Af journalist Lone Bolther Rubin
HC-Bofællesskabet i Herning har siden det flyttede ind på Lindegårdsvej i 2010 haft mulighed for at stille en luftrenser op i de hjem, hvor der ryges.
Det betyder, at noget af røglugten og de fleste af de skadelige partikler fra tobaksrøgen bliver fjernet, og det har stor betydning for arbejdsmiljøet.
- Da vi lå i midtbyen havde vi en medarbejder, der blev stakåndet og fik svært ved at trække vejret, når hun kom ind til beboere, som røg. Da vi kom herud og fik sat luftrensere op, kunne hun pludselig godt tåle det, så vi ved, det virker, siger centerleder Lene Sumborg.
Da HC-Bofællesskabet skiftede adresse ønskede de en bedre ventilation end der, hvor de kom fra. Det kunne ikke lade sig gøre, så derfor bevilgede kommunen i stedet luftrenserne.
Læs også: Tema om luftrensere
Beboerne betaler selv
I starten fik bofællesskabet nogle billige luftrensere med alt for lav kapacitet. Det duede ikke. Så fik de en mere professionel model, og det dur. Et firma kommer og skifter filtre en gang om måneden.
Den samlede udgift til driften løber op i cirka 400 kroner, og det skal beboeren selv betale.
- Beboerne accepterer det. Det er måske, fordi vi meget tydeligt lægger vægt på det fra begyndelsen. Det er ikke til forhandling, siger Lene Sumborg.
Beboerne på HC-Bofællesskabet har Huntingtons Sygdom. De er ikke i stand til at indgå aftaler om udluftning før besøg. Derfor har bofællesskabet ikke andre muligheder for at sikre medarbejdernes indeklima.
Positive bivirkninger af ordningen
Der er i øjeblikket 18 beboere, hvoraf 4 ryger. Luftrenserne har flere positive bivirkninger på arbejdsmiljøet end bare indeklimaet, mener arbejdsmiljørepræsentant Christine Jørgensen.
- Når alle kan tåle at gå ind til rygerne, kan vi bedre fastholde medarbejderne og den viden, de ligger inde med. Det gør arbejdsklimaet mere stabilt. Samtidig har vi ikke en intern konflikt om, hvem der skal gå ind til rygerne. Endelig har vi heller ingen konfrontationer med beboerne om deres vaner og interesser, siger hun.