Støj i dagtilbud og SFO

Hent kort introfolder til kollegerne og få 5 tips til god akustik.

Læs mere
Åbne kontormiljøer

Tre målrettede guider giver bud på, hvordan man kan tackle problemer i eksisterende åbne kontormiljøer.

Læs mere
Del: - -

Krav og regler

Lovgivningen har fastlagt en række krav til støjbelastningen og akustikken på arbejdspladser. Her finder du links til de relevante vejledninger fra Arbejdstilsynet.

Generelt gælder det, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdet skal kunne udføres, så folk ikke unødigt udsættes for støj.

På arbejdspladsen må ingen personer udsættes for støjbelastninger over 85 dB(A) uden beskyttelse. Støj under grænseværdien skal dæmpes, hvis det er muligt. Arbejdslederen skal stille høreværn til rådighed, hvis støjen overstiger 80 dB(A), eller hvis lyden på anden måde er farlig eller opleves stærkt generende. Arbejdsrum skal være forsvarligt isoleret mod udefrakommende larm.

Arbejdsstedets indretning og materialer skal skabe en god akustik i rummet. Akustikken, beskrevet ved efterklangstiden, bør normalt ikke overskride 0,5 - 0,8 sekunder afhængig af lokalet og arbejdet.

Arbejdstilsynets regler, anvisninger m.m.

Bygningsreglementet

Regler om støj i rum for børn og unge

Ud over de generelle krav, som gælder for alle, findes der en række særlige krav til støj og akustik, som specifikt handler om skoler, daginstitutioner, fritidshjem og SFO. Læs oversigt over bestemmelserne her.

 


Senest revideret den 06. december 2024