Hvis man fryser, går arbejdstempoet ned, fordi man bliver stiv og spænder i musklerne. Det øger desuden risikoen for hovedpine. Derfor er det vigtigt at tage signaler om kulde alvorligt – også selvom de opleves individuelt.
Vi er alle forskellige
Det er koldt, når arbejdets intensitet ikke passer med temperaturen. Der er altså ikke en generel temperaturgrænse for, hvornår det koldt.
Har man et fysisk arbejde med for eksempel pleje eller rengøring, kan man arbejde i lavere temperaturer end folk, der sidder stille – for eksempel på kontor eller i et klasseværelse.
Det er individuelt, hvornår folk fryser, og hvornår ydelsen falder på grund af kulde. Men for de fleste mennesker er den mest optimale arbejdstemperatur ved stillesiddende arbejde 21-22 grader. For hver grad temperaturen falder, falder præstationsevnen med 0,37 pct. i gennemsnit.
21-22 grader kan dog også føles koldt for nogen. Vi er nemlig ikke lige ”varmblodede”.
Det vil være en god idé at tage alle med på råd for at finde det leje, der er optimalt på stedet eller endnu bedre, hvis medarbejderne hver især kan regulere temperaturen lokalt.
Når temperaturen skal være 19 grader
Det afgørende for helbred og produktivitet er, om folk fryser og ikke, om rummet er 19 eller 22 grader.
I vinteren 2022-23 anbefalede regeringen at holde temperaturen på 19 grader på de offentlige arbejdspladser, dog ikke på plejehjem, sygehuse og vuggestuer. En del kommuner har valgt at fastholde en arbejdstemperatur på 19 grader, selvom regeringen ikke længere anbefaler det.
I det tilfælde er det vigtigt at have en god dialog om, hvordan man så holder varmen. Det kan være med mere bevægelse og ved at tage varmere tøj på.
Det er ikke kun arbejdstempoet, der går ned, når medarbejderne fryser. Det kan også medføre sygefravær. Det er derfor i alles interesse, at temperaturen om vinteren er acceptabel for flertallet.
Læs også: Produktivitet og indeklima
Læs desuden, hvilke love og regler, der gælder for temperaturer på arbejdspladsen.
Det betaler sig ikke at fryse
Man ved ikke rigtig, hvorfor det går ud over produktiviteten, at man fryser. Nogle bud er, at man bliver stiv og fokuserer på eget velbefindende frem for på arbejdet.
Professor Lars Gunnarsen fra BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, siger:
"Generne, der er koblet til produktivitet og lønudgifter, vil i de fleste kontorer være så store, at en nedgang i produktiviteten på grund af kulde, slet ikke kan forsvares i forhold til de ofte ret små besparelser på energiudgifterne, som en sænkning af temperaturen medfører. I en tid med høje elpriser og risiko for en forsyningskrise må man dog vende den om at lægge noget af ansvaret på den enkelte. At vi hver især sørger for at tage tøj nok på, så vi ikke fryser," siger han.