Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Det kan godt være, at indeklimaets kvalitet er svært at se, men det kan mærkes. I hvert fald får medarbejderne i Børnehuset Nørre Aaby, afdeling Søstjernen, ikke længere så meget hovedpine af at gå på arbejde.
Og lederen Mette Buus er ikke i tvivl om, at det skyldes nye indeklimavaner.
Personalet regulerer ikke længere temperaturen selv
Søstjernen deltog i Det Økologiske Råds projekt ”Bedre indeklima i daginstitutioner” i 2018-2019. Og det har ændret medarbejdernes vaner og fokus på flere områder. Et af de vigtigste områder var regulering af temperatur og luftskifte.
”Vi fandt ud af, at det med hovedpinen var vi faktisk selv medvirkende til. Før skruede vi på skift op og ned for radiatoren og lukkede vinduer op og i. Det betød at vores temperatur aldrig var stabil, og vores ventilationsanlæg kunne ikke sikre den rette luftkvalitet. Nu har vi forstået, at vi skal lade systemet passe sig selv, og så må vi hver især tage ansvar for at tage tøj på og af efter forholdene. Siden vi begyndte med det, har vi faktisk ikke haft problemer med hovedpine,” siger Mette Buus.
Selv her fire år efter projektet, bliver de gode vaner fastholdt. Under Corona blev rengøringsindsatsen skærpet, og det kunne personalet også mærke.
"Det kan der selvfølgelig være flere grunde til, men vi havde ikke så mange snotnæser blandt børnene, og vi havde også mindre personalesygdom. Nu er vi tilbage ved det gamle både i forhold til rengøringsstandard og snotnæser," siger Mette Buus.
Fra skepsis til motiveret interesse for indeklimaet
Som led i projektet blev der foretaget målinger på støj, dagslys, temperaturudsving og luftkvalitet (CO2, kemikalier, radon og partikler). Målefasen var i sig selv meget motiverende for personalet.
”Først var der skepsis over det. Nogle var bekymrede for, at vi skulle kontrolleres og vurderes. Men da vi mødte de folk, der kom og satte måleudstyr op, rykkede vi os. Vi blev nysgerrige og gik i dialog og fik ny viden om, hvor meget vi selv har ansvar for, og hvad det betyder for os selv,” fortæller Mette Buus.
Mange nye vaner gør indeklimaet bedre
Måleresultaterne fra de i alt 20 deltagende institutioner mundede ud i en række anbefalinger. Hver institution fik nogle målrettede anbefalinger, og Det Økologiske Råd har desuden udgivet en folder med generelle råd til institutioner og kommuner.
Rådet, der har skiftet navn til Rådet for Grøn Omstilling, har i 2022 gennemført en tilsvarende undersøgelse i 30 nye institutioner med nogenlunde samme resultater. Du kan læse den foreløbige rapport her.
Søstjernens personale har virkelig taget de gode råd til sig. Se bare her:
Mere frisk luft og mindre kemi i indeklimaet:
- Der er sat låg på legetøjskasserne, så der ikke samler sig støv i kasserne. Det er nemlig i støvet, at de skadelige kemiske stoffer som ftalater og flammehæmmere binder sig.
- Der er også sat hjul under kasserne. Til fyraften flytter personalet kasserne til et nyt sted, så der bliver gjort rent i alle fire hjørner i løbet af en uge.
- Søstjernen siger pænt nej tak til velmenende forældre, der vil forære gammelt legetøj til institutionen – man ved nemlig ikke, om der kan være skadelige stoffer i.
- Selv nye madrasser og skummøbler viste sig at indeholde farlige kemiske stoffer, der afgasser til indeklimaet, så de er blevet smidt ud, og via kommunens indkøbsafdeling er der bestilt nye – uden skadelige stoffer i.
- Der luftes ud i institutionen mindst to gange om dagen.
- I 2022 indrettede institutionen nye lærings- og legemiljøer. Her blev der kun brugt materialer og indkøbt legeredskaber, som er miljømærkede eller på anden måde lever op til krav om lav afgasning. I den første periode, efter lokalerne blev taget i brug, blev der skruet ekstra op for udluftningen.
Læs også: Reducér kemien i indeklimaet i daginstitutioner og skoler
Færre partikler i indeluften:
- Emhætten i køkkenet er altid tændt, når der laves mad, og døren ind til institutionen holdes lukket.
- Stearinlysene til morgenhyggen om vinteren er erstattet af et lige så hyggeligt, men kunstigt LED lys.
- Før var der dagligt bål på legepladsen. Nu tændes der kun bål, når vinden bærer væk fra huset.
Pædagogiske overvejelser og udfordringer
De nye vaner har ikke været lige nemme at implementere, for der har ofte været en pædagogisk grund til at gøre, som man gjorde.
”Vi er for eksempel ikke holdt helt op med at lave bål, for vi skal også bevare troværdigheden i vores pædagogik. Men vi har fået en ny eftertanke. Vi har heller ikke lagt låg på alle legesager, for børnene skal også kunne se og bruge deres nysgerrighed, når de vælger en ny leg,” forklarer Mette Buus.
I starten var det svært at sige nej til forældre, der gerne vil give deres legetøj til Søstjernen, men når forklaringen følger, så bliver de ikke stødte over det. Og i dag oplever Mette Buus udbredt forståelse blandt forældrene.
"Vi får slet ikke så mange henvendelser mere. Måske er forældrene også blevet mere bevidste om kemi i legetøj," siger hun.
Mindre støj er (stadig) et vigtigt fokusområde
Søstjernen slog ikke voldsomt ud på støjmålingerne. Det skyldes et bevidst pædagogisk valg om at lege i små grupper og skiftes til ture ud af huset.
”Vi blev positivt overraskede over, at vores støjniveau var okay. Men projektet skærpede vores opmærksomhed på, at det er en gryde, vi skal holde i kog. Det skærmer ikke kun børnene, men i høj grad også de voksne for unødig støj,” forklarer Mette Buus.
I forbindelse med den nye indretning blev der derfor sat små skillevægge op, der kunne begrænse støjen.
En folder havde ikke kunnet gøre det samme
Mette Buus er i øvrigt overbevist om, at motivationen for de nye vaner er væsentlig større nu, end hvis Søstjernen kun havde set folderen med de gode råd.
”Det bliver mere interessant, når man bliver forstyrret af levende mennesker, der ved noget og stiller spørgsmål. Det har fået personalet til, i en presset tid, at sætte tid af til det. Fordi vi ved, det kommer os selv til gode. En folder bliver hurtigt gemt væk i travlheden,” vurderer hun.
Middelfart Kommune må se på rengøring og indkøbsaftaler
Det er ikke alt, Søstjernen kan ændre på alene. Middelfart Kommune har også en opgave. Mette Buus og de andre daginstitutionsledere i kommunen er derfor i løbende dialog med indkøbsafdelingen om at få nye indkøbsaftaler, der kan sikre at den skadelige kemi kan undgås. Det kan for eksempel være ved at stille krav om, at legetøj og inventar er miljømærkede enten med Svanemærket eller et indeklimamærke.
"Det er selvfølgelig svært, fordi kommunen er bundet af deres indkøbsaftaler i en årrække, men vi har ikke glemt det. Afdelingen er også lydhør, når vi har nogle særlige ønsker," siger Mette Buus.
På samme måde har hun forsøgt at påvirke kommunens rengøringsafdeling, men den grundlæggende rengøringsstandard har kun været justeret i forbindelse med Corona-pandemien.
Læs også: