Del: - -

Case - Her kan høje hæle gå i fred

Matie Søgaard, der læser Medievidenskab i Nygaard bygningen, kan passere læsebalkonerne uden at forstyrre de studerende. Der er både lys, luft og læsero i ny universitetsbygning i Århus. Forslag om granitgulve blev afværget – i stedet pegede brugerne på et mere lyddæmpende gulv.

På IT-Hjørnet i Aarhus kan høje hæle gå i fred, for der er tænkt på lys, lyd og luft fra begyndelsen

Tekst og foto: Journalist Lone Bolther Rubin

Bag en stor ubrudt glasfacade sidder syv grupper studerende og arbejder ved hver deres borde. De sidder på læsebalkoner ud for en biblioteksø, der er placeret oven på et fritstående auditorium.

Vi er i Nygaard-bygningen i IT-parken på Katrinebjerg i Aarhus. Her holder IT-uddannelser fra både universitetet og ingeniørhøjskolen til. Bygningen blev taget i brug i juli 2011.

Fra læsepladserne er der kig til etagerne under, hvor der er cafe, flere gruppeborde og medieceller. Der er masser af lys og luft i det åbne plan, men der er også læsero, selvom grupperne ind imellem taler højlydt.

Skridt høres næsten ikke

Tre unge studerende passerer læsebalkonerne. Deres trin dumper svagt. Her kan hårde, høje hæle gå i fred – uden at genere de koncentrerede arbejdsgrupper.

- Når man går i sine høje hæle i den gamle bygning, så tænker man ”uh jeg larmer”, men det gør man ikke her, fortæller Else Magård.

Hun er centermanager på MADALGO, Center of Massive Data Algoritmics ved Aarhus Universitet. Hendes studentermedhjælper Matie Søgaard nikker. Hun læser Medievidenskab i den nye bygning og er meget glad for at færdes i den dagligt.

Åben planløsning stiller store krav til akustik

- I sidste uge sad vi og analyserede en reklame. Vi spillede den igen og igen og grinede højt. Vi overvejede, om vi forstyrrede de andre, men det gjorde vi ikke, siger hun.

De har egentlig ikke tænkt så meget over lyden i det nye byggeri. De har mest lagt mærke til de lyse og åbne rum.

Men netop den åbne plan med glas fra gulv til loft mod syd og øst stiller særligt store krav til akustik. Det var brugerne i byggeudvalget helt bevidste om under projekteringen.

Fik linoleum på gulvene i stedet for granit

Bygningschef Bent Lorenzen, var med fra begyndelsen. Han mener, at han og de øvrige brugere har haft stor indflydelse på valg af byggematerialer. Da arkitekten foreslog granitgulve i det panoptiske rum, var han hurtig til at afværge.

Granit er anvendt i nogle fordelingsbygninger i de første faser af IT-Parken og i Incuba Science Parks bygninger – med dårlige erfaringer.

- Vi har et andet hus med åbne planer i tre etager, der kun er fem år gammelt. Det er meget støjplaget og udnyttes ikke optimalt på grund af den dårlige akustik. Vi var derfor meget opmærksomme på, at det ikke måtte ske igen, fortæller han.

Brugerne foreslog i stedet linoleum på korkment i den nye bygning. En løsning, der genererer mindre støj, og som har en god dæmpning af trinlyd til naborum og underetager.

- I store rum med mange mennesker er det bare vigtigt, at vi får dæmpet lyden, siger Bent Lorenzen og tilføjer, at han har måttet tale varmt for linoleum, der på forhånd fik hans kolleger til at rynke på næsen.

Høje lyde bliver opslugt af vægge og lofter

Ingen rynker på næsen mere. Gulvene er både flotte, bløde at gå på, slidstærke og lette at holde rene. Samtidig er der gjort ekstra meget ud af akustikken i de øvrige bygningsdele.

Auditoriet i midten er en støjsluger med lyddug beklædt med spanter af birketræsfiner. Under loftet – bag installationer og aluminiumslameller – er der et tykt lag isolering. Desuden er vægge mellem kontorer og undervisningslokaler ekstra godt lydisolerede.

Resultatet er et lyddæmpet biblioteksmiljø, hvor grupper kan arbejde side om side uden at forstyrre hinanden. Enkelte steder skal der dog efterjusteres.

Fik ikke den ønskede solafskærmning

Bent Lorenzen er kompromisløs. I nogle undervisningslokaler overholder efterklangstiden ikke de krav, der var stillet. Der skal også aircondition i nogle alt for varme mødelokaler.

- Vi ville godt have haft udvendig solafskærmning, men det ville bygherren, Forskningsfondens Ejendomsselskab, ikke. De mest effektive udvendige solafskærmninger kan være dyre at vedligeholde, forklarer Bent Lorenzen.

- Det ville være rart med en løsning, der kan fungere under danske forhold uden reduktion på overskyede dage, og som kan holde til vind og vejr, tilføjer han.


Senest revideret den 15. februar 2024