Af journalist Lone Bolther Rubin, foto: Tom Møenbo, SDU
Mange har prøvet at flytte med arbejdspladsen ind i en ny bygning. Forventningerne er i top, for der er lovet optimalt indeklima med intelligent styring. Men ganske ofte kan man blive skuffet: Det trækker, det er koldt, solskærmen lukker af for lyset i utide, eller ventilationen svigter.
Driftspersonalet pisker rundt og skruer på indstillingerne, men ofte går der flere måneder, inden skidtet virker.
Giver frustrerede medarbejdere
Frederik Lassen er arbejdsmiljøkonsulent på Syddansk Universitet, SDU. Han er frustreret over, hvor tit der er problemer med installationerne i nye bygninger.
- Det er nærmest altid. Vi har lige gennemført en APV, der viser, at de største og de fleste problemer, vi har, er i de nye bygninger. Det er typisk indeklimaet, der halter, og der er alle slags problemer med kulde, varme, lys, træk og luftkvalitet, siger han.
Det har stor betydning for arbejdspladsen.
- Medarbejderne bliver frustrerede. Især hvis de ikke kan udføre det arbejde, de er ansat til og motiverede for at lave. Vi har for eksempel oplevet, at vi ikke kunne tilbyde grundkurser i svejsning, fordi udsugningen ikke virkede, fortæller Frederik Lassen.
Læs også: Case: SDU fik endelig en ny bygning helt uden problemer
Der er metoder til at imødegå problemerne
SDU’s oplevelser er langt fra enestående. Siden 2013 har der været fokus på problematikken i flere organisationer og statslige institutioner, og der arbejdes med flere metoder til at imødegå den.
Statens Byggeforskningsinstitut har studeret forskellige metoder. I en erfaringsopsamling fra 2015; ”Commissioning af installationer”, konkluderes det, at der er god grund til at kræve, at installationer prøves af i samspil, og at ydeevnen dokumenteres, inden bygningen afleveres og tages i brug.
Metoden er for så vidt underordnet, men det er vigtigt, at bygherren har formuleret præcise funktionskrav i udbuddet, og at der er en klar aftale om løbende opfølgning, ansvarsfordeling og dokumentation.
Som udgangspunkt giver det mening at dokumentere ydeevnen for:
- Varmesystemer
- Ventilationssystemer
- Kølesystemer
- Forsyningssystemer, herunder varmepumper, fjernvarmeforsyning, kedelanlæg
- Elinstallationer
- Belysning, herunder dagslysstyring
- Solafskærmning
- Brandventilation
- Bygningsautomatik
Læs også:
Konsekvenser af visuel overlevering
Bygningsstyrelsen, der er bygherre for statens byggerier, har udviklet en metode, de kalder for performancetest. Den blev første gang anvendt ved udgangen af 2015 på en bygning for Syddansk Universitet (SDU) i Odense.
Metoden er udviklet fordi, det alt for ofte går galt med overleveringen af nye byggerier. Ifølge Bygningsstyrelsen hænger det sammen med, at man har tradition for en visuel godkendelse af et byggeri: "Ja, installationerne er der, og ja, der er også en brugsvejledning."
- Men man har ikke haft tradition for at kontrollere, at installationerne virker i samspil med hinanden, og at de driftsansvarlige kan betjene det. Samtidig har det ikke haft konsekvenser, hvis installationerne ikke var indkørt til overleveringstiden. Og sådan har det ofte været, fortæller Thomas Rysgaard, der er ingeniør og projektleder i Bygningsstyrelsen.
Det går ikke bare ud over komforten i bygningen, det koster ganske ofte også på energiregningen. Desuden kan det trække i langdrag at få afgjort, hvilken af byggeriets parter, der skal tage ansvar og betale for indkøringen. Imens skal medarbejderne lide under et dårligt indeklima.
De samlede konsekvenser kan kort sagt være:
- Forringet funktionalitet
- Brugere som klager
- Problemer med indeklima
- Forstyrrelser af driften
- Langvarige og komplicerede konflikter
- Tab for alle parter
Mange penge at hente ved performancetest
Og det er ikke små beløb, der tales om. Bygningsstyrelsen har lavet en businesscase for en konkret bygning. Den viste, at en visuel gennemgang vurderede, at det ville koste knap ½ mio. kroner at udbedre mangler i installationerne, mens en performancetest viste mangler til en værdi af et mindre to-cifret millionbeløb.
I den konkrete situation anerkendte entreprenøren resultatet af performancetesten og påtog sig ansvaret for at udbedre manglerne. I businesscasen havde byggeriets parter ikke forberedt sig på, at performancetesten ville komme, men sådan bliver det fremadrettet. Målet er, at der slet ikke er fejl og mangler ved aflevering af byggeriet. Og det er lykkedes - læs om det i casen fra SDU.
Efter de første erfaringer har Bygningsstyrelsen besluttet at bruge performancetesten som aftale- og styringsværktøj ved alle fremtidige byggerier.
- I praksis har vi dog svært ved at nå at følge med, fordi vi har mange byggerier, og fordi metoden kræver opfølgning, især i udførelsesfasen, siger Thomas Rysgaard.