I OISdatabasen eller i byggesagsregisteret kan man finde oplysninger om bygningens alder. En bygningshistorisk gennemgang kan eventuelt vise, hvornår renoveringer er foretaget.
Erhvervsstyrelsen har desuden udviklet et elektronisk værktøj til vurdering af PCB-risiko i bygninger, der ligger på pcb-guiden.dk.
Læs også om måling af PCB i indeluften hos BYG-ERFA.dk.
Få ekstern specialist på
Hvis bygningen er i søgelyset efter denne gennemgang, bør man kontakte en rådgiver med dokumenteret speciale i PCB.
Rådgiveren kan hjælpe med at screene bygningen for PCB og udtage prøver. Viser det sig, at der er PCB-holdige materialer, behøver det ikke at være et problem for indeklimaet. Det kan man kun konstatere ved at måle indeluften.
Vær opmærksom på, at der skal foretages flere målinger. PCB niveauet i luften varierer over tid, da det er afhængig af mange andre faktorer - for eksempel temperatur og ventilationsforhold.
Er der ikke for meget PCB i indeluften, skal man gemme dokumentationen for PCB i materialerne. Dem får man brug for ved en renovering af bygningerne.
Afhjælpning af problemet
Hvis der er et uacceptabelt niveau af PCB i indeluften, skal der laves en plan for, hvordan man løser problemet. Det er vigtigt at få styr på alle kilder - ikke kun primære, men også sekundære, inden man planlægger sin indsats.
De umiddelbare tiltag er beskrevet i artiklen ”Det kan I selv gøre”. I nogle tilfælde kan de være tilstrækkelige til at komme under Sundhedsstyrelsens aktionsværdi.
I andre tilfælde, skal de midlertidige tiltag kombineres med, at den primære kilde fjernes. Man bør bruge en entreprenør, som har forstand på PCB, og som kan udføre arbejdet på en måde, så spredning af PCB minimeres.
Den kan sjældent helt undgås, så når for eksempel fuger og vinduer er skiftet, kan der i en periode i op til et år ske en stigning i PCB-niveauet. Det skyldes øget påvirkning fra sekundære kilder.
Derfor skal man fortsætte med at måle indeluften i et stykke tid efter renoveringen. Samtidig skal man gøre ekstra rent og lufte ud, indtil man kan konstatere, at niveauet er tilfredsstillende.
Det er som regel ikke nok at fjerne primære kilder til PCB. Det vil ofte også være nødvendigt at fjerne sekundære kilder som tapet, betonelementer, gulve og inventar.
Afbagning og andre tiltag
I visse tilfælde kan det være attraktivt at undersøge om der kan være alternativer til den traditionelle og ofte kostbare fysiske fjernelse af kilderne. Metoderne er endnu ikke fuldt udviklede og dokumenterede. De kræver derfor dygtige specialister i PCB afhjælpning, og normalt vil der også være behov for særlige måleprogrammer, der følger op på, om PCB afhjælpningen har virket og ikke blot har resulteret i en midlertidig sænkelse af PCB koncentrationerne
Et alternativ til at fjerne de sekundære og tertiære kilder kan for eksempel være at ”afbage” dem - efter at de primære kilder er fjernet. Det sker ved at varme PCB-kilden op, så fordamningen af PCB øges. Gør man det, mens bygningen er forladt, vil man med ”afbagningen” kunne reducere den samlede mængde PCB.
Tidligere troede man, at en dags opvarmning ville svare til et års normal afgasning, men nyere forskning tyder på, at det kun svarer til en måned.
Samtidig forsker man i virkningen af en pasta, AMTS, som kan trække PCB ud af fugerne. Der er stadig begrænset viden om effekten af det.
Effekt og pris
Effekten af de forskellige metoder er beskrevet i en rapport om afhjælpningstiltag, som er lavet af Erhvervs- og Byggestyrelsen og Socialministeriet i 2011.
Aalborg Universitet BUILD forsker i, hvilke metoder der er billigst i forhold til effekten. Det er der endnu ingen konklusion på. Det er dog konkluderet, at én løsning som udgangspunkt ikke er nok.
BUILD har udgivet to SBi-anvisninger: nr. 241 om renovering og nr. 242 om undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger. De kan søges frem via denne hjemmeside: anvisninger.dk. Det kræver login at læse anvisningerne.