En arbejdspladsvurdering (APV) skal forholde sig til det fysiske miljø, men der er ingen regler for, hvor detaljeret det skal ske. I Arbejdstilsynets tjeklister er spørgsmålene om indeklima overordnede:
- Er det for koldt eller varmt?
- Trækker det?
- Er luften dårlig på grund af dårlig rengøring eller ventilation?
- Er du generet af støj i mere end to timer om dagen?
Disse spørgsmål retter sig mod umiddelbart oplevede gener. Hvis man skal opdage problemer med indeklimaet på den baggrund, forudsætter det, at deltagerne ved noget om indeklima i forvejen.
Læs også: Indeklima og APV
Det er let nok at forholde sig til den del af indeklimaet, som man umiddelbart kan mærke eller se: Kulde, varme, træk, støj, lys og synlig skimmel.
Anderledes er det med det usynlige indeklima: Luftens kvalitet og indhold af skadelige stoffer og partikler. Ofte kan det hverken mærkes, lugtes, ses eller høres. Men det kan godt give symptomer, som bl.a. kan gå ud over medarbejdernes arbejdsindsats og trivsel.
Spørg ind til symptomer
En supplerende tilgang til APV’en kan derfor være at stille spørgsmål til de typiske symptomer, som kan skyldes dårligt indeklima. F.eks.:
- Oplever du irritation i hals og næse oftere på arbejde end hjemme?
- Nyser og hoster du oftere på arbejde end hjemme?
- Oplever du dagligt kløe og svie i øjnene, når du er på arbejde?
- Hvor ofte får du hovedpine, mens du er på arbejde?
- Hvor tit mister du koncentrationen og bliver træt, mens du er på arbejde?
- Forsvinder dine symptomer, når du holder weekend eller ferie?
Den arbejdsmedicinske metode
Man kan gå endnu mere i detaljer og få enslydende svar for hvert enkelt symptom ved at opbygge spørgsmålet som multiple choice. F.eks.:
Har du inden for de sidste fire uger været generet af (symptomet)?
- Nej
- ja, af og til
- ja, flere gange om ugen
- ja, dagligt
Ud over at spørge om de fysiske forhold og symptomer, er det en god idé at spørge ind til de psykiske forhold. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan nemlig give nogle af de samme symptomer på f.eks. træthed. Et dårligt psyko-socialt arbejdsmiljø kan desuden nedsætte tærsklen for, hvornår man oplever symptomerne.
Læs også: Psykisk arbejdsmiljø påvirker tolerancen over for indeklimaet
Endelig kan det være nyttigt at få svar på medarbejderens vaner og eventuelle overfølsomheder. Det kan f.eks. være relevant at spørge, om medarbejderen har pollenallergi, om vedkommende ryger eller har været forkølet i perioden.
På de arbejdsmedicinske klinikkers fælles informationssystem ligger der et eksempel på sådan et spørgeskema (Glostrup-skemaet) inden for indeklima og trivsel. Du finder skemaet her. Der er også en vejledning til, hvordan man kan kode og beregne svarene statistisk.
Analyse af svarene
Hvis svarene peger på, at relativt mange medarbejdere tit oplever et eller flere symptomer, så kan I begynde at undersøge mulige årsager. Her kan det evt. være en god idé at alliere sig med et rådgivningsfirma eller en arbejdsmedicinsk klinik.
Problemer behøver ikke at have noget med indeklimaet at gøre. Det kan f.eks. også skyldes en udbredt rygekultur, den måde arbejdet er organiseret på eller det psykiske arbejdsmiljø. Men uanset hvad, så bliver I bevidste om, at noget ikke er helt, som det burde være.
Læs også: Symptomer på dårligt indeklima
Der kan du finde svar på, hvordan symptomerne hænger sammen med forskellige typer problemer i indeklimaet.