Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Syv blanke ventilationsriste i jordhøjde springer i øjnene på en mindre murstensbygning på Sølystskolen i Egå nord for Aarhus. De dækker over et hul, som er boret ind i soklen og tillader adgang til frisk luft under gulvbrædderne indenfor. Formålet er at sænke indholdet af radon i undervisningslokalerne.
Indeklimaportalen møder her skolens tekniske serviceleder, Egon Schmidt, og Lars Simonsen, der er ingeniør ved Aarhus Kommunes Børn og Unge afdeling. Over de næste to måneder skal en elektronisk måler tjekke, om ristene er nok til at få niveauet af radon ned på et tåleligt niveau.
Hvad er radon og hvor farligt er det? Læs her.
Besluttede at screene alle bygninger
Indsatsen er et led i en større screening, som Aarhus Kommune har gennemført på samtlige 52 skoler og 450 institutioner i løbet af vintrene fra 2018 til 2020.
”Det tog lidt tid at komme igennem med beslutningen, for en ting er, hvad det koster at lave screeningen. Noget andet er, at hvis vi finder noget, så skal vi også gøre noget ved det. Og hvad det var, kunne vi jo ikke vide på forhånd,” fortæller Lars Simonsen og tilføjer at selve screeningen har kostet 1-2 mio. kroner.
Indsatsen kører som en 3-trins raket
Screeningen og den efterfølgende opfølgning er delt i tre trin:
- En bred screening i alle opholdsrum med små dåser, der registrerer alle koncentrationer af radon.
- Er der målt en årsmiddel over 200 Bq/m3, sættes der hurtigt ind. Dem var der i alt ni af. Målinger på 100-200 kom i anden omgang. Lars Simonsen besøger de berørte skoler og institutioner og finder løsninger, som sættes i værk. Dem kommer vi tilbage til.
- Den efterfølgende vinter sættes en elektronisk måler op, der time for time kan vise koncentrationen af radon. Er den kommet ned på acceptabelt niveau i de timer, hvor der er elever eller personale til stede, er sagen løst. Ellers findes nye løsninger.
”Radon opkoncentreres i weekenden og natten, når der ikke er nogen, men det ventileres bort, når døre og vinduer bliver åbnet, og en eventuel ventilation sætter i gang. Hvis det er væk, når der er mennesker i bygningerne, så er vi tilfredse,” forklarer Lars Simonsen og opfordrer alle til at lufte mere ud også derhjemme.
Læs mere om radon og grænseværdier.
Flest klasseværelser med lavt radon-niveau
På Sølystskolen, der er 50 år gammel, holdt de fleste rum sig under 30 Bq/m3 radon. Det er meget flot og skyldes muligvis, at der er kælder underneden. Skolen lavede udsugning i kælderen for nogle år siden på grund af fugt og skimmel. Det trækker desuden eventuel forekomst af radon med ud, som derfor heller ikke siver videre op i etagerne ovenover.
Man kan dog ikke generalisere i forhold til om udsugning i kældre er godt eller skidt.
”Der er eksempler på, at udsugning har skabt undertryk og øget indsivningen af radon, så det er ikke en løsning, vi umiddelbart arbejder med,” siger Lars Simonsen.
Det er de færreste af Sølystskolens klasseværelser, der har balanceret ventilation, som i visse tilfælde kan være en del af løsningen på radon-problemer.
”Det er en gammel skole, som man ikke bare lige kan lave ventilation i. Men vi har nogle CO2 målere, som vi sætter op i klasseværelserne, så elever og lærere husker at lufte ud. Det virker godt,” fortæller Egon Schmidt.
Kun en bygning på Sølystskolen bekymrede
Èn bygning på skolen sprang dog i øjnene i radon-målingen. Den tidligere pedelbolig, som bliver brugt til specialundervisning, havde en årsmiddel på 300 Bq/m3. Egon Schmidt blev straks orienteret, og han og Lars Simonsen kiggede på mulige løsninger.
”Først åbnede vi alle spjæld i vinduerne. Desuden var der listegulv med luftrum mellem betondækket og gulvbrædderne, hvor vi kunne ventilere med huller i soklen,” fortæller Egon Schmidt.
Radon er en tung luftart, og i et tæt rum uden mekanisk ventilation vil luftstrømmen gå nedefra og op, og radon vil sive med luftstrømmen fra hulrummet under gulvet og op i lokalet.
Formålet med hullerne er at lave trykudligning i den tætte sokkel under gulvet, således at radon ikke suges op i rummet, hvor der er børn og personale, men ventileres væk til det fri.
Ulempen er, at det vil gøre rummet og især gulvet koldere.
”Det er prisen. Radon blev først et problem, da vi begyndte at gøre husene tætte for at spare på energien,” konstaterer Egon Schmidt.
Han tog sagen op i skolens arbejdsmiljøgruppe, som godkendte handlingsplanen med riste i første omgang. Personalet blev orienteret på et tirsdagsmøde, og særligt de lærere, der kommer i den konkrete bygning, fik at vide, at de skulle lufte hyppigt ud. I løbet af vinteren vil det så vise sig, om det er nok med ristene.
Forskellige løsninger i forskellige bygninger
Lars Simonsen har lænet sig op ad en ældre SBi-anvisning og tilføjet egen fornuft i forsøget på at finde løsninger. Forskellige bygninger rummer forskellige muligheder.
I to institutioner er der installeret mekanisk ventilation. I et musikrum på en skole var vinduerne sømmet fast for at undgå indbrud. Løsningen blev, at rummet ikke må bruges til undervisning. I visse institutioner har der været en udsugning i kælderen, der enten var blevet slukket eller holdt op med at virke. Her er løsningen at sætte sug på igen. Nogle gange kan det være nødvendigt at kombinere flere tiltag.
Nybyggeri bliver altid tjekket
Allerede inden Aarhus Kommune valgte at screene skoler og institutioner, havde Lars Simonson fokus på radon ved nybyggerier.
”Når vi bygger nyt, kan vi komme efter entreprenøren og rådgiveren, hvis det ikke er tæt. Og vi fortæller det på byggemøderne, at vi vil teste, så de ved, at de skal gøre sig umage,” siger Lars Simonsen.
Da den nye Frederiksbjerg Skole blev bygget, måtte entreprenøren fx efterisolere omkring et hovedkabel for at gøre et af kælderrummene helt tæt. På Sølystskolen blev klubben, der lå i kælderen, renoveret på grund af fugtproblemer.
”Håndværkerne fik at vide, at vi ville kontrollere byggeriet med radonmåler. Hvis der ikke kommer radon, så kommer der heller ikke fugt eller andet ind. Og det er helt tæt,” siger Egon Schmidt.