Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Der er lyst og højt til loftet, når man træder ind i Nordeas danske hovedkvarter på Amager. Ankomstområdet er åbent og deler bygningen i to.
Etagerne i de to dele orienterer sig om to meget forskellige atriummer. I den ene del af bygningen er gulvplanen fyldt op med 400 medarbejdere i Nordeuropas største tradingfloor. I den anden del er der café og et kantinetorv med grønne træer og hyggelige kroge.
Fordelingsgangene på etagerne går langs atriummerne. Her summer stille af livet både fra kantinen og fra de medarbejdere, der sidder og arbejder. To sidder og snakker med hinanden i en sofagruppe omkranset af høje stofbelagte rygge, der suger lyden til sig.
I en anden sofagruppe sidder en enkelt med hørebøffer på og holder videomøde. Der er også online møde i en af de små lydtætte et-personers telefonbokse i klart glas. Filt og tæpper på gulve og trapper dæmper lyden fra to medarbejdere, der er på vej ned i kantinen.
Fordelingsgangen rummer også køkkennicher, hvor man kan tage en kaffepause, mens man kigger ned på atriummet og nyder ovenlyset.
Mindre plads og mere bevægelse i hverdagen
Fra fordelingsgangen går man via garderobe, personlige lockere og toiletområder ud til storrumskontorerne. Her står skrivebordene tæt i grupper på fire eller seks. Nogle af bordene har akustisk bagvæg til at bryde lydbilledet.
Kun medarbejderne i tradingfloor har faste pladser. Faktisk er der kun skriveborde til 80 procent af de i alt 2700 medarbejdere. Og de flytter rundt alt efter, hvad de laver. Der er flydende grænser mellem de såkaldte nabo-hoods, som er en slags arbejdsfællesskaber.
Skal du kun bruge skrivebord i to timer, så er det ledigt til andre resten af dagen, mens du er til møde eller snakker i telefon.
Nordeas hovedkvarter blev taget i brug i 2017. Men forberedelserne begyndte i 2010, da ledelsen besluttede, at alle bankens hovedkvarterer skulle have nye bygninger, som passede til en ny og mere digital måde at arbejde på – uden faste pladser, personlige papirkurve og arkivskabe.
Det betyder, at medarbejderne tager flere skridt i hverdagen, og det kræver en særlig indretning af bygningen, så ingen bliver forstyrret af det.
Arbejdsmiljøorganisationen var med fra begyndelsen
Arbejdsmiljøchef Marianne Bach og arbejdsmiljølederrepræsentant Michael Svenningsen var med fra begyndelsen.
”Ikke for at bestemme farver og design, men for at være sikre på at vi fik et sundt indeklima og gode ergonomiske forhold,” siger Marianne Bach.
Arbejdsmiljøorganisationen har spillet en stor rolle i at forberede medarbejderne på den nye måde at arbejde på. Det er noget af en omvæltning, når man er vant til at have billeder af familien på skrivebordet og stakke af papirer i reolen.
”Det tog lang tid at få folk til at rydde op, smide ud og scanne de vigtigste papirer ind. Arbejdsmiljørepræsentanterne rendte rundt og snakkede med folk i flere år, før vi flyttede. Når du ændrer noget så radikalt, så kan det godt få folks trusselssystem til at ryge op. Nogle var bange for, at de skulle møde klokken seks om morgenen for at få et skrivebord. Men sådan er det slet ikke,” fortæller Marianne Bach.
Der blev talt hoveder for at se, hvor mange der faktisk var på arbejde. Der skulle nemlig ikke være plads til alle på en gang i det nye kontor. Der er altid nogen, der er syge, til møde eller har ferie, og tomme skriveborde belaster både klimaet og økonomien.
De landede på 80 procent. Det var før Corona. Nu er der faktisk så mange, der arbejder hjemmefra, at man kunne have sparet endnu flere kvadratmeter.
