesten.

Tom Møenbo peger selv på trofastheden over for projektet som den væsentligste faktor for, at performancetesten gav 100 pct. udbytte, og at bygningen kom ud med et minimum af tekniske fejl.

- Det kan ødelægge ethvert byggeri, hvis man ikke kan styre brugergrupperne og begynder at lave ændringer undervejs. Hvis du så meget som flytter en skillevæg, falder alle beregninger om lys, luft, varme og lyd til jorden. Ved at holde fast minimerer du risikoen for fejl, fortæller Tom Møenbo Gregersen og fortsætter:

- Med OU44 var vi tro mod projektet, og alt spillede sammen, fra designoplægget til valg af rådgiver og ikke mindst en dygtig entreprenør, der var i stand til at leve op til forventningerne. Det var unikt, og jeg tror næsten ikke, det kan lade sig gøre igen.

Han tilføjer, at entreprenøren til gengæld også stillede højere krav til SDU i processen. Det gav ekstra arbejde til den tekniske afdeling.

- Men den ekstra tid har været givet rigtig godt ud, siger han.

Nye bygninger giver ellers flest minusser i APV’en

SDU har mange andre eksempler på byggerier, der har givet problemer med indeklimaet. Og det koster både tid og penge at udbedre problemerne, når brugerne er flyttet ind.

- Vi har lige gennemført en arbejdspladsvurdering (APV), der viser, at de største og de fleste problemer, vi har, er i de nye bygninger. Det er typisk indeklimaet, der halter, og der er alle slags problemer med kulde, varme, lys, træk og luftkvalitet, fortæller arbejdsmiljøkonsulent Frederik Lassen.

Indenfor de seneste år har der for eksempel været store problemer på Campus Kolding (færdig i juni 2014) og i Tek-bygningen i Odense (indflytning august 2015).

Kompleks bygning fik underdimensioneret ventilation

Tek-bygningen blev planlagt før 2008, men gik i stå på grund af finanskrisen. Da projektet blev genoptaget, havde den teknologiske udvikling genereret nogle helt nye behov.

Der skulle pludselig være plads til ikke alene flere elever, men også til 3D printere, robotter, nanoteknologi, laserlys og droner. I stedet for at lave et helt nyt projekt, lavede man lappeløsninger på det oprindelige. Mange forskellige brugergrupper mudrede processen, og resultatet var blandt andet et totalt underdimensioneret ventilationsanlæg.

- Det er en kompleks bygning med ofte modstridende behov. Mange prøver at fikse nogle individuelle løsninger, mens driftsafdelingen prøver at løse det centralt. Problemerne bliver ikke løst så hurtigt, som folk ønsker det, og når vinduerne endelig virker, er der ingen, der får det at vide. Samlet set giver det mange frustrationer, og det kan vare ved i flere år, fortæller Frederik Lassen.

Frustrationer blandt medarbejderne

Problemerne har gjort det svært for flere medarbejdere at passe deres arbejde.

- Vi har top motiverede forskere, der har måttet opgive deres forsøg i klimakammeret, fordi der gik skimmel i rummet. Vi har aflyst grundkurser i svejsning, fordi udsugningen ikke virkede. Det giver frustrationer og forstyrrer vores undervisningsplaner, forklarer Frederik Lassen.

I maj 2016 fik SDU et påbud fra arbejdstilsynet vedrørende varme, kulde, træk, genskin og luftkvalitet i tek-bygningen. Nu et halvt år senere er der ved at være styr på problemerne.

Skulle en bygning som Tek have fungeret fra begyndelsen, havde en stram planlægning været nødvendig. Måske skulle man endda have delt den mere op, så installationerne bedre kunne tilpasses de forskellige behov.

- Og så skal man ikke udvikle en rumfærge, mens man bygger den, tilføjer Tom Møenbo Gregersen fra bygningsafdelingen.

Performancetest kan løse meget, men ikke alt

På Campus Kolding kunne et krav til en performancetest givetvis have løst flere problemer inden overleveringen. For eksempel vendte nogle indgangsventiler forkert. Det betød, at der var alt for lavt luftskifte i nogle af rummene. Desuden var der fejl i sensorernes placeringer, så der var misvisninger i systemet. Der gik lang tid, før man fandt ud af fejlene.

- Det tror jeg, man kunne have undgået, hvis installationerne havde været gennemtestet inden leveringen. Nu skete det først, efter brugerne flyttede ind, og så er der mange flere parametre, der kan spille ind. Det gør det sværere at finde fejlene, vurderer Frederik Lassen.

Tom Møenbo Gregersen fra SDU’s bygningsafdeling er enig.

- Det er klart, at hvis entreprenøren ved, at han skal leve op til performancetesten, så bliver der truffet sikre valg. Han tør ikke sætte noget op, der ikke virker, og der er generelt mere styr på byggeriet og på at overholde tidsplanerne undervejs, siger han, men understreger, at en performancetest ikke gør det alene:

- Hvis bygherren begynder at ændre på kravene midt i processen, så er det let at miste overblikket, og hvis performancetesten fejler – hvad så? Så kan vi holde pengene tilbage, men brugerne vil stadig skulle flytte ind i et byggeri, der ikke virker.