Del: - -

Generelt om radon i indeklimaet

Radon er en ædelgas, som kan ophobes i indeklimaet og være kræftfremkaldende. Derfor skal man sikre bygninger mod indtrængning af gasarten.

Af journalist Lone Bolther Rubin

Radon er en naturligt forekommende ædelgas, der siver op fra undergrunden. Den kan trænge ind i bygninger gennem kældervægge og gulve, hvor den koncentreres og dermed forurener luftkvaliteten. Store mængder Radon medfører øget risiko for at udvikle lungekræft, men er heldigvis relativt let at reducere til et acceptabelt niveau.

Radon på arbejdspladsen

I skal være særligt opmærksomme på radon, hvis I arbejder flere timer dagligt i rum med konstruktioner mod jorden, dvs. i kældre og i rum med terrændæk. Risikoen forstærkes, hvis der er revner i terrændækket.

Sandsynligheden for forhøjede mængder af radon i indeluften falder jo højere oppe i etagerne, I arbejder. Det oplyser seniorforsker Torben Valdbjørn Rasmussen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

Radon er skyld i 300 dødsfald om året

Radon udledes af radium (henfaldet fra uran), der findes over alt i de øvre jordlag. Radon udsender alfastråler, som potentielt kan beskadige celler i luftveje og lunger via via indånding. Radon menes at være skyld i cirka 300 dødsfald om året på grund af radonrelateret lungekræft. Risikoen øges med mængden af radon i indeluften.

Du kan læse mere om sundhedsrisici ved radon på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Radon kan hverken lugtes, ses, høres eller smages – men heldigvis kan man måle mængden. Radon måles i Bequerel per kubikmeter luft (Bq/m3). Om sommeren er der sjældent forhøjede radonværdier inde i bygninger, men om vinteren kan radon suges ind v.h.a. naturligt drivtryk og lukkede døre og vinduer. Derfor måler man radon om vinteren. Læs mere om måling af radon her.

Kravene blev skærpet i 2010

Kravene til radonsikring blev sidst skærpet i 2010 på baggrund af anbefalinger fra WHO. I nybyggeri skal der radonsikres, så indholdet i indeluften ikke overstiger 100 Bq/m3.

De internationale anbefalinger er, at der bør vælges et nationalt referenceniveau for radon i indeluften på mellem 100 og 300 Bq/m3.

På den baggrund anbefaler Trafik- og Byggestyrelsen, at der i eksisterende bygninger iværksættes enkle og billige forbedringer, når radonindholdet er mellem 100 Bq/m³ og 200 Bq/m³, og at der iværksættes mere effektive forbedringer, når radonindholdet overstiger 200 Bq/m³.

Reducér indholdet af radon i indeluften

Radonguiden.dk anbefaler forskellige tiltag, hvis der trænger for meget radon ind i en bygning. Forskellige bygninger kræver forskellige løsninger. Her er en sammenfatning af de mest anvendte løsninger:

  • Luft ud tit – særligt når et hus har været lukket i en periode
  • Sørg for at kældervægge og terrændæk er tæt – det gælder også ved gennemføringer, adgangsveje til kælder mv. Skift evt. betondæk eller læg en membran mod terræn.
  • Sørg for, at døre og lemme til forurenede kældre er tætte.
  • Etabler balanceret ventilation, der udligner trykforskelle ved gulv - og dermed ikke ’suger’ radon op gennem gulvet med undertryk.
  • Ventilér om muligt under gulv – evt. med sug, der sikrer ens tryk over og under gulv, så radon bliver under gulvet og ledes ud.

Der er tre relevante SBi-anvisninger fra BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, der fortæller mere om, hvordan radon trænger ind i bygninger, hvordan man måler det, og hvad man kan gøre for at forebygge det. Anvisningerne kan købes via www.anvisninger.dk

Du kan hente mere viden og gratis inspiration på www.radonguiden.dk, som ganske vist er målrettet boligejere.


Senest revideret den 25. september 2024