Interne varmekilder kan være medvirkende til at øge temperaturen. Dette gælder især kropsvarme og teknisk udstyr. Tidligere var kunstig belysning en væsentlig varmekilde, men de fleste steder er der skiftet til LED eller sparepærer, der ikke udvikler særlig meget varme.
Hvis I har problemer med solvarme, kan det derfor være en idé at se på, om I kan sænke påvirkningen fra de indendørs varmekilder først.
Læs også: Tema om varme udefra og solafskærmning
Kropsvarme
Særligt i skoler og daginstitutioner kan den største varmeafgivelse stamme fra personer. Årsagen er ofte, at der er mange børn og unge på for lidt plads eller megen fysisk aktivitet. Kroppens afgivelse af varme kan få temperaturen i rummet til at stige meget og samtidig give en tung luft i lokalet. Det kan være nødvendigt at fordele folk over flere rum eller sørge for bedre tilførsel af frisk luft.
Teknisk udstyr og kunstigt lys
Computere, printere, kopimaskiner og andet teknisk udstyr afgiver varme i de rum, hvor de er placeret. Computere er som regel nødt til at stå ved den enkeltes arbejdsplads, men de fleste andre kontormaskiner kan ofte placeres i separat ventilerede rum eller på gangarealer, hvor ingen opholder sig permanent.
Specielt kopimaskiner bør ikke stå i opholdsrum uden ventilation, da de støver og afgiver varme til omgivelserne.
Er det ikke muligt at flytte udstyret til andre lokaler, er det en god ide at undersøge, om der findes tilsvarende udstyr på markedet, der afgiver mindre varme. Det hjælper også at bruge computerens energisparefunktion eller slukke for skærmen, når udstyret ikke er i brug.
Har I spillekonsoller i SFO'en eller klubben, så afgiver de også rigtig meget varme. Lær de unge at slukke konsollen, når de ikke spiller.
Kunstig belysning med LED afgiver stort set ingen varme, men der kan stadig findes særbelysningskilder, som afgiver varme. Undersøg om det er muligt at finde en erstatning.
Radiatorer
Radiatorer skal bruges i de tilfælde, hvor den øvrige varme udefra og indefra ikke er tilstrækkelig. De kan dog give en ubehagelig varme, hvis de er dårligt regulerede. De fleste radiatorer er forsynet med en termostatventil, og føleren til ventilen er ofte bygget sammen med termostaten.
Hvis temperaturen omkring radiatoren ikke svarer til temperaturen i lokalet, eller hvis føleren er ”lukket inde”, kan radiatoren regulere forkert. Det kan så være nødvendigt at flytte føleren.
Folk, som bruger lokalet dagligt, bør instrueres i at betjene radiatorer og termostater.
Ventilation
Naturlig ventilation kan også hjælpe med til at afkøle bygninger. Åbningerne skal helst være automatiske og være placeret højt oppe for at undgå problemer med indbrud.
Den naturlige udluftning skal være rimelig intelligent, så udluftningen er tilrettelagt efter, hvor koldt eller hvor varmt, det er udenfor. Er der 23 grader eller over udenfor har udluftningen ingen køleeffekt. I disse situationer kan man med fordel lufte ud om natten. Det fungerer dog ikke i de yderst sjældne tropenætter.
Naturlig ventilation kan lukke støj ind og skabe træk. Her vil et mekanisk ventilationsanlæg være mere optimalt. Det kan desuden fungere som et klimaanlæg ved høje temperaturer. Afhængig af behovet kan anlægget blæse ny kølig luft ind i lokalet.
Ventilationsvinduer kan lukke frisk luft og solvarme ind om vinteren og ventilere solvarme væk om sommeren.
Læs også: Naturlig ventilation