Foto: Troldtekt
Tekst: Freelancejournalist Lone Bolther Rubin.
Man skulle tro, at et såkaldt bæredygtigt byggeri var en garanti for et sundt indeklima uden skadelig kemi. Det er dog ikke altid tilfældet, medmindre bygherren forlanger et særligt fokus på indeklima.
Kemi i indeklimaet kan stamme fra afgasninger fra f.eks. byggematerialer, inventar, installationer og rengøringsmidler – også i såkaldt grønne og bæredygtige bygninger.
I 2016 offentliggjorde Miljøstyrelsen en rapport med titlen: ”Uønsket kemi i bæredygtigt byggeri”. Rapporten udpeger 49 problematiske stoffer, som man fremadrettet gerne vil undgå i bæredygtige bygninger. Rapporten bygger på Listen Over Uønskede Stoffer (LOUS) fra 2009.
Der er ikke noget, der direkte forbyder brugen af de 49 kemikalier, men listen sender et klart signal til producenter om at udfase eller minimere brugen. Enten fordi de er mistænkt for at have en skadelig virkning på mennesker i brugsfasen, eller fordi de kan skade miljøet ved bortskaffelsen.
Stil særlige krav ved cirkulært byggeri
Nogle bygninger bliver kaldt bæredygtige bare fordi, de er bygget af genbrugsmaterialer. Det kan f.eks. være omsmeltede plastikflasker, der er blevet til tæpper, sejl der er blevet til solafskærmning, eller gamle mursten der er renset og bruges som nye. Det man kalder cirkulært byggeri. Flere og flere offentlige bygherrer efterspørger den slags bygninger, fordi vi har begrænsede ressourcer, og fordi det kan reducere klimaaftrykket.
Men hvis materialerne ikke er blevet grundigt undersøgt for skadelig kemi inden genanvendelsen, ja så kan gamle kemikalier vandre videre i den nye bygning.
”Når vi genbruger eller genanvender materialer, så ved vi ikke, hvad de har været udsat for tidligere. Genanvendt træ kan indeholde rester af lim og imprægneringsmidler, og beton kan indeholde rester af PCB, uden at nogen har opdaget det,” siger forretningsleder Thomas Witterseh fra Teknologisk Institut.
Han har nogle gode råd til, hvordan man som bygherre og arbejdsmiljøorganisation kan forholde sig til kemien i cirkulære udbud:
- Undersøg historikken af de brugte materialer, før de brydes ned.
- Kræv at materialer og inventar kortlægges for problematiske stoffer ved analyser. Og husk at det er lovpligtigt at kortlægge bygninger for problematiske stoffer inden de rives ned. Brug det Det digitale Materialeatlas, til at få et overblik over, hvilke farlige stoffer som PCB, bly og asbest, der kan være i forskellige byggematerialer.
- Kræv en indeklima-test af de brugte materialer for:
- Sundhedsskadelige flygtige stoffer
- Uacceptabel lugt
- Partikler
- Mikrobiologisk kontaminering.
Farlig cocktaileffekt i huse med ellers sunde materialer
Selv ved nyt byggeri med brug af naturlige materialer som træ og linolie er der fundet høje koncentrationer af kemi i indeklimaet.
I 2019 kom der overraskende nyt fra Realdanias projekt Sunde Boliger i Holstebro. Det viste sig, at de materialer, der før byggeriet var blevet frikendt for skadelige emissioner, gav en høj afgasning af skadelige stoffer, da huset blev testet efterfølgende. Afgasningerne blev forøget i både mængde og kompleksitet, lyder det i en artikel fra Realdania.
Det var en cocktaileffekt, der kom bag på mange.
"Selv naturmaterialer som træ og linolie har afgasninger, som kan være sundhedsfarlige. Det mest spektakulære er dog, at selv to så simple materialer danner helt ny sundhedsskadelig kemi, når de sættes sammen," udtaler arkitekt og projektleder Jørgen Søndermark til artiklen.
Det får ham til at fundere over, hvordan cocktaileffekter i andre byggerier ser ud.
Certificerede materialer reducerer risikoen for kemi i indeklimaet
Set fra et indeklimasynspunkt, bør man kun vælge materialer til indvendig brug, som ikke indeholder eller afgasser nogen af de uønskede stoffer. Det er nu blevet tilladt at stille miljøkrav i indkøbsaftaler og udbud med udgangspunkt i miljømærker og certificering. Man kan også stille yderligere krav til, at byggevarer og inventar ikke må afgasse skadelige stoffer til indeklimaet.
