Tekst og foto: Journalist Lone Bolther Rubin
Er luften tung? Er det for varmt eller for koldt? Trykker det i hovedet? Trænger du til frisk luft?
Hvis du ofte har det sådan på dit arbejde, er der god sandsynlighed for, at bedre ventilation og temperaturregulering meget hurtigt vil give dig større arbejdsglæde, et bedre helbred og færre sygedage.
Læs også Investering i indeklima er pengene værd (om nye værktøjer til beslutningsprocessen)
Få mere fra hånden i godt indeklima
Men ikke nok med det: Du vil få meget mere fra hånden. Så meget, at det kan ses på bundlinjen. Investeringen er relativ lille, og den er sandsynligvis tjent hjem på 1-5 år.
Det viser en erhvervsPhD, som ingeniør Kasper Lynge har skrevet. PhD’en indeholder en model for, hvor hurtigt en investering i indeklima kan tjenes hjem. Resultatet er faktisk for godt til at være sandt.
Underspiller udbyttet af bedre indeklima
- Vi er nødt til at underspille det, for der er ingen, der tror på, at man kan forbedre effektiviteten med fem procent hver dag året rundt, siger han.
Både dansk og udenlandsk forskning viser, at øget ventilation og optimale temperaturer får folk til at løse forskellige opgaver hurtigere og mere korrekt.
Det gælder både rutineopgaver og arbejde, der kræver koncentration. Potentialet er ofte en stigning i produktivitet på 5-10 procent.
Bedre indeklima kan frigive arbejdskraft
Der er selvfølgelig en grænse for, hvor hurtigt vi kan arbejde. Men man kan sige, at godt indeklima er forudsætningen for, at vi kan præstere optimalt.
Flere medier har beskrevet, at det er muligt at frigive 100.000 kontormedarbejdere med et forbedret indeklima eller spare op til 30 mia. kroner. Alene i Danmark.
Alectia har eksempelvis lavet en Youtube video, der fortæller, at en produktivitetsstigning på 5-6 pct. kan frigive 100.000 medarbejdere.
- Det er selvfølgelig et tænkt eksempel, hvis alle danske arbejdspladser forbedrer indeklimaet. Hovedbudskabet er dog, at der er rigtig mange arbejdspladser, der med en forholdsvis lille investering kan forbedre indeklimaet og dermed produktiviteten, siger Kasper Lynge.
Investering i indeklima med afkast på 18 pct.
Han er selv mere konservativ i sin rådgivning og tager ofte udgangspunkt i en produktivitetsstigning på blot én procent på kontorområdet. Det er lettere at overbevise beslutningstagere om, at det er realistisk.
- Det er et meget forsigtigt bud, og det er stadig en rigtig god investering. Jeg bruger et eksempel fra mit Ph.d-projekt, hvor man opnår et afkast på 18 procent om året ved at investere i et nyt ventilationsanlæg selv med en ganske beskeden produktivitetsstigning, fortæller Kasper Lynge.
Det er et spørgsmål om overbevisning
Potentialet er stort, fordi medarbejderne er væsentlig dyrere i drift end bygningerne. Én procents stigning i produktiviteten kan sagtens vise sig at være mere værd end 10 pct. besparelse på energien. Men det er svært at eftervise, at der rent faktisk sker en produktivitetsstigning.
- Det er umuligt i praksis. Produktivitet er en blanding af mange forskellige faktorer. Man skal tro på, at indeklimaet har en betydning, siger Kasper Lynge.
- Men se på finanssektoren. De tror på det og investerer massivt i indeklima. Deres medarbejdere flytter mange penge, og det har store konsekvenser, hvis de laver fejl på grund af dårligt indeklima, fortsætter han.
Selv nye bygninger har plads til forbedringer
Som tidligere rådgiver i Alectia har han mødt mange arbejdspladser med stort potentiale for at forbedre produktiviteten.
- På papiret kan moderne bygninger opføres med et perfekt indeklima, men det sker ikke altid. Selv nye bygninger viser sig at have et dårligt indeklima, fortæller Kasper Lynge.
Det sker for eksempel, når generel drift og vedligehold af bygningerne er nedprioriteret, når service-personalet ikke er uddannet til at styre de relative komplekse bygninger, eller fordi brugeradfærden ændrer sig i forhold til det oprindelige bygningsdesign.