Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin. Foto: ÅBN.
Nu kan elever og lærere på Nordvestskolen i Helsingør ånde lettet op. De har fået frisk luft i ventilationsanlægget, og det gør det – i hvert fald på papiret – lettere at koncentrere sig og lære nyt.
Det er den første skole, som mærker konsekvensen af, at kommunen i foråret 2020 systematisk gennemgik alle skolerne. To medarbejdere fra Teknologisk Institut snakkede med servicelederen på skolen og lavede en visuel gennemgang af alle klasseværelser. På den baggrund vurderede de, hvor godt hvert eneste lokale havde det i forhold til temperatur, lys, luft og akustik.
Resultatet blev ved samme lejlighed sat direkte ind i den bygningsdatabase, som kommunen i forvejen bruger til at holde øje med bygningernes behov for vedligeholdelse.
Let at prioritere pengene
Det gav et overblik, som betød, at det ikke tog lang tid at prioritere, hvad Corona-hjælpen til det lokale erhvervsliv i 2020 skulle gå til: Nordvestskolen.
”Der var et gammelt udsugningssystem, som ikke virkede. Det blev fjernet og i stedet blev der sat ny balanceret ventilation op, som blev taget i brug her i foråret,” fortæller projektleder for indeklima i Helsingør Kommune, Morten Høgsbro Holm.
De næste fire år bliver skolen desuden hovedrenoveret med nyt tag, ny facade og nye vinduer. Det vil hjælpe på problemer med kulde om vinteren og varme om sommeren. Dertil kommer en moderne indretning med læringsmiljøer både ude og inde, der kan støtte undervisningen.
14 skoler i kø de næste syv år
Efter Nordvestskolen står 14 andre skoler i kø. De er mellem 40 og 100 år gamle, og de trænger især til at få gjort noget ved temperaturforhold, mere dagslys eller ventilation. Akustikken er der nogenlunde fat om. Alle data er mundet ud i budgetter for hver skoles renovering, og det ligger til grund for politikernes beslutninger fremover.
”De skoler, der trænger mest, kommer først. Vi vil indstille til byrådet, at to skoler hvert år bliver sat i gang med renovering. Hver skole bliver renoveret over fire år. Det betyder, at vi vil være færdige med skolerne om 12-15 år,” siger Morten Høgsbro Holm.
Formålet er klart: Børnene skal have mere ud af skolegangen. Morten Høgsbro Holm forklarer:
”Alle ved, at indeklimaet betyder rigtig meget for indlæringen, og det er en af grundene til, at vi beder politikerne om penge til det her. Når vi har totalrenoveret skolerne, så forventer vi, at de er på niveau med nybyggeri og at de har det mest optimale indeklima, man kan tænke sig. Og dermed at eleverne får lettere ved at lære.”
Let at bruge værktøjet
Selve screeningen af klasserne blev støttet af Realdania og var et led i en stor kampagne. I alt 12 kommuner fik støtte til at arbejde strategisk med skolernes indeklima.
Teknologisk Institut var med til at udvikle værktøjet, som bestod af 8-10 spørgsmål indenfor hvert af de fire temaer: Lys, lyd, luft og temperatur. Der blev ikke lavet fysiske målinger.
”Det har kostet noget at få lavet den screening, men metoden kan bruges af enhver med forstand på bygninger. Vi gik ind i hvert rum og så, om der var solafskærmning, om der var ventilation, om der var dagslys nok, og hvor stor en del af overfladerne, der var akustik-reguleret,” fortæller Morten Høgsbro Holm.
Data flettet sammen med bygningsdatabasen
Det er mundet ud i data og farvelagte plantegninger i kommunens Facility Management database. Grøn betyder, at lokalet er OK. Rød betyder, at det ser meget skidt ud. Imellem er der en skala med gul og orange.
Morten Høgsbro Holm mener, det er en fordel, at oplysningerne ligger i databasen, som også indeholder al anden viden om bygningerne.
”Det giver os et overblik over, at hvis vi står over for at skulle skifte vinduer, så kan vi se, om der er brug for at gøre andre ting i lokalerne. Hvis der er problemer med luftskiftet, så kan vi måske med fordel skifte til ventilationsvinduer,” siger han.
Silkeborg Kommune har også gennemført en screening af deres skoler med hjælp fra Transition. Læs artiklen: Simple data gør det let at prioritere forbedring af indeklima i skolerne.