Der findes flere danske og udenlandske mærkningsordninger, der dokumenterer, at der ikke afgasser farlige stoffer til indeklimaet.
Miljømærker med et bredere miljøfokus end indeklima (f.eks. Svanemærket, EU-Blomsten eller Cradle to Cradle) stiller skrappe krav til indholdsstofferne i mærkede produkter. Derfor vil de typisk også have en lav afgasning, selvom der ikke altid testes specifikt på det.
For eksempel må stoffer fra EU’s kandidatliste, REACH, enten slet ikke indgå eller kun indgå i meget begrænsede mængder i produkter, der er certificeret med Svanemærket eller EU-Blomsten.
Thomas Witterseh fra Teknologisk Institut anerkender, at det er et godt udgangspunkt, at der er begrænsede antal problemstoffer i materialerne.
”Men det er ikke en garanti for, at der slet ikke afgasser noget”, siger han.
En deklaration af indholdsstofferne er heller ikke nogen garanti for, at der ikke kan afgasse farlige stoffer til indeklimaet.
Det forklarer Thomas Witterseh.
”Erfaringen viser, at der sagtens kan forekomme flygtige stoffer i afgasningen, som ikke er deklarerede af producenten,” siger han.
En miljøvaredeklaration (EPD) skal dog oplyse om indhold af uønskede kandidatlistestoffer, der udgør mere end 0,1 pct. af vægten.
Certificeret bæredygtige bygninger
De mest udbredte certificeringer inden for bæredygtigt byggeri i Danmark er DGNB og Svanemærket, og de stiller begge krav til lavt indhold af kemi.
Svanemærket stiller krav til dokumentation for afgasning af formaldehyd fra træbaserede materialer, men ikke til afgasning af andre stoffer. Til gengæld er der som nævnt skrappe krav til stoffer i byggematerialer, som er kendt for at kunne have skadelig effekt på indeklimaet.
Læs mere om Svanemærket byggeri
DGNB stiller ingen krav om indeklimatest af de enkelte materialers afgasning, men man belønner valg af materialer med lav afgasning og materialer, der udfaser brugen af uønskede stoffer. Det er dog på nuværende tidspunkt op til bygherren, om man vil vælge at gå efter disse point i certificeringen.
Til slut indgår der en test af indeluftens indhold af VOC i det færdige byggeri, hvor koncentrationen af de enkelte stoffer vurderes. Hvis byggeriet ikke overholder kravene, kan det ikke DGNB certificeres. En DGNB-certificering giver dermed en god garanti for brugerne. Til gengæld kan det være svært at finde forureningskilden, hvis bygningen ikke består testen.
Thomas Witterseh anbefaler derfor, at man går efter point for lavt afgassende materialer uden skadelig kemi.
”Det er vigtigt at se på luftkvaliteten i det færdige byggeri, og når de kemiske stoffer vurderes individuelt kan det udelukkes, at der er problematiske enkeltstoffer i indeklimaet,” siger han.
Læs mere om DGNB certificeret byggeri her.
Energirenoveringer har ikke nødvendigvis fokus på materialer
Lovprisning om "bedre indeklima" for eksempel i forbindelse med energirenoveringer og bæredygtige transformationsprojekter, er heller ikke nogen garanti for, at der ikke kan være kemikalier i indeklimaet. Måske består det forbedrede indeklima blot i, at der er mindre udsving mellem varmt og koldt, og det har jo ikke noget med afgasning at gøre.
Det er derfor op til bygherren at stille krav om sunde materialer ved renoveringer.
"Der er efterhånden flere studier af bygningsrenoveringer, der har vist forbedringer i form af lavere niveau af kemikalier og forbedret luftkvalitet. Særligt hvis der er anvendt 'grønne' kriterier i valg af materialer, for eksempel lav-emitterende materialer," siger professor Peder Wolkoff fra Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Læs også
- Indkøb, der tager hensyn til indeklimaet.
- Stil krav om lav afgasning
- Danske og udenlandske mærkningsordninger
- Bæredygtigt byggeri giver bedre indeklima
Kommende krav ved CE-mærkning på vej
Byggevareforordningen EU Nr. 305/2011 (CPR) stiller krav til, at miljø og mennesker ikke må udsættes for farlige stoffer fra byggevarer.
I fremtidens produktstandarder til CE-mærkning af byggevarer vil der komme krav til at byggevarer testes for afgasning af farlige stoffer i henhold til testmetoden ”EN 16516:2017+A1:2020. Byggevarer: Vurdering af afgivelse af farlige stoffer – Bestemmelse af emissioner i indendørs luft”.