Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Det begyndte i Silkeborg Kommune. Ingeniør i Ejendomme, Thomas Lyngvad, havde 3 mio. kroner om året til at forbedre skolernes indeklima med. Men hvor skulle de starte?
”Hvis vi skal lave en plan, så er vi nødt til at vide, hvad der er baseline. Så hvordan får vi de nødvendige data, så vi kan prioritere bedst,” spurgte Thomas Lyngvad sig selv.
Bruger øjne og ører i stedet for sensorer
Indeklimadata samles som regel ind med sensorer, der måler på temperatur, CO2, lys og støj. Et dyrt og tidskrævende projekt, som kun specialister kan håndtere. Men når Thomas Lyngvad gik ind i et klasseværelse og brugte sin erfaring og sunde fornuft, så kunne han jo godt se, hvor skoen trykkede.
”Vi har målt i årevis, og vi kommer altid frem til det samme. Hvis der ingen akustiklofter er, hvis belysningen er fra 80’erne, hvis lokalet vender mod syd, og der ikke er nogen solafskærmning, og hvis der ikke er nogen ventilation. Så ved vi godt, at vi har et dårligt indeklima. Det behøver vi ikke at måle på,” siger ingeniøren.
Sund fornuft sat på formel
Thomas Lyngvad tænkte, at disse observationer måtte kunne sættes i system. Med støtte fra Realdania gik han sammen med den private virksomhed Transition for at udvikle et simpelt spørgeskema med 45 spørgsmål. De blev sat ind i et regneark sammen med input om de ønskede værdier og standardpriser for renoveringer.
Ud kommer en vurdering af indeklimaet, visualiseret med rød, gul og grøn. Samt en pris for, hvad det vil koste at gøre indeklimaet ’grønt’.
”Indeklimaet er grønt, når det overholder det nyeste bygningsreglement. Vi ved, at det giver et godt indeklima,” forklarer Thomas Lyngvad.
Nogle indeklimaparametre som luftkvalitet og temperatur vægter mere end andre.
”Det handler om, hvad eleverne bedst kan kompensere for. Vi vurderer, at det er værre at sidde i et lokale, der er for varmt eller koldt, end at lyset er ringe, men i Silkeborg har det kun betydning for rækkefølgen af vores indsats. Målet er at nå op på grønt indeklima på alle parametre,” siger Thomas Lyngvad.
En hel mellemstor skole kan screenes på en formiddag, og det behøver ikke at være en specialist, der gør det. Afgangseleverne på en af skolerne i Silkeborg gjorde det efter en times oplæg om bygningsfysik med samme resultat, som da ingeniørerne gjorde det. Det er dermed muligt at bruge værktøjet som en del af en pædagogisk læringsproces.
Læs også: Undervis i indeklima – det er godt for lærerne
Træfsikkerhed på 93%
Da værktøjet blev udviklet i Silkeborg, blev der parallelt foretaget ’rigtige’ indeklimamålinger i fire klasselokaler. Forskere fra DTU og Aarhus Universitet analyserede målingerne og nåede stort set frem til samme resultat, som det simple værktøj.
”Normalt siger man, at man skal kunne ramme en analyse med 80 pct. nøjagtighed, for at det kan bruges til at træffe strategiske valg. Det her viste en træfsikkerhed på 93%,” fortæller Rasmus Jakobsen, der er indehaver af Transition.
Landets kommuner står i kø for at få screenet skoler
Den simple og billige metode med stor sikkerhed for resultatet har gjort værktøjet til en kæmpe succes. Værktøjet var klar til brug i begyndelsen af 2020. Inden sommerferien havde Silkeborg screenet alle sine skoler og har nu prioriteret investeringerne i indeklimaet for de næste år.
Ved udgangen af efterårsferien havde Transition screenet 20 procent af ALLE LANDETS folkeskoler.
”Vi håber på, at vi når 50 procent i år. Det vil give os nogle ret valide nøgletal for standarden på de danske skoler. Det er første gang, det har været muligt at få et strategisk overblik over skolerne på landsplan,” siger Rasmus Jakobsen.
Han vurderer, at Transition kan screene 25 skoler på den samme tid, som det tager at gennemføre en traditionel screening af én skole. Det gør det både lettere og billigere at få overblik over skolernes tilstand. Rasmus Jakobsen tilføjer, at kommunerne ikke kun er interesseret i overblikket. De er generelt også villige til at investere i indeklimaet:
”Men der er stor forskel på ambitionsniveauet. Der er forskellige niveauer af økonomi at gøre med, men ambitionsniveauet er stigende. Det er ret vildt, det vi ser her.”
Silkeborg når i mål i 2030
Hvis bevillingen på 3 mio. kroner om året til indeklima opretholdes, kan Silkeborg Kommune nå i mål inden 2030. Lokale for lokale vil kommunen gennemføre gennemgribende renoveringer, så de kommer til at levere et godt indeklima på alle parametre.
”Vi laver det helt færdigt, når vi er der. For det første fordi der er nogle basisomkostninger ved at renovere, og for det andet fordi vi tror på, at resultatet bliver bedre, når vi gør det hele på en gang,” siger Thomas Lyngvad.
Kommunen har været i gang med indeklimarenoveringer i nogle år. Det startede på den hårde måde. Fra 2014-2017 fik kommunen ni påbud fra Arbejdstilsynet, der handlede om indeklima. Hver gang måtte politikerne hive penge op af kassen og lappe på problemerne.
”Men på et tidspunkt fandt de ud af, at det nok var bedre at være proaktiv og investere løbende. Så siden 2017 har der været afsat 3 mio. kroner om året,” forklarer Thomas Lyngvad.
Thomas Lyngvad har undersøgt, hvor hurtigt det er gået med at forbedre indeklimaet for kommunens 11.000 elever siden 2007.
”Det er tydeligt at se, hvor langsomt det går, når man, som vi gjorde det før, moderniserer skolerne efter klassiske mål om pædagogik og pladsbehov. I forhold til nu, hvor vi går målrettet efter at lave et bedre indeklima,” siger han og tilføjer:
”Drømmescenariet er, at vi kunne løfte indeklimaet på alle skoler med det samme. Det nager mig at tænke på de elever, der starter i 2020, og som ikke når at få effekten af vores indsats. Men vi er trods alt meget mere på vej end vi var for 10 år siden.”
Få hjælp af Realdanias rejsehold
Projektet i Silkeborg er realiseret med støtte fra Realdania. I 2021-22 tager Realdania ud i landets andre kommuner og hjælper med at lave en strategi for bedre indeklima på skolerne. Og i 2022 åbner en ny pulje, der kan støtte arbejdet i den enkelte kommune. Skal I have hjælp? Læs mere her.