Banken lavede 1:1 mock-ups af nye arbejdsstationer på den gamle arbejdsplads, hvor man kunne teste både ergonomien, vanerne og akustikken længe før flyttedag.
Fokus på overflader og forebyggelse af støj
Arkitekter og indretningsarkitekter samarbejdede om at skabe et bygningsdesign og en indretning, som tillader, at medarbejderne er i bevægelse, uden at de forstyrrer hinanden. Det handler både om rumfordeling, vinkler, gangarealer, materialevalg, overflader og interiør.
Nordeas Workplace Management var tæt på processen.
”Vi havde meget fokus på at undgå støjgener i et glashus med mange hårde overflader og stengulv i kantinen. Det gjaldt om at øge mængden af overflader, som kunne give et akustisk bidrag uden at fjerne følelsen af et dynamisk hus,” siger lederen af afdelingen, Peter Wejlemand.
Blandt løsningerne er:
- støjabsorberende maling på væggene
- akustikpaneler med egetræslameller
- stofbetræk på lofterne
- gulvtæpper på gange og i kontorerne
- lamper med bløde, tykke skærme betrukket med stof
- fordelingsgange, der er trukket væk fra storrumskontorerne
”Det fungerer godt, men det vigtigste er nok, at man kan trække sig væk, hvis man ikke vil forstyrre eller ikke vil forstyrres,” siger Michael Svenningsen.
Skal mindes om storrumskulturen
For 10-20 år siden kunne der være meget støj i en bank, som stammede fra computere, printere, telefoner, optælling af mønter, makuleringsmaskiner og andre installationer. Det er stort set væk.
Tilbage er kun støj fra mennesker, og den kan kun reguleres med akustik og adfærd. Ledere og medarbejdere blev derfor fra starten enige om at lave en guide for storrumskulturen. (Se den nederst i artiklen)
Alligevel kan det ikke undgås, at der af og til er nogen, der bliver generet af kolleger, der taler højt. Især efter Corona, hvor folk har skullet vænne sig til at være sammen med mange mennesker igen.
”Så skal folk lige mindes om, at vi har en storrumskultur. Vi klarer det med dialog,” siger Michael Svenningsen.
’Storrumskulturen’ ligger på skrift i bankens intranet. Her er det beskrevet, hvordan man opfører sig. Og hvis nogen oplever, at de andre ikke overholder ’reglerne’, får man en snak om det, og man kan sætte en plakat op med de gode råd.
”Man kommer langt med at tale ordentligt til hinanden, men det skal også være okay at sige det, hvis man synes, der er en, der taler for højt i sit headset. Eller bede to kolleger om at trække ud i køkkenet og snakke i stedet for at stå midt i kontoret og gøre det,” siger Marianne Bach.
Hvis nogen føler sig generet, kan de selv anmelde det i bankens digitale system. Man behøver ikke vente på næste Arbejdspladsvurdering (APV).
”Vi tager altid problemerne, efterhånden som de dukker op,” siger Marianne Bach.
Læs også artiklen: Nordea venter ikke på APV’en.
NORDEAS STORRUMSKULTUR – GODE RÅD:
- Gå hen til hinanden, når I skal tale sammen - samtaler skal ikke foregå på tværs af lokalet
- Undgå højlydt samtale og forstyrrende adfærd, dette gælder også, når du går til frokost. Så undgår du at forstyrre andre kolleger i lokalet, som fortsat arbejder.
- Sæt dig ned og tal normalt - lad være at hæve stemmen.
- Mobiltelefoner skal være lydløse.
- Taler du i mobiltelefon eller benytter trådløst headset, skal du enten blive ved din plads eller forlade lokalet. Lad være med at gå rundt og tal i telefon mellem dine kolleger.
- Møder afholdes i mødelokale - ikke rundt om din plads.
- Møder afholdt i mødelokale stopper, inden du forlader mødelokalet. Så undgår du at forstyrre de kolleger, der sidder udenfor mødelokalet.