Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Hvordan lyder det ved dit fremtidige skrivebord, hvis der står nogen i tekøkkenet og snakker? Ændrer det noget at sætte en akustisk halvvæg op?
Og hvordan ændrer lydbilledet sig i det klasseværelse, der ikke er bygget endnu, når der er gruppearbejde? Kan I stadig høre læreren, hvis I går fra det ene hjørne til det andet? Hvad sker der, hvis vi ændrer overfladen på væggen eller i vindueskarmen?
Gå rundt og lyt til lyden i det kommende byggeri
Det er nogle af de spørgsmål, I som bygherrer og fremtidige brugere nu kan få svar på, inden bygningen er designet færdig.
Med virtual reality briller på, kan brugeren, bygherren og arkitekten ’gå’ rundt inde i jeres kommende arbejdsplads, tilsætte lydkilder af forskellig art og ændre på de akustiske materialer og placering. På den måde kan I på forhånd mærke, hvordan I vil opleve rummet og lydene og være med til at påvirke det endelige design.
Se en video-demo af værktøjet på YouTube.
Det er akustikeren og rockmusikeren Finnur Pind, der har udviklet løsningen i forbindelse med en erhvervs-ph.d. for arkitektfirmaet Henning Larsen i 2016-2020. Finnurs tilgang er ikke at undgå støj, men at skabe interessante og inspirerende lydbilleder. Hans løsning efterspørges nu af arkitekter fra hele verden.
Fra farvekoder i et regneark til en sanselig vurdering
Det nye værktøj ændrer måden, arkitekter kan arbejde med bygningsdesign på, vurderer arkitekt Jakob Strømann-Andersen fra Henning Larsen.
”Vi er arkitekter. Vi har ikke forstand på lyd. Før fik vi et regneark med farvekoder fra akustikeren, men vi havde svært ved at vurdere, om det var godt eller skidt. Det, at man nu kan komme ind i sit byggeri og mærke, hvad det betyder at ændre overfladen på en væg, gør en stor forskel. Det er et super vigtigt design værktøj, som gør det muligt ikke kun at designe med øjnene, men også med ørerne,” fortæller han.
Påvirker designet af kontoret og universitetet
Henning Larsen har brugt teknologien til flere opgaver. For eksempel til at overbevise bygherren bag et universitetsbyggeri i Ohio om, at det var bedre med lydabsorberende vægge end tykke gulvtæpper.
Og da de skulle bygge et åbent kontormiljø i Danmark, fik brugerne brillerne på, så de kunne være med til designe deres egen arbejdsplads.
”Nogle bliver stimuleret af at kunne høre kolleger snakke, og andre har brug for mere ro. Her kunne vi tilpasse arbejdsmiljøet til den enkelte bruger, og de kunne være med til at vælge, hvor i rummet, de helst ville være. Ved at inddrage brugerne på den måde, kan vi bruge arkitekturen til at styre lyden,” fortæller Jakob Strømann-Andersen.
Læs også Indeklimaportalens tema om brugerinvolvering.
Lyden er forskellig rundt om i rummet
Teknologien gør op med hele måden at simulere lyd på. Traditionelt bruger man det, der hedder raytrace, hvor man følger lydens lineære bevægelser og refleksioner. Men lyd er bølger, og den nye teknologi tager i stedet afsæt i bølgemekanik og en ny forståelse for forskellige materialer og vinklers påvirkning af lydens bevægelser.
Samtidig har man speedet hastigheden op for beregningen, sat lyd på resultatet og koblet det til den visuelle rumoplevelse. Det gør, at man kan afprøve forskellige lydkilder som snak, råb, gråd, klap og musik i rum med forskellige overflader og absorbenter. Og du kan straks høre ændringen i det virtuelle rum – og høre forskellen på at stå bag døren, foran vinduet eller midt i rummet.
Rummet påvirker din adfærd og dine forventninger
Den samlede oplevelse er helt afgørende.
”Vores forventninger til lydbilledet afhænger af det rum, vi går ind i. Går du ind i en kirke, påvirker rummet og lyden din adfærd, og du forventer dig noget bestemt af lyden,” siger Jakob Strømann-Andersen.
Han henviser desuden til erfaringerne fra et projekt med lysdesign i en skole, hvor eleverne dæmpede stemmerne, da man gik fra at lyse hele rummet op til kun at lyse gruppebordene op med pendler. Selvom opgaven, de skulle løse, var den samme.
Læs om projektet Fokuseret lys sætter en dæmper på eleverne
Sparer på forbruget af materialer
Fordelene ved de virtuelle briller handler ikke kun om at skabe et bedre arbejdsmiljø for brugerne. Det handler også om at spare på de materialer og inventar, man putter i bygningerne. Det kan bidrage til at sænke klimaaftrykket og skabe en mere helstøbt arkitektur.
”Tit har vi designet et kontormiljø eller en skole efter det visuelle, og så til sidst har vi tilføjet absorbenter som mere eller mindre vellykkede dekorationer. Nu kan vi designe arkitekturen på en måde, så vi tager højde for lyden i selve konstruktionen og materialevalget,” siger Jakob Strømann-Andersen.
Et eksempel på det er fra Uppsala Rådhus, hvor de fandt en stor effekt af at integrere en akustisk løsning i trærammer om vinduerne og i lysningerne.
”Vi kan opnå et lavere forbrug af materialer og et mere diverst indeklima i smukkere rum. Vi gør det ikke nødvendigvis mere stille, for stilhed kan virke stressende på nogle. Men vi gør det mere spændende og behageligt at være i,” siger Jakob Strømann-Andersen.
Systemet er i første omgang begrænset af de data om frekvenser og bølgelængder, der findes på lyd, byggematerialer og absorbenter. Men det er muligt at tilføje nye produkters egenskaber manuelt, så man også kan bruge det til at teste effekten i forbindelse med for eksempel produktudvikling.