Hadsund og Visborg Skoler blev lagt sammen 1. august 2004. I forbindelse med nybygning og indretning af den helt nye skole skulle der bl.a. andet lægges et nyt gulv. Skolen var så uheldig, at hele gulvet blev stjålet. Det skulle vise sig at give mange indeklimaproblemer, som gjorde, at både voksne og børn klagede over hovedpine og utilpashed.
Da gulvet blev forsinket blev det først oliebehandlet få dage før, skolen blev taget i brug i januar 2005 – og resultatet var store ubehagelige lugtproblemer, som gjorde mange utilpasse. Lugtproblemerne og afgasningsproblemer blev så omfattende da den kolde vinter ikke gjorde det muligt at få tilstrækkelig med udluftning inden ibrugtagning.
BST Jylland A/S blev tilkaldt for at se på problemet, og sammen med gulvleverandøren blev der aftalt en anden vedligeholdelse af gulvene end oprindelig planlagt. Samtidig blev ventilationen styrket. Efter et stykke tid forsvandt problemet, da olien var afgasset, og skolen er nu en hel del erfaring rigere.