Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Puderummet er et af de mest populære rum i en daginstitution. Men selvom bløde madrasser og pudekamp sjældent giver skader, så er de ikke nødvendigvis så uskadelige, som de synes at være.
Bløde skumprodukter kan nemlig, ligesom byggematerialer og andet inventar, indeholde blødgørende ftalater og flammehæmmere, der afgives til indeklimaet og hober sig op i støvet. Det er et problem, for stofferne er kendt som sundhedsskadelige, og flere af dem er forbudt i legetøj.
Det fremgår af resultatrapporten Indeklima i daginstitutioner fra Rådet for Grøn Omstilling, der blev offentliggjort i slutningen af 2022.
Læs også: Mindre hovedpine efter nye indeklimavaner i Søstjernen
76 skoleklasser med 450 kemiske stoffer
I efteråret 2022 gennemførte 76 skoleklasser landet over desuden en undersøgelse af deres indeklima. Det man kalder ’masseeksperimentet’. Her ledte man efter andre typer kemikalier, de såkaldte VOC’er.
Det er flygtige kemikalier, der afgasser fra mennesker, tøj, sko, tasker, møbler, byggematerialer, parfume og madpakker. Kemien hænger i luften og kan enten være generende i form af lugte og tung luft eller decideret skadelige for helbredet.
Der er god grund til at tro, at begge typer kemikalier – altså dem, der binder til støvet, og dem der svæver i luften, findes både i daginstitutioner og skoler og formentlig også på andre arbejdspladser og i hjemmet. Overordnet set, er der kun fire ting at gøre, hvis kemikalieniveaet skal ned på et acceptabelt niveau:
- Gøre rent tit og grundigt
- Indføre mekanisk ventilation suppleret med udluftning ved spidsbelastninger
- Minimere antallet af kilder, der afgiver kemikalier
- Stille krav til materialers afgasning og kemikalieindhold ved indkøb og byggeri.
Det vender vi tilbage til. Først skal vi vide lidt mere om kemikalierne.
Bekymrende koncentrationer af ftalater og flammehæmmere
Undersøgelsen fra Rådet for Grøn Omstilling viser bekymrende høje koncentrationer af forskellige typer af ftalater og flammehæmmere i daginstitutioner. De undersøgte kemikalier kan skade børns udvikling, være hormonforstyrrende og øge risikoen for kræft. Ftalater er forbudt i legetøj til børn i alderen 0-3 år og de farligste af dem er ligesom udvalgte fosforbaserede flammehæmmere forbudt i småbørnsartikler og i legetøj til børn op til 14 år.
Men de er altså stadig at finde i støvet i samtlige af de 30 daginstitutioner, som blev undersøgt i denne omgang. Samme høje koncentrationer viste sig i 20 andre institutioner, der blev undersøgt i 2018-19.
Ftalater og flammehæmmere bruges til at blødgøre plastik, og flammehæmmere bruges desuden til at hæmme brandegenskaberne.
Kommer især fra byggematerialer og møbler
Undersøgelsen gik ikke ud på at udpege kilderne, men miljøkemiker og seniorforsker Marie Frederiksen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), der var involveret, siger at de findes i mange ting:
”Det er i tonsvis af byggematerialer, som for eksempel vinylgulve, isolering, ledninger og fugematerialer. Og så er de skummet i polstrede møbler. Tekstiler kan være coated på bagsiden, og så kan du finde flammehæmmerne i plastikdelene i elektronik,” siger hun.
Nye kemikalier er ikke nødvendigvis bedre end de gamle
Selvom en række bromerede flammehæmmere blev forbudt for 15-20 år siden, så er de stadig i indeklimaet. Og de nye alternativer er ikke nødvendigvis bedre.
”De gamle stoffer forgår ikke så let, så dem ser vi stadig. Og når et stof bliver forbudt, så ændrer man en lille bitte smule på kemikaliet, og så starter man på en frisk, men den ’nye’ kemi kan vise sig senere at være lige så problematisk. Så ja, jeg synes, vi skal være bekymrede, for det er i alt, vi omgiver os med. Det er særligt slemt for børnene, som er i udviklingsfasen, men effekterne er altså de samme på voksne,” siger Marie Frederiksen.
Nogle af stofferne er reguleret af lovgivning og grænseværdier. Andre er ikke, selvom de er under mistanke for at være skadelige. Det bekymrer Lone Mikkelsen fra Rådet for Grøn Omstilling.
