Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
De fleste præstegårde er flere hundrede år gamle. Oprindeligt var konstruktionen ’naturligt ventileret’, og fugt kunne trænge ind og ud af materialerne uden problemer. Det var til gengæld dyrt at varme op. Derfor er de fleste boliger blevet efterisoleret og har fået nye tætte vinduer. Det har nogle steder givet problemer med fugt i konstruktionen og dermed risiko for skimmel.
Viborg Domprovsti forebygger problemer med indeklima
For cirka ti år siden gav det så alvorlige problemer med fugt og skimmelsvamp i en præstegård i Viborg Domprovsti, at den blev revet ned. Siden har der været mere fokus på indeklimaet i provstiets tjenesteboliger, og eksperter er blevet involveret, når bygninger blev renoveret.
”Vi har ikke set så store problemer siden, fordi vi har haft en meget forebyggende tilgang. Vi har et særligt ansvar, fordi præsterne har bopælspligt. Vi skal ikke bygge indeklimaproblemer ind i vores boliger,” siger domprovst i Viborg Thomas Frank.
Menighedsrådet skal føre lovpligtigt tilsyn med bygningerne hvert år, mens provstiet skal lave tilsyn hvert tredje år. Hver gang er der en bygningssagkyndig med, og de seneste år er der samtidig lavet en indeklimarapport, der blandt andet ser på fugt og skimmel. Der er også undersøgt for radon. Som noget nyt har Viborg Domprovsti også indført en logbog i 2021.
Underviser præsterne i indeklima
”Det er en stor manual, som vi har lavet til hver bolig. Der noterer vi alt, hvad der sker i forhold til vedligeholdelse, og der er et cirkulære der forklarer, hvad der er præstens eget ansvar i forhold til boligen, og hvad der er menighedsrådets,” forklarer Thomas Frank.
Indeklimarapporten ligger også i logbogen sammen med en procedure for, hvordan man forebygger dårligt indeklima. Det handler både om beboerens adfærd, som udluftning og opvarmning, og om til bygningens vedligeholdelse.
Det er ret nyt at lave sådan en logbog, og i sidste uge inviterede Viborg Domprovsti præsterne til kursus. Her gennemgik de logbogen og fik undervisning i indeklima som for eksempel hvordan man lufter ud, varmer op og gør rent for at undgå skimmelsvamp og andre indeklimaproblemer.
”De skal vide, hvad der er på spil i indeklimaet, når man bor i en gammel bolig, og hvad vi selv kan gøre for at få et godt indeklima. Det er ikke noget, man bare ved. Det skal læres. Det er for eksempel noget med, hvor høj temperaturen skal være i vores rum. En præstebolig er typisk meget stor med seks til syv rum, og hvis der kun bor en enlig præst, så kan det godt være svært at forstå, at der skal være mindst 17 grader i alle rum,” forklarer Thomas Frank.
Han tilføjer, at kurset generelt blev taget godt imod hos præsterne.
”De er glade for, at det bliver taget alvorligt, og at vi er opmærksomme på deres indeklima,” siger han.