Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin. Foto: DCUM
Indeklimaet i de danske skoler halter. Det er en gammel nyhed, og selvom bl.a. Realdania har sat gang i mange gode tiltag i kommunerne landet over, så er der stadig lang vej til, at skolerne har implementeret permanente løsninger.
Derfor er det nødvendigt at arbejde med viden, adfærd og organisation på skolerne, der kan forbedre indeklimaet her og nu. Det mener Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), der har undersøgt og testet flere metoder.
”Vi er så langt fra at være i mål med, at alle skoler har et ventilationsanlæg, så vi er nødt til i en periode at gøre noget andet. I øvrigt ser vi også eksempler på, at mangel på viden om indeklima kan sætte tekniske anlæg ud af spil. F.eks. at nogen sætter et stykke pap op for at blokere støj fra ventilationen,” siger tidligere faglig konsulent ved DCUM, Mikkel Windfeld Pedersen.
Indeklimaet savner opmærksomhed
DCUM undersøgte i 2018, hvorfor luftkvaliteten i norske og svenske skoler generelt var bedre end i danske. Konklusionen var, at det skyldes, at de nordiske naboer er mere opmærksomme på indeklimaet.
Det fik DCUM til at udvikle en række vejledninger og undervisningsmaterialer, som man kan hente på DCUM's hjemmeside med støtte fra Realdania. Målet er at give eleverne viden om indeklima og idéer til, hvad de selv kan gøre for at forbedre det.
Undervisning skaber ny adfærd
DCUM udlåner IC-metre til skoler, der vil arbejde med indeklimaet. Det kan måle støj, luftfugtighed, temperatur og indholdet af CO2 i luften.
DCUM har blandt andet udarbejdet vejledninger til, hvordan man kan arbejde med de forskellige indeklimatemaer i skolen:
Til indskolingen har DCUM udviklet et sjovt kortspil til indskolingselever, Indeklimakampen. De vinder spillet, når de har løst en række udfordringer med indeklimaet, som fire spilkarakterer oplever.
Bedre indeklima er win-win for både elever og lærere
Når indeklimaet i de danske skoler bliver forbedret, betyder det ikke bare frisk luft, optimale lysforhold og fravær af generende støj for både lærere og elever. Det skaber en kædereaktion, der betyder meget mere for lærernes arbejdsmiljø. Det mener i hvert fald Mikkel Windfeld Pedersen.
”Eleverne bliver ikke så trætte og får mindre hovedpine. De bliver mindre irritable, og det kan medvirke til færre konflikter. Elever, der trives, giver bedre flow i undervisningen og mere opmærksomhed fra eleverne. Det er en kædereaktion til gavn for alle i klasseværelset – både børn og voksne,” siger han og opfordrer lærerne til at tage en grundig snak med eleverne om deres indeklima.
Ikke nogen lavthængende frugt
Mikkel Windfeld Pedersen advarer dog mod at tro, at det er let at opnå godt indeklima ved at åbne et vindue i ny og næ.
”Der har været en tendens til at tro, at adfærdsændringer er en lavthængende frugt. Alle kan åbne et vindue, og det er godt, men det er ikke en varig løsning. Så snart du lukker for vinduet, stiger koncentrationen af CO2 igen og er ofte for høj i løbet af 20-30 minutter. Desuden kan du åbne for andre udfordringer. Det er måske for koldt for dem, der sidder ved vinduet, eller der kommer generende støj fra en plæneklipper eller trafikken udenfor, siger han.
På samme måde skal der arbejdes hårdt, hvis man vil bekæmpe støj med adfærd.
”Det er bestemt muligt at opnå bedre indeklima ved at ændre adfærd. Men at ændre vaner er ikke en lavthængende frugt. Det tror jeg, at alle, der har prøvet at holde op med at ryge eller har bestemt sig for at løbe en ekstra tur hver uge, kan tale med om,” siger Mikkel Windfeld Pedersen.
Undervisningen kan også organiseres bedre
Derfor har han også en anden opfordring til skolerne. Og det er at justere på den måde undervisningen organiseres på. Han foreslår f.eks.
- at spise et andet sted end i klassen, så lugten af leverpostej ikke bliver hængende i undervisningen
- at hænge overtøjet udenfor, så der ikke kommer fugt ind i klassen
- at gå ud i pauserne og flytte gruppearbejde ud i omkringliggende lokaler eller
- at rykke undervisningen helt udenfor, hvor det bedste indeklima ofte findes.
”Det handler om at tænke på, hvordan vi kan afhjælpe problemerne. Det er der helt klart potentiale i,” siger Mikkel Windfeld Pedersen.
Han understreger dog, at det stadig er nødvendigt at kommunerne investerer i permanente løsninger på skolerne.
”Det er dyrt, så vi er nødt til at tænke strategisk og prioritere løsningerne. Det er der heldigvis også flere og flere kommuner, der er i gang med,” siger han.
OBS: Denne artikel er baseret på opdaterede materialer fra DCUM i 2024, men interviewet er fra 2020. Mikkel Windfeld Pedersen arbejder ikke længere på DCUM.