Ultrafine nanopartikler anvendes i stigende omfang, og siden årtusindskiftet har der været stort fokus på at kortlægge, hvordan det påvirker helbredet. Det sker blandt andet på Center for Nanosikkerhed, der også informerer om aktuel forskning, artikler, møder mv.
Nanomaterialer er kendetegnet ved at have en størrelse på mindre end 100 nanometer i mindst én dimension. De består typisk at et enkelt kemisk stof, f.eks. kulstof eller titaniumdioxid. De anvendes eksempelvis som pigmenter i maling og til overfladebehandling. Begge er klassificeret som muligvis kræftfremkaldende for mennesker (IARC).
Uopløselige ultrafine nanopartikler er skadelige ved indånding, men trænger ikke igennem intakt hud eller tarmvæv. Det fremgår af en artikel i Dansk Kemi volume 97, nr. 3, 2016: Status over forskning i nanosikkerhed – Hvad ved vi efter 25 år med nanoteknologi i Danmark?
Ultrafine partikler er mere skadelige end større partikler, fordi de trænger længere ned i lungevævet og bliver der i længere tid. Det kan fremprovokere en langvarig inflammation, som øger risikoen for kræft og hjerte-kar-sygdomme. Særligt kulstofnanorør er under mistanke.
Laboratorier er udsat for risiko
Meget tyder på, at nanopartikler er mest skadelige, når de optræder i ren form. Det betyder, at de udgør den største risiko i forbindelse med produktion.
Man vil derfor sjældent blive udsat for fare, hvis man arbejder inden for velfærd og offentlig administration.
Der er dog undtagelser, hvis man arbejder på laboratorier og med forskning.
I 2010 udarbejdede de daværende BrancheArbejdsmiljøRåd på forsknings- og industriområdet en vejledning om Nanopartikler i Arbejdsmiljøet på laboratorier. Nogle ting er forældede, men der er mange gode konkrete anbefalinger i den, som stadig er aktuelle.
To af BrancheArbejdsmiljøRådene udgav samtidig en rapport med hjælp fra Teknologisk Institut og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viden og inspiration om håndtering af nanopartikler.
Undgå spray produkter
Desuden skal man være opmærksom på, at der kan være nanopartikler i spray til rengøring og overfladebehandling.
Ulla Birgitte Vogel, der er leder af Center for Nanosikkerhed og professor på National Center for Arbejdsmiljø, anbefaler, at man undgår at bruge spray.
Det er, fordi man indånder de små væskedråber som indeholder aktivstoffet og et opløsningsmiddel. I nogle tilfælde opstår der uheldige kombinationseffekter af aktivstoffet og opløsningsmidlet, som gør, at sprayprodukterne er særligt farlige at indånde.
- Der står tit i brugsvejledningen, at man skal bruge sprayen i ventilerede rum, men der skal ikke meget menneskelig dumhed til, før man kan komme til indånde en stor dosis. Vi har set eksempler på, at indånding af sprayprodukter til overfladebehandling har givet lungesymptomer, siger Ulla Birgitte Vogel, og tilføjer:
- Hvis man absolut skal anvende sprayprodukter, er mit bedste råd at spraye udenfor med vinden i ryggen.
Fra 1. april 2017 skal producenter, importører og leverandører anmelde, om der er nanomaterialer i deres produkter til Produktregisteret. Det er et fælles register mellem Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet, og det indeholder oplysninger om cirka 38.000 stoffer og materialer.
Kemisk APV skal medtage risiko for nanopartikler
Hvis der er risiko for nanopartikler på arbejdspladsen, skal der udarbejdes kemisk APV. Risikoen kan blandt andet vurderes ud fra nogle grænseværdier, som det amerikanske arbejdsmiljøinstitut (NIOSH) har fastsat. Der er ingen internationale grænseværdier endnu.
Arbejdsgiveren skal begrænse brugen af nanopartikler og sørge for, at færrest muligt udsættes for påvirkning.
De nærmere regler for kemisk APV og forholdsregler ved eksponeringsrisiko fremgår af Arbejdstilsynets vejledning om Arbejde med Nanopartikler, At-vejledning 9.3.1, November 2014.
Anbefalinger fra Arbejdsmiljørådet
Arbejdsmiljørådet har i 2017 lavet to faktaark med anbefalinger til sikker håndtering af nanomaterialer.