Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
At få bugt med et indeklimaproblem indebærer ofte, at man skal ændre en gammel vane eller tilføje en ny god vane. Det kan være hyppigere udluftning, støjdæmpende pædagogik eller nye oprydningsvaner for bedre rengøring.
Men hvordan får man nye gode vaner, der holder i det lange løb?
Det har vi spurgt Lasse Frost om. Han er senior adfærdsanalytiker i rådgivningsfirmaet KL.7. Han har blandt andet stået for et interventionsstudie i 100 børneværelser, hvor målet var at undersøge, hvad der mest effektivt kan få forældre til at tilføje to nye vaner: At lufte ud før sengetid og holde døren til børneværelset åbent om natten.
Start med en simpel vane og se, om det virker
”Det gælder om at etablere en simpel vane, som alle er med på. Start småt med noget, I kan overskue. Og gør det på et tidspunkt alle er enige om,” siger han.
Men for at vanen skal holde i det lange løb, så skal man også vide, om den virker. Han anbefaler derfor, at man måler på det parameter af indeklimaet, som man ønsker at ændre på.
Er der for eksempel brug for at sænke niveauet af CO2 i indeluften, så mål på det, før I ændrer vane. Og tjek op en gang om ugen, om den nye vane har en tilstrækkelig effekt.
”Er der et forbedringspotentiale, så kan man se på, hvad man kan gøre ved det. Skal man tilføje et ekstra tidspunkt eller en helt anden vane, så kan man gøre det. På den måde er det nemmere at komme i gang, og den målte feedback kan holde motivationen oppe,” siger Lasse Frost.
Fire virkemidler i adfærdsdesign
Hans råd er baseret på adfærdsdesign, der opererer med fire primære virkemidler, der også blev testet i interventionsstudiet fra børneværelset:
- Oplysning (et nyhedsbrev)
- Vane (to gode vaner beskrevet på et enkelt ark)
- Nudging (en lampe, der lyser rødt, når der er behov for udluftning)
- Feedback (ugentlig rapport om indeklimaets kvalitet).
I studiet blev de fire virkemidler testet hver for sig, selvom pointen er, at de virker bedst sammen. Alle deltagere fik udleveret de to gode råd. Resultatet viste følgende:
- Nyhedsbrevene havde effekt i de uger, de blev sendt ud, hvorefter effekten faldt.
- Dem, der kun fik de to gode råd om nye vaner, opnåede en umiddelbar effekt, men den holdt ikke ret længe.
- Lampen havde en god effekt, men deltagere med godt indeklima var usikre på, om den virkede.
- Feedback havde en god effekt, men når resultatet var godt, slækkede brugeren på sin indsats, hvorefter CO2 niveauet atter steg.
Direkte feedback kan virke for forstyrrende
Selvom en samlet forkromet indsats helt sikkert vil være det mest effektive, mener Lasse Frost ikke, at daginstitutioner for eksempel skal sætte lamper op, der lyser rødt, når CO2 niveauet er for højt.
”Det er ikke altid nødvendigt at gøre en masse smarte ting. En direkte feedback som en lampe eller en app på telefonen kan være besværlig, hvis teknikken ikke lige virker, eller man ikke har tillid til den. Desuden kan det stresse unødigt i en travl hverdag, hvis man også lige skal lufte ud midt i det hele. Så er det bedre at gøre noget, man kan overskue og vide, at det, man gør, virker,” siger han.
KL.7 er i øvrigt i gang med et nyt studie på en skole, hvor der sættes en CO2 lampe op i klasseværelset. Indtil videre viser det sig, at det passer meget godt med, at der er brug for at lufte ud efter hver lektion på cirka 45 minutter. Resultaterne af det studie er klar til sommer 2020.