Tekst: Freelancejournalist Lone Bolther Rubin.
Siden 2011 har det været muligt at svanemærke daginstitutioner. I 2016 blev det også muligt at svanemærke skoler, og fra 2023 er det desuden blevet muligt at certificere kontorbygninger.
Svanemærket har en holistisk tilgang og ser på hele byggeriets livscyklus. Det betyder obligatoriske krav til både materialer, byggeproces, brugsfase og håndtering af affald. Der er også krav, som er skrappere end bygningsreglementet inden for indeklima.
I juni 2023 er der 14 færdigopførte daginstitutioner og to færdigopførte skoler i Danmark med Svanemærket, og flere er på vej. Gladsaxe Kommune har besluttet, at alle nye børnehuse skal certificeres.
”Det gør vi, fordi vi vil det bedste for vores børn, og fordi det er i tråd med vores strategi om at arbejde med FN’s verdensmål. Men også fordi, det er sund fornuft. Svanemærkede børnehuse bidrager til et godt arbejdsmiljø og god trivsel hos både børn og medarbejdere,” siger Gladsaxe Kommunes borgmester Trine Græse i en pressemeddelelse fra Miljømærkning Danmark.
Mindre kemi i bygningens indeklima
De mest restriktive krav i svanemærket byggeri, der har betydning for indeklimaet, er kravene til de materialer, som anvendes i byggeriet.
”Bortset fra sådan noget som søm, skruer og mursten, så stiller Svanemærket krav til stort set alle materialer, hvor det vurderes, at der er et potentiale for at udelukke eller begrænse problematiske kemiske indholdsstoffer. Det kan være kræftfremkaldende stoffer, hormonforstyrrende stoffer, stoffer, der er skadelige for reproduktionen, samt kandidatlistestoffer. Dette er essentielt for at begrænse, at håndværkere og slutbrugere udsættes for disse stoffer. Hertil kommer naturligvis også fordele for miljøet – fx er skrappe kemikaliekrav helt afgørende for at fremme den cirkulære økonomi, ” siger seniorkonsulent Stinus Kappel fra Miljømærkning Danmark.
Byggematerialer, der er mærket med Svanemærket eller EU-Blomsten, er godkendt uden krav om yderligere dokumentation, mens andre materialer bliver screenet i forhold til relevante kemikalie- og materialekrav. Der indhentes altså produktspecifikke informationer for de enkelte produkter hos producenterne. Selvom Svanemærket ikke kontrollerer afgasning af flygtige stoffer (VOC’er) i det færdige byggeri, så er Stinus Kappel sikker på, at det er på et lavt niveau.
”Svanemærkets generelle tilgang er at regulere den indgående kemi i materialerne og dermed begrænse den totale påvirkning. Vi har desuden testet enkelte svanemærkede bygninger for de samlede VOC’er, og de ligger meget lavt på afgasning,” siger Stinus Kappel.
Læs også vores temaer om
Stiller krav til metoder og kvalitetssikring
Også skrappe krav til kvalitetssikring i byggefasen bidrager til et godt indeklima i svanemærket byggeri. Et svanemærket kontorbyggeri, daginstitution eller skole skal for eksempel have et godt indfald af dagslys. Derfor kontrollerer Miljømærkning Danmark, at der er lavet simulering af dagslyset i relevante opholdsarealer.
”Vi godkender ikke 10 procents-reglen for dagslys, som bygningsreglementet gør. I stedet kræver Svanemærket simuleringer af dagslystilgangen i alle arbejds- og fællesområder. ” forklarer Stinus Kappel.
Andre krav til metoder og kvalitetssikring er:
- Der skal tilknyttes en akustiker, der sikrer, at bygningsreglementets vejledning for akustik overholdes.
- Der skal laves dynamiske simuleringer af den termiske komfort i bygningen ud fra klimadata, så der er sikkerhed for, at bygningen kan overholde bygningsreglementets krav.
- Der skal tilknyttes en fugtsagkyndig på byggeprojektet, der bl.a. skal sikre korrekt opbevaring af materialer og forebygge fugt i konstruktioner, der kan medføre skimmelsvamp. Der skal blandt andet føres logbog over målinger af fugt i byggematerialer.
Kontrollerer, at love og vejledninger følges
”Vi kræver, at vejledninger overholdes, og at der er tilknyttet kompetente fagfolk. Det er ikke nødvendigvis nogen selvfølge i byggeriet. Vi kan også til enhver tid forlange at få dokumentation for, at loven og bygningsreglementet er overholdt,” siger Stinus Kappel.
Tidligere har der været eksempler på, at der var fejl i den lovpligtige indreguleringsrapport for ventilationen, og så opnår byggeriet ikke Svanemærket, før det er bragt i orden.
”Vi er en ekstra kritisk part, der ser tingene igennem og sætter fingeren på, hvis der er noget at komme efter. Vi kan påpege, når der kan gøres mere for eksempel for et bedre dagslysindfald. Det er mit indtryk, at det har en effekt, og at bygherren får et godt indeklima, som det er behageligt at opholde sig i,” siger Stinus Kappel.
Miljømærkning Danmark følger byggeriet fra det bliver projekteret eller senest fra byggestart. Herefter er der et anmeldt og et uanmeldt kontrolbesøg på byggepladsen. Hvis der indgår moduler i byggeriet, bliver de kontrolleret på særskilte kontrolbesøg.
Når byggeriet er afsluttet, får bygherren en logbog over materialerne, så det er nemt at holde sig til de samme materialer i vedligeholdelsen og dermed ikke ødelægge et godt indeklima med f.eks. en dårlig maling.
”Men det er ikke noget, vi kan kontrollere. Driften er op til bygningens ejer, men ofte indgår vi i dialog med driftsselskaberne for at sikre en fornuftig drift af den svanemærkede bygning.” understreger Stinus Kappel.
OBS – artiklen er skrevet ud fra Svanemærkets 4. generation af krav til nybyggeri, der trådte i kraft 15. maj 2023.