Fire gode råd om drift fra SBi

Af journalist Lone Bolther Rubin

Et byggeudvalg har naturligt nok et stort fokus på anlægsfasen, når der bygges nyt og bygges om. Men det er en god idé at interessere sig for driften – allerede inden byggeriet tages i brug.

Særligt, når der bliver installeret tekniske anlæg til eksempelvis ventilation, solafskærmning og temperaturstyring. Systemerne er ofte sat op til at interagere og agere på data fra aktuelle forhold i bygningen, og bare fordi det er automatisk, er det ikke ensbetydende med, at det ”kører af sig selv”.

Fire gode råd om drift og vedligehold

- Det kan virkelig betale sig at have fokus på god bygningsdrift. Både fordi det sparer energi, og fordi det giver et bedre indeklima. Og hvis det hele fungerer, så bliver medarbejderne mere tilfredse, og det er også godt for bundlinjen.

Det siger forskningschef Søren Aggerholm fra Statens Byggeforskningsinstitut, SBi. Derfor er det også essentielt at sikre sig visse ting i forbindelse med, at en ny bygning eller et nyt anlæg bliver sat i drift. Søren Aggerholm har især fire gode råd:

1. Bed om en udførlig driftsvejledning.
2. Sørg for, at anlægget er funktionsafprøvet, inden I betaler regningen.
3. Udarbejd en logbog og en plan for drift og vedligeholdelse.
4. Sørg for, at medarbejderne har tid og kompetencer til at udføre (eller uddelere) opgaverne for drift og vedligehold.

1. God driftsvejledning burde være en selvfølge

Selvom leverandøren af de nye tekniske anlæg ifølge Bygningsreglementet skal udlevere en driftsvejledning, er det langt fra altid tilfældet.

- Hvis du er heldig, får du en standardmanual, men det er vigtigt at holde fast i, at man skal have en driftsvejledning, som almindelige servicepersoner kan forstå, siger Søren Aggerholm.

Gerne fulgt op af en personlig instruktion eller introduktion.

Læs også: Case - Enkel proces skal sikre drift af nye installationer

2. Funktionsafprøvning før betaling

I bygningsgennemgangen ved overlevering af et nyt byggeri er det ikke nok at konstatere, at der f.eks. er et ventilationsanlæg. Man skal også teste, at det virker efter hensigten.

- Man skal ikke acceptere en sludder for en sladder. Man skal insistere på at få et anlæg, der er indreguleret og virker fra starten. Det er forbavsende, hvad bygherrer accepterer, siger Søren Aggerholm.

Læs også:

• Stil krav om test af indeklima, før I overtager en ny bygning
• Case: SDU fik optimal bygning
• Sådan sørger I for, at installationerne virker 

3. Vedligeholdelsesplan og logbog

En drifts- og vedligeholdelsesplan skal indeholde alle bygningens anlæg, og der skal være en plan for, hvornår de skal serviceres, og hvem der skal servicere dem. I en logbog registreres eftersynene.

Desuden bør man registrere, hvordan tingene kører. Det er data som temperatur, energiforbrug, indblæsningstemperatur mv.

- Det er ikke for at holde statistik, men for at holde øje med, at det fungerer. Ellers risikerer man både at bruge for mange penge på energi og få et dårligt indeklima, understreger Søren Aggerholm.

For eksempel skal filtrene i et ventilationsanlæg skiftes med faste intervaller, ellers stopper det til. Forsømmer man at skifte filtre vil anlægget køre mere og bruge mere energi, og i løbet af kort tid vil det også gå ud over indeklimaet.

Energiledelse er en god metode til at holde øje med energiforbruget – som ofte også giver et indblik i, hvordan indeklimaet performer.

Ifølge Energistyrelsen, kan de fleste arbejdspladser spare mellem 15 og 30% på energien ved at indføre energiledelse. Hent vejledningen fra Energistyrelsen. 

Læs også:

• Manglende vedligeholdelse går ud over indeklimaet
  
• Sæt vedligeholdet i system 
  
• Case: Centralt styr på vedligeholdelse
  
• Vedligehold jeres ventilationsanlæg

4. Tid, budget og kompetencer skal være i orden

Den driftsansvarlige behøver ikke selv have kompetencer til at udføre service, men vedkommende skal i hvert fald være i stand til at holde øje med systemet og forstå, når noget afviger. Det kan f.eks. opfyldes med en god driftsvejledning og en introduktion til systemet.

Kompetencerne gør det ikke alene. Der skal også være tid til at følge driftsplanen.

- Det bliver hurtigt for dyrt, hvis de driftsansvarlige kun har tid til at løbe rundt og lappe på problemer. De skal have tid til at følge planen, så de i stedet kan forebygge problemer. Det betaler sig på den lange bane, siger Søren Aggerholm.

Desuden skal der afsættes penge eller tid til service – uanset om det er egne medarbejdere eller eksterne folk, der udfører det.

Ved om- og tilbygning er det en god idé at inddrage fast tilknyttede driftsansvarlige tidligt i byggeprocessen. De kan stille relevante spørgsmål og krav til de tekniske anlæg og forberede sig på, hvad der venter.