Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Medarbejdere i nye DGNB-certificerede bygninger vil ofte få en bedre oplevelse i et sundere miljø.
”Vi har flere aspekter med af indeklimaet, hvor vi fra starten indtænker sunde produkter og laver VOC-målinger, der viser, om bygningerne er sunde at opholde sig i. Desuden har vi kriterier inden for termiske forhold, lyd og lys og fokus på en god commissioning proces (indkøring af installationer),” siger teknisk konsulent Feodora Frisesdal fra Rådet for Bæredygtigt Byggeri (RfBB).
Rådet administrerer en dansk version af den tyske certificeringsstandard for byggerier med fokus på bæredygtighed DGNB. Ordningen vægter sociale forhold på lige fod med økonomi og miljø. Dertil kommer en analyse af den procesmæssige og den tekniske kvalitet. De sociale forhold handler primært om, hvordan bygningen er at være i – ikke kun for beboere eller medarbejdere, men også for dem, der skal vedligeholde og gøre rent. Det gælder også indeklimaet.
DGNB vurderer blandt andet luftens kvalitet, indkøring af ventilation og andre installationer, lysforholdene, akustikken, den visuelle komfort, brugerindflydelse og en hensigtsmæssig indretning. Bygningen skal simpelthen være sund og rar at opholde sig i.
Certificering hæver byggeriet over standarden
DGNB giver et nyt eller renoveret byggeri karakter fra sølv til platin, hvor selv sølv er en god bygning, som på flere områder vil have hævet sig i forhold til en standard bygning, der blot overholder lovgivningen.
Det sker ved at bedømme 36 forskellige kriterier.
For overhovedet at få et DGNB-certifikat, skal man kunne overholde nogle minimumskrav til afgasning inden for fire uger, efter at byggeriet er færdigt. Andre krav til indeklimaet er frivillige, blot man samlet set får point nok. Interessen for at hente point på indeklima parametre er imidlertid stor.
”Bygherren har stort fokus på bygningens værdi for dem, der skal bruge den. Derfor oplever vi meget stor interesse for at hente point i indeklimakriterierne, som er parametre, der betyder meget for medarbejderne,” siger er teknisk direktør Lau Raffnsøe i Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
Flere studier har påvist, at et godt indeklima på kontorer og i skoler kan øge produktiviteten, og på sygehuse fremme helbredelsen. Det kan du læse om i vores tema om trivsel og produktivitet.
Standarden er blevet udviklet, så flere bygningstyper kan certificeres, og manualen er opdateret flere gange. Senest i 2023, hvor opdateringen havde stort fokus på den miljømæssige del, og LCA-kriteriet blev skærpet i takt med bygningsreglementet nye krav.
Siden 2016 har det været muligt at certificere bygninger i drift. I 2020 indførte man et DGNB Hjerte, der gives som ekstra udmærkelse med fokus på gode indeklima. Næste opdatering forventes i 2025, og der er nedsat arbejdsgrupper til mange af emnerne og heriblandt indeklimatemaerne lys, luft og lyd.
Læs også
- DGNB Hjerte banker for indeklimaet
- DGNB Drift er et godt procesværktøj
- HTX Roskilde er blevet klogere på deres drift
Stor interesse for DGNB blandt offentlige bygherrer
Antallet af certificerede bygninger stiger, og der er mange offentlige bygherrer imellem. De første seks år, efter ordningen blev implementeret i Danmark i 2012, var det under 10 nye bygninger, der blev certificeret om året. I 2019 blev 21 bygninger certificeret, og i 2022 var det 46.
Region Nordjylland var en af de første offentlige bygherrer, der tog ordningen til sig. De valgte i 2013 at opføre fire sundhedshuse, der blev certificeret på guld-niveau.
”DGNB kræver, at vi dokumenterer, at indeklimaet er i orden. Man kan vælge at vægte det højt, og det har vi gjort. Blandt andet fordi en god og velfungerende arbejdsplads kan være med til at tiltrække de praktiserende læger, der skal fylde husene, sagde daværende kontorchef i regionens byggeafdeling, Niels Sloth.
I 2017 blev Skanderborg Rådhus DGNB-certificeret på Platin-niveau. Desuden er flere skoler, institutioner og sygehuse blevet opført efter DGNB-standarden.