Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
"Man behøver ikke lave lange manualer og handlingsanvisninger. Tit virker de ikke eller virker mod hensigten. Man skal bare skabe nogle bedre forudsætninger for at gøre det rigtige."
Ordene kommer fra landets førende ekspert og forsker i nudging, Pelle Guldborg Hansen fra Roskilde Universitet. De faldt under et oplæg om nudging på DANVAK-dagen kort før påske. DANVAK er et netværk for folk, der arbejder med energi, komfort og indeklima.
Nudging får viden til at virke
Nudging har reduceret mængden af henkastet affald i Københavns gader med 40 pct, halveret antallet af rygere i ryge-forbudt zonerne uden for Københavns Lufthavn og sænket energiforbruget i 120 hjem med 40 pct.
Nudging virker altså. Men hvorfor er det ikke nok, at vi ved, at vi skal spare på energien, og at vi ikke må ryge lige uden for døren og smide papir på gaden?
- Vi tror, vores adfærd er reflekteret og velovervejet i forhold til den viden, vi har, men sådan er vi ikke indrettet. Vores handlinger er påvirket af faktorer, der ikke burde betyde noget. Vi kan kun fokusere på en ting ad gangen, og det er sjældent, at vi har fokus på at huske at slukke for lyset, siger Pelle Guldborg Hansen. Det er derfor, at oplysningskampagner kun har en begrænset effekt.
Intuitive og automatiske løsninger
For at kunne ændre folks adfærd må man først analysere, hvorfor folk gør noget uønsket, og derefter ændre på forudsætningerne for valget. Man kunne i princippet straffe folk for at gøre det forkerte eller belønne rigtig adfærd.
Nudging er anderledes. Det fratager ikke valgmuligheder, men giver en intuitiv opmærksomhed eller automatisk mulighed for et bedre valg.
En automatisk løsning kunne være at ændre grundindstillingen på eksempelvis en printer, så den printer på begge sider af papiret. Det reducerede den årlige udgift til papir med 1,2 mio. kr. på et universitet i USA.
Intuitive løsninger kunne være at sætte grønne fodspor på gaden, der leder til skraldespanden, eller at montere en lampe, der advarer om, at energiforbruget er højt lige nu. I klasseværelset kunne det være en lampe, der lyser, når CO2 niveauet er for højt.
Intuitive løsninger kan ofte implementeres i produktdesign, og Pelle Guldborg opfordrede DANVAKs konferencedeltagere til at tænke ønsket adfærd ind i designet af for eksempel termostater, betjeningspaneler til ventilation mv.
- Hvis der er brug for en manual til ting, vi ikke skal have primær opmærksomhed på, så er det nok, fordi produktet er dårligt designet, siger han.
Feed back hjælper til nye vaner
De nævnte eksempler er det, der trigger folk til at træffe det rette valg. Der skal også helst være noget feed back, der fortæller, at vi har gjort det rigtige.
Det kan være en lavere el-regning eller et lysende øre, der går fra rødt til grønt, når vi har sænket støjniveauet. Eller endnu bedre følelsen af frisk luft, når vi åbner vinduet. Feed back kan også være en erfaring om, at man bliver mindre tung i hovedet, når man lufter ud.
Er feed back følelsen stærk nok, kan den i sig selv få os til at ændre adfærd - også i andre sammenhænge, hvor triggeren ikke er til stede. Så er det blevet en succesfuld vane på lige fod med at børste tænder.