Højere opkant på lysskakter til kældervinduer, vandafledning, ingen organiske materialer i kældrene og højtvands-lukke i afløb.
Det er nogle af de forebyggende tiltag, Københavns Ejendomme har sat i værk efter et af de mest voldsomme skybrud i København 2. juli 2011.
Københavns Ejendomme står for den overordnede drift af kommunens skoler, institutioner, kontorer og andre ejendomme.
Tiltagene skal forebygge vandskader ved skybrud, for ud over, at vandskader giver en masse akut og dyrt arbejde, så øger det også risikoen for skimmelsvamp og andre bygningsskader.
Hurtig handling er vigtig
Hidtil havde man oplevet en enkelt eller to oversvømmelser om året, men den dag i juli havde Københavns Ejendomme 402 oversvømmelser og andre vandskader.
Forsikringen dækkede 295 skader til en værdi af 146,7 mio. kroner. Kommunen har derudover haft udgifter på 20 mio. kroner.
60 pct. af skaderne skete som følge af vand, der trængte ind gennem afløb via kloakkerne. Især daginstitutioner og skoler, men også plejehjem, museer, idrætsanlæg og administrationsbygninger blev ramt.
- Vi lærte rigtig meget, rigtig hurtigt, og vi har faktisk ikke haft skimmel ret mange steder siden, siger driftsleder Tommy Dan Olesen fra Københavns Ejendomme.
I første omgang handlede det om at få vandet væk. De fleste steder var det blandet med kloakvand, så der var et væsentligt aspekt af hygiejne i det. Der skulle desuden tages billeder af skaderne til dokumentation over for forsikringsselskabet.
Målte på luftfugtigheden bagefter
Professionelle firmaer inden for skadeservice blev koblet på til at gøre rent og desinficere, da vandet var væk. Alt organisk materiale, som var blevet fugtigt, blev fjernet. Det var for eksempel trægulve, tæpper, arkiver, bleer og lignende. Flere institutioner måtte lukke i op til 14 dage, mens arbejdet stod på. Herefter allierede Københavns Ejendomme sig med en rådgiver i skimmelsvamp.
- Vi foretog målinger af fugtighed og indholdet af svampesporer i luften alle de steder, vi havde haft vand. Det var ikke dækket af forsikringen, men pengene var givet godt ud. Hvis der var det mindste, begyndte vi forfra, siger Tommy Dan Olesen.
Målrettet indsats mod fugt og skimmel
Målingerne betød, at det var let at sætte ind, hvor det var nødvendigt. De betød også, at bekymrede brugere kunne føle sig trygge ved, at der blev gjort noget.
- Nogle steder var vi nødt til at banke puds af væggene, fordi vandet var trængt længere ind bagved, fortæller Tommy Dan Olesen.
Forebygger nye vandskader
Da alt det akutte arbejde var overstået, begyndte det forebyggende. Det er lavet på baggrund af statistik over de mange skader efter 2. juli 2011 og en screening af samtlige bygningers risiko for oversvømmelser.
Det har blandt andet resulteret i en besked til alle brugere om at holde kældrene fri for organisk materiale. Det vil sige farvel til trægulve og tæpper, og der er ryddet op i møbler, depoter, arkiver mv. Af andre tiltag kan nævnes:
Der etableres lokal afledning af regnvand til nedsivning i faskiner fra store belagte og bebyggede overflader.
- Elektriske installationer i kældre skærmes af eller hæves.
- Kanten på lysskakter forhøjes.
- Der er etableret højtvands-lukke på afløb, så vandet ikke kan løbe tilbage.
- Regulering af terræn, så vandet ikke løber ind imod en bygning.
- Nybyggerier bliver hævet i niveau i forhold til terrænhøjden.
- Vi har brugt mange penge, og nogle gange har vi tyet til helt lavpraktiske løsninger for at spare. For eksempel har vi bygget en halv meter høj mur omkring en hovedtavle i kælderen under et stort plejehjem. Dette havde vi gjort inden skybruddet. Det ser helt fjollet ud, men det virker. Vandet stod fem cm fra kanten, og eltavlen blev ikke våd under oversvømmelsen, siger Tommy Dan Olesen.