Foto: Lone Bolther Rubin
CO2 findes naturligt i luften - sammen med alt muligt andet
Hvad er CO2 og er det farligt når det forekommer indendørs? Hvordan skal vi forholde os til, at det optræder i de lokaler, vi færdes i? Det får du svaret på her.
CO2 kaldes også kuldioxid eller carbondioxid. Det er en farveløs og lugtløs gas, som findes helt naturligt i jordens atmosfære, hvor det indgår i fotosyntese og respiration. CO2 frigøres endvidere ved forbrændingsprocesser.
Et helt almindeligt menneske udånder cirka 450 liter kuldioxid svarende til 900 gram pr. dag. Derfor kan vi ikke undgå, at det også optræder i indeklimaet, når mennesker opholder sig i det.
Mennesker tilfører altså CO2 til indeklimaet. Dertil kommer mange andre stoffer, som man kalder bioeffluenter, som kommer fra ånde, sved og prutter.
Hvad er det i indeklimaet, der giver hovedpine og træthed?
Der er ikke noget, der tyder på, at CO2 i indeklimaet giver hverken ubehag, hovedpine, træthed eller koncentrationsbesvær. Det gør til gengæld afgasning af kemiske stoffer fra møbler og ting samt de bioeffluenter, som mennesker afgiver. Det er bare kompliceret at måle. Derfor måler man i stedet CO2-indholdet som en slags indikator for luftkvaliteten.
Er der meget CO2, er der også mange af de andre uønskede stoffer i indeklimaet.
Læs også:
Grænse- og indikatorværdier
Udendørs vil man typisk finde en koncentration af CO2 i luften på ca. 380 ppm (parts per million=0,038% pr. m3), men det varierer afhængigt af årstiden.
Indendørs har Arbejdstilsynet sat en indikatorværdi for CO2-indhold i luften til 1000 ppm, men et klasselokale er ofte meget ujævnt belastet. Eksempelvis kan én lektion gennemføres uden afbrydelser, mens man i andre lektioner kan man have opdelt eleverne i mindre grupper.
Bygningsreglementet sætter en grænseværdi på 1000 ppm ved almindelig drift i skoler og daginstitutioner samt på kontorer. For eksempel skal ventilationsanlægget i et undervisningslokale kunne holde CO2-niveauet under 1000 ppm hele dagen ved en belastning fra 24 børn og 2 lærere. Der kan og må optræde enkeltstående situationer, hvor CO2-niveauet alligevel er over 1000 ppm, for eksempel hvis der er højere aktivitet, flere personer på besøg i klassen eller længere anvendelsestid end forudsat.
CO2 indikerer, at indeklimaet er i fare
1000 ppm er ikke en aktionsværdi, men overskrides denne grænse må man ud og kigge på, om ventilationsforholdene er tilstrækkelige.
- CO2 er ikke et problem i sig selv, men man måler CO2 fordi det er en god indikator for forureningen fra andre mennesker, fortæller Lars Gunnarsen fra BUILD.
Han påpeger samtidig, at der ved et højt CO2-niveau også er en større risiko for smitte af sygdomme og utilfredsstillende temperaturforhold.
Læs også Indeklima med mindre risiko for smitte
CO2-niveauet kan beregnes og bruges som indikator på, om belastningen fra menneskene er for stor i forhold til den tilførte udeluft via ventilationen.
Måling af koncentrationen af CO2, skal derfor give en pejling på, om personbelastningen i lokalet er passende i forhold til rummets ventilation. Overskrides grænseværdierne må man øge luftskiftet, eller sætte antallet af personer i lokalet ned.
Ventilation er løsningen
En af måderne man kan forbedre luften i et lokale er ved hyppig udluftning eller ventilation.
- Der er to veje. Dels kan man ved aktiv udluftningsadfærd ændre luftkvaliteten i lokalet. Hvis luften i lokalet er beklumret, hvad gør du så? Får man holdt de nødvendige udluftninger og åbnet vinduer nok? Den anden mulighed er at se på den mekaniske ventilation i bygningen. Er den tilstrækkelig, og kan den reguleres, fortæller Lars Gunnarsen.
Om vinteren skal man være lidt mere påpasselig med hyppig udluftning. Det vil typisk give kuldegener og træk at holde vinduerne åbne i lange perioder, og derved skabe nye udfordringer i indeklimaet.
Hyppige, kortvarige og kraftige udluftninger er vejen frem om vinteren, mens man i højere grad kan sætte vinduerne på klem om sommeren.