”Selvom man som indkøber vil undgå skadelige kemikalier, så er det svært, for producenterne er ikke forpligtet til at informere om indholdet af de stoffer, der ikke er reguleret. Og det er der mange der ikke er,” siger hun.
Ingen grænser for den kemiske cocktaileffekt
I masseeksperimentet på skolerne kortlagde man 450 forskellige flygtige kemikalier. Bladt de hyppigst forekommende var 15 procent potentielt sundhedsskadelige. Det er sådan noget som butansyre, toluen og acetaldehyd, der kan være hormonforstyrrende, påvirke nervesystemet og mistænkes for at være kræftfremkaldende.
”Vi fandt ingen, der overskred grænseværdierne for arbejdsmiljøet, men hvis der ikke er ordentlig ventilation, så kan vi komme ud for en koncentration, hvor de bliver sundhedsskadelige, fortæller Kasper Vita Kristensen fra Institut for Bio- og Kemiteknologi på Aarhus Universitet.
Mens der er grænseværdier for nogle af kemikalierne i indeklimaet, så er der ingen grænser for den samlede påvirkning af kemi.
”Vi kender ikke konsekvensen af cocktaileffekten. Der er et stort sort hul om, hvordan kemikalier påvirker os, når de optræder sammen,” siger Kasper Vita Kristensen.
Klasser med mekaniske ventilation har mindre kemi i luften
Han peger først og fremmest på mekanisk ventilation som en her og nu løsning på problemet med de flygtige kemikalier.
”Vi så i masseeksperimentet, at de klasselokaler, som havde mekanisk ventilation, havde lavere koncentrationer af VOC’er, så der er ingen tvivl om, at ventilation kan reducere eksponeringen,” siger han.
Kasper Vita Kristensen tilføjer, at det ikke altid er nok at åbne vinduer. For så snart de bliver lukket, så hober kemikalierne sig op igen. Til gengæld er en kombination god, hvis man supplerer den mekaniske ventilation med at åbne vinduer ved spidsbelastning.
Kemi gør indeluften tung og ubehagelig
I masseeksperimentet blev lærerne spurgt, hvordan de oplevede luften inden for, og så blev det sammenlignet med koncentrationen af CO2 og koncentrationen af kemiske stoffer. Det viste sig, at det især er kemien, der opleves dårligt. Særligt de ildelugtende, som stammer fra sved, dårlig ånde, madpakker og duftstoffer.
”Det er ikke de mest skadelige, men de kan være ret irriterende og generende, og man kan blive tung i hovedet og træt af dem,” påpeger Kasper Vita Kristensen.
Gode råd til at minimere indholdet af skadelig kemi
Forskerne bag de to forskellige studier peger på især fire løsninger, der kan reducere indholdet af kemi i indeklimaet – både de flygtige stoffer som svæver i luften og dem, der binder sig til støv.
1. Fjern støvet. Gør rent, og gør det nemt at gøre rent.
- Undgå stabler af papir, reoler med bøger og åbne kasser, men opbevar i stedet tingene i lukkede kasser og skabe.
- Flyt inventar jævnligt, så der kan blive gjort rent i alle kroge af rummet. Prioriter opbevaringsmøbler på hjul, så de er nemme at flytte for rengøring.
2. Sørg for frisk luft.
- Indfør mekanisk udluftning, hvis det er muligt. Det er det mest effektive mod de flygtige stoffer.
- Suppler med udluftning med gennemtræk efter spidsbelastninger og i pauser.
- Forlad rummet i pauserne.
- Flyt aktiviteter ud, så ofte det er muligt. Det giver masser af frisk luft.
3. Fjern kilder til kemi.
- Undgå at slæbe overtøj og tasker med ind i opholdsrum og skoleklasser. Lockere kan være en god idé på skoler.
- Spis ikke madpakker i det primære opholdsrum/klasselokale.
- Sig nej til gammelt udtjent legetøj og møbler fra velmenende forældre.
- Reducér mængden af skumlegetøj, hvis I vurderer, de kan indeholde skadelige kemikalier. Alternativt bør de opbevares uden for børns opholdsrum.
4. Tænk jer om, når I bygger og handler ind.
- Kræv, at byggematerialer, inventar og legetøj mv er mærket med for eksempel Svanemærket, Blomsten eller et indeklimamærke.
- Køb ikke billige alternativer, der er produceret uden for EU, hvor reglerne er mere lempelige.
- Lad nymalede vægge og nyindkøbt inventar gasse af med effektiv ventilation i mindst 14 dage, inden I deler rum med det.
Læs også Indeklimaportalens temaer om: