Temperatur opleves meget individuelt. Men de fleste, der har stillesiddende arbejde, har en komforttemperatur omkring 22 grader. Så er det ukomfortabelt at skulle sidde i 19 grader?
Ja, for nogle er det, men med en varmere tøjstil, mere bevægelse og vedholdende ventilation og passende luftfugtighed kan man sagtens opretholde et sundt indeklima – uden at blive syg eller mindre produktiv. Faktisk vil nogle opleve det som mere behageligt.
Det er det overordnede budskab fra fire forskere, som Indeklimaportalen har talt med. Nu kommer forklaringen og nuancerne.
Du bliver lettere syg, hvis du fryser
Torben Sigsgaard er professor ved Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed - Miljø, Arbejde og Sundhed.
Han understreger, at det ikke er temperaturen i rummet, der gør, om man bliver mere eller mindre syg. Det er kroppens reaktion på temperaturen, der gør det.
Hvis man fryser, bliver slimhinderne mindre modstandsdygtige, og så bliver man lettere syg. Derfor gælder det om at holde kernetemperaturen.
”Forskning viser for eksempel, at hvis du har kolde tæer, falder blodtilførslen til mandlerne, som så bliver dårligere til at beskytte dig mod smitte med virus og bakterier,” siger han og kommer med et godt råd:
”Du finder hurtigt ud af, om du trives ved 19 grader eller ej. Hvis du ikke gør, skal du tage mere tøj på. Især hvis du har for lidt tøj på benene og fødderne, kommer du let til at fryse hele kroppen. Tag skiundertøjet på, og hvis du sidder ved et skrivebord, så brug håndledsvarmere, så du ikke afgiver varmen til bordpladen.”
Læs også:
Ifølge WHO er der i øvrigt meget begrænset risiko for at få helbredsproblemer, der er relateret til hjerte, blodkar og åndedræt, så længe temperaturen er mindst 18 grader.
Øget risiko for træk ved lavere temperatur
Når temperaturen sænkes med 2-3 grader, øges risikoen for træk, som øger risikoen for at fryse og bidrager til, at immunforsvaret fungerer dårligere. Derfor er det vigtigt, at arbejdsmiljøorganisationen er opmærksom på eventuelle trækgener ved 19 graders rumtemperatur.
”Utætte vinduer kan for eksempel give træk, og så kan man måske løse det ved at skifte til nyere vinduer eller trække arbejdspladserne væk fra vinduerne,” siger Torben Sigsgaard.
Hvis trækken stammer fra ventilationsanlægget, kan man eventuelt reducere luftgennemstrømningen eller programmere den, så den lufter effektivt ud i pauser, hvor der ikke er nogen i lokalet og kører på lavere blus, når der er nogen.
Det er også en god idé at holde øje med temperaturforskellen mellem fødder og hoved. Ifølge Peder Wolkoff, der er Dr.med. et. Lic.scient. og forhenværende professor i indeklima ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) må forskellen helst ikke være over 1,5 grader.
Læs også:
Produktivitet er også afhængig af oplevet komfort
Trofaste læsere af Indeklimaportalens nyhedsbrev vil vide, at der er en sammenhæng mellem indeklima og produktivitet. Og vi har flere gange skrevet, at den optimale produktivitet ved stillesiddende arbejde opnås ved højt luftskifte og en temperatur på 21-22 grader.
Læs også vores tema om produktivitet.
Det er dog værd at bemærke, at den bagvedliggende forskning ikke tager højde for, om folk kompenserer ved at klæde sig optimalt eller ej.
Pawel Wargocki er lektor ved DTU: Danmarks Tekniske Universitet, Department of Environmental and Resource Engineering, Indoor Environment. Han har forsket meget i produktivitet og indeklima.
Han påpeger, at der generelt ikke er så meget viden at trække på, når vi taler produktivitet ved arbejde i mindre end 20 grader, og at det derfor er svært at forudse konsekvenserne af 19 grader.
”Vi har dog et studie, som viser, at hvis vi er termisk neutrale, er vores kognitive præstation lige så god ved 23 grader som ved 18 grader,” siger han.
