Man kan ofte lytte sig frem til, hvor støjen stammer fra uden brug af måleinstrumenter. Oplevelsen af støjens belastning varierer fra person til person og bedømmes subjektivt. Ventilationsanlæg og andet teknisk udstyr kan dog udsende meget dybe lyde, der er næsten uhørlige, men som alligevel kan virke generende. I grelle tilfælde kan det være nødvendigt at foretage målinger – de skal dog altid skal udføres af professionelle.
Decibel og lydstyrke
Tekniske målinger bruges generelt til at finde frem til, hvor meget en person er belastet af lydende i et lokale. Lydens styrke måles i decibel (dB), hvor 0 dB svarer til hvad et ungt menneske med normal hørelse lige akkurat kan høre.
Decibel-skalaen er logaritmisk, så når lydstyrken stiger med 3 dB fordobles lydenergien, der rammer øret. Det betyder, at hvis lyden dæmpes med 3 dB, kan man opholde sig dobbelt så længe i støjen og have uændret risiko for høreskader. En sænkning på selv få dB kan derfor have stor betydning for støjens belastning. Først når lyden stiger med 10 dB, vil man opleve lyden som fordoblet.
Når støjen måles bruges et særlig filter, der kaldes A, så de registrerede lydsignaler svarer til det, som øret opfatter. Lydstyrken oplyses derfor ofte med betegnelsen dB(A).
Læs mere om db på godtarbejdsmiljø.dk her.
Akustik og efterklang
Akustikken i et rum har stor betydning for støjbelastningen. Et rums akustik beskrives som regel ved dets efterklangstid og er udtryk for, hvor mange sekunder lyden er om at falde 60 dB, efter at lydkilden er afbrudt. Efterklangstiden afhænger af rummets størrelse og mængden af absorberende materialer. Normalt bør efterklangen ikke være længere end 0,5-0,8 sekunder om at falde med 60 dB.