Af journalist Lone Bolther Rubin
DGNB Hjerte har siden 2021 været et nyt stempel, man kan give bygninger, der i særlig grad har sikret et sundt indeklima for de mennesker, der skal bo eller arbejde i dem.
Det er en ekstra udmærkelse i forbindelse med en DGNB-certificering, som foruden sundhed også har fokus på social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.
Læs også om Fakta om DGNB og indeklima.
DGNB Hjerte skal få bygherrer til at prioritere indeklima
Formålet med DGNB Hjerte er at få flere bygherrer til at prioritere indeklimaet højere, når de bygger efter DGNB standarden.
”Vi håber, det bliver en driver til at prioritere indeklimaet og brugskvaliteten af bygninger. Vi bygger jo ikke bare huse for at de skal være miljørigtige, men for at de skal være gode for de mennesker, der opholder sig i dem,” siger Lau Raffnsøe.
Han er overvisperson i Rådet for Bæredygtigt Byggeri, som administrerer DGNB certificeringsordningen.
Selvom der i forvejen er meget fokus på indeklima i DGNB, så er det langt fra alle bygherrer, der interesserer sig for det i dag. Nogle vil hellere hente certificeringspointene på den miljømæssige klimadagsorden.
”Indeklimaet er højt på dagsordenen, når vi snakker skoler og børnehaver, men i kontorbygninger er tendensen, at indeklimaet bare skal være ’tilstrækkeligt’, siger Lau Raffnsøe.
Mange kommuner og regioner bygger efter DGNB-standarden, og flere går efter DGNB Hjerte, men der er ingen færdige bygninger endnu, hvor der kan høstes erfaringer (2023).
”Der er stor interesse for ordningen. Bygherrerne vil gerne kunne vise over for lejere og ansatte, at indeklimaet er prioriteret,” siger Lau Raffnsøe.
DGNB Hjertet har fem kamre
For at kunne opnå DGNB hjerte vil man skulle samle point op fra 30-40 kriterier i fem ’hjertekamre’:
- Luftkvalitet – herunder afgasning fra materialer
- Termisk indeklima – herunder temperatur og træk
- Akustik – herunder efterklangstider og lydisolering
- Visuelt indeklima – herunder kvaliteten af dagslys og kunstlys
- Arkitektonisk kvalitet – herunder udsyn og uderum
Antallet af kriterier afhænger af, hvilken type bygning der er tale om.
Steffen E. Maagaard, der er koncernkompetencechef for Energidesign & Indeklima i rådgivningsfirmaet Moe, har stået for udviklingen af de nye sundhedskriterier til DGNB Hjerte sammen med DK-GBC, Arkitema og Aarhus Universitet. Projektet har været støttet af Realdania.
”Vi startede med at definere 150 kriterier, men de er blevet barberet ned til 30-40 parametre, der er målbare, så bygherren kan designe efter det. Desuden har vi gjort de eksisterende kriterier mere håndfaste,” fortæller Steffen E. Maagaard.
Bygherren er nødt til at komme omkring alle fem kamre, hvis man skal opnå DGNB Hjertet.
”Det her giver et meget holistisk perspektiv på sundhed og indeklima. Ikke kun det oplevede indeklima, men også det, vi ikke måler og ser,” siger Steffen E. Maagaard.
Bl.a. skal man fremover undersøge indholdet af flygtige stoffer (VOC’er) i indeklimaet på et langt mere detaljeret niveau. Noget nyt er også kvaliteten af det, du ser på, når du kigger ud ad vinduet samt kvaliteten af LED-belysningen.
Hjertet har fokus på sundhed – bedre produktivitet er en positiv bivirkning
DGNB Hjertet bliver noget af det ypperste, når det handler om at dokumentere et godt indeklima. Den amerikanske ordning WELL ligner lidt, men så alligevel.
”WELL er tilpasset amerikanske standarder, som ikke er så høje som vores. Så det ville være let at opnå WELL bare ved at overholde bygningsreglementet. Vi har sat barren højere for at sikre, at ordningen skaber merværdi og virkelig gør noget ekstra for de mennesker, der opholder sig i bygningen,” siger Steffen E. Maagaard.
Forskere fra universiteterne har været involveret i udviklingen af kriterier, og PhD professer Torben Sigsgaard fra Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed, har siddet med i følgegruppen.
”Vi har haft fokus på sundheden i bygningen. DGNB Hjertet vil især gavne folk med allergi, astma, KOL og lignende, fordi de mærker et dårligt indeklima. Men de fleste mennesker vil få gavn af et bedre indeklima og opnå bedre komfort,” siger han.
Sidegevinsten er højere produktivitet.
”Vi gør det ikke for højere produktivitet, men det er en afledt effekt af et godt indeklima med fokus på sundhed og trivsel,” forklarer Lau Raffnsøe fra DK-GBC.
DTU har lavet adskillige undersøgelser, der påviser sammenhængen mellem godt indeklima og øget produktivitet. Læs mere om dem her.