Termisk neutral vil sige, at man hverken sveder eller fryser, men har det tilpas med den temperatur, man er i. Det kan opnås over et bredt spænd af temperaturer med rette påklædning og bevægelse.
”Vi kan bedre takle kulde end varme, og de fleste kan klare at være ude i 19 grader, hvis det ikke blæser, så hvorfor ikke også indenfor? Jeg tror ikke 19 grader skulle være et stort problem, hvis vi accepterer at tage en ekstra trøje på og kan holde en termisk neutralitet,” siger Pawel Wargocki.
Han er dog bekymret for fingrene.
”Der er en stærk sammenhæng mellem temperaturen i vores fingre og følelsen af termisk komfort. Stive fingere kan have negative konsekvenser for produktiviteten, og det kan være svært at ændre ved at tage en ekstra trøje på,” siger han.
Tiltag der kan give varmen
”Vi er nødt at finde en metode, hvor vi sikrer, at alle føler sig komfortable,” siger Pawel Wargocki og tilføjer, at han ikke mener, vi ligefrem skal sidde med jakker på under arbejdet:
”Tiltagene må ikke begrænse eller forstyrre vores arbejde. Varmt tøj, bevægelse og varme drikke vil hjælpe godt,” understreger han.
Arbejdstilsynet foreslår, at arbejdspladsen indfører bevægelsespauser som en del af arbejdet, hvis medarbejderne fryser. Det øger samtidig den mentale og fysiske sundhed.
Du kan finde fem gode øvelser, som giver varmen de helt rigtige steder på BFA’s hjemmeside kropogkontor.dk.
Læs også:
- Arbejdstilsynets vejledning i forhold til temperatursænkning
- Nogle fryser mere end andre
- Hvor varmt og hvor koldt må det være
Husk at lufte ud, selvom det er vinter
Når indeluften er knap så varm, som den plejer at være, vil den føles mere frisk. Den bliver dog stadig forurenet af vores udånding, materialers afgasning og eventuelle virus fra smittebærere, og det påvirker både vores helbred, velbefindende og produktivitet. Derfor er behovet for at ventilere eller lufte ud lige så stort ved en indetemperatur på 19 grader. I nogle tilfælde endda højere.
Når det er koldt udenfor, kan det være grænseoverskridende at lukke den sparsomme varme luft ud, men det er altså nødvendigt, og i visse tilfælde mere aktuelt end før. Det understreger professor Lars Gunnarsen fra Aalborg Universitet, Institut for Byggeri, By og Miljø.
”En lavere temperatur øger den relative luftfugtighed. Varm luft kan indeholde mere vanddamp end kold luft, og vi afgiver lige så meget fugt, som vi plejer. Selvom der midt i rummet er 19 grader, kan temperaturen godt være 12 grader ude ved en ydervæg, hvis der er kuldebroer. Det giver højere risiko for skimmelsvamp. Derfor mener jeg, det er vigtigere at lufte ud nu end før,” siger han.
Hyppig udluftning giver mere frisk luft, som gør det lettere at koncentrere sig, og sænker samtidig luftfugtigheden indenfor og dermed risikoen for skimmelsvamp. Særligt, hvis det er meget koldt udenfor.
Læs også: Husk at lufte ud
Højere relativ luftfugtighed mindsker smitte med influenza
Peder Wolkoff er enig i, at der er behov for at ventilere luften, men han anbefaler, at man samtidig holder øje med den relative luftfugtighed, som ikke bør komme under 40 procent.
Det vil nogle opleve som mere behagelig end tør luft, der kan udtørre slimhinderne. Der er endda forskning, der viser, at en vis luftfugtighed kan reducere smitte med influenza mellem mennesker og mindske øjenproblemer og distraktion, som kan føre til forbedret produktivitet.
”Diskomfort vil alt andet lige påvirke oplevelsen af indeklimaet og kan dermed indvirke på arbejdsproduktiviteten. Dette forstærkes, hvis den relative fugtighed samtidig er lavere. En passende påklædning kan minimere problemet, men næppe fuldstændigt,” siger han.
Læs også: Værd at vide om luftfugtighed