Hvad er passiv rygning?
Passiv rygning betyder, at du udsættes for andres tobaksrøg fra cigaretter, pibe eller cigarer. Tobaksrøgen er sundhedsskadelig, forringer luftkvaliteten betydeligt og kan være til stor gene for især ikke-rygere på arbejdspladsen. Særligt kan passiv rygning være et problem på områder, hvor flere medarbejdere og/eller beboere færdes.
Passiv rygning har samme konsekvenser som aktiv rygning
Ikke-rygere, der udsættes for tobaksforurenet luft, risikerer at få mange af de samme sygdomme, som rygere får. Det drejer sig om kræft, lungesygdomme og hjerte-kar-sygdomme. Selv om risikoen er betydeligt mindre end for aktive rygere, kan man på grund af de mange kræftfremkaldende stoffer i røgen ikke tale om et mindsteniveau for udsættelse, der er helt uden risiko. Selv passiv rygning i et mindre omfang er altså værd at tage alvorligt.
Nogle af de hyppigst rapporterede gener ved udsættelse for passiv rygning er lugtgener og irritation af øjne og slimhinder i de øvre luftveje. Generne er størst i lokaler med lav fugtighed. Blandt de akutte gener kan også henregnes psykiske gener, der kan forekomme ved, at personer kan være bekymrede for, om passiv rygning kan skade dem. Børn og sårbare grupper - fx personer med luftvejslidelser og hjertekarsygdomme - er særligt følsomme over for de akutte gener.
Røgen påvirker ikke alle ens
Ikke alle er ens modtagelige overfor påvirkningerne fra røg. Nogle er mere følsomme og har lunger, der reagerer voldsommere og hurtigere på kemiske/fysiske irritationer. En række mennesker er særlig sårbare for skadevirkninger af passiv rygning:
-
Spædbørn og småbørn
-
Asmatikere
-
Mennesker med hjertesygdomme
-
Mennesker med kronisk lungesygdomme
-
Mennesker, der udfører hårdt fysisk arbejde eller sports-udøvere – fordi de inhalerer mere end 5 gange så mange m3 luft ind i timen og desuden trækker vejret dybere, hvilket betyder, at de også får røgen længere ned i lungesystemet.
Hvorfor er passiv rygning sundhedsskadeligt?
Tobaksrøg er en blanding af 4000 forskellige kemiske stoffer, heraf både gasser, kondenserbare stoffer og ultrafine partikler. Mange af stofferne er sundhedsskadelige: 200 af dem er giftige og 40-50 af dem – fx arsenik, benzen og formaldehyd – er kræftfremkaldende. Partiklerne i røgen er usynlige og bliver liggende i lokalet som støv i flere dage – også efter udluftning og rengøring. De hvirvles op med støvet og indåndes, trækkes ned i lungerne og passerer fra lungerne over i blodbanen og rundt i kroppen, hvor de gør skade.
Tobaksrøgen i et rum består af to forskellige typer af røg. Dels den røg, som rygeren puster ud i luften efter inhalering (hovedstrømsrøg), og dels den røg, som kommer fra selve gløden (sidestrømsrøg). Sidestrømsrøgen udgør normalt 85 % af den røg, som passive rygere indånder. Den har en mere giftig sammensætning end den røg, som rygerne inhalerer og er derfor den farligste røg. Det skyldes primært, at sidestrømsrøgen er resultatet af en forbrænding ved en lavere temperatur – men også at denne røg ikke er blevet filtreret ved at gå gennem cigaretten og et eventuelt filter.