Af journalist Lone Bolther Rubin
Det er mere end 20 år siden, at begrebet helbredende arkitektur blev introduceret i debatten om sygehusbyggerier. Men bortset fra nogle få undersøgelser, har det mest handlet om fornemmelser og meget lidt om dokumenteret effekt.
Nu er der evidens for, at man faktisk kan designe bygninger og rum, der fremmer helbredelse. Omvendt kan vi også designe og indrette vores arbejdspladser på en måde, så de medvirker til at gøre os syge. Men hvordan finder man ud af, hvad der virker efter hensigten?
Måler kroppens reaktion
Professor Poul Henning Kirkegaard fra Aarhus Universitet har tidligere studeret de fysiske reaktioner på forskellige arkitektoniske påvirkninger sammen med en gruppe Ph.d.-studerende.
De har blandt andet målt blodets indhold af stresshormonet cortisol, blodtryk og hjerterytme. Tilsammen giver det en indikation af kroppens homoestatiske balance eller ubalance - populært kaldet stressniveau.
"Det handler om, hvordan vi sanser et rum. Når kroppen reagerer på de fysiske rammer og kommer i ubalance, er det et udtryk for en negativ påvirkning. Det er ikke noget, folk mærker i dagligdagen, men hvis man dag efter dag opholder sig i et fysisk miljø, der skaber ubalance, så bliver det til en fysisk belastning, som kan gøre os syge - eller forlænge den tid vi er om at blive raske," siger Poul Henning Kirkegaard.
Læs også:
Uddrag af resultater
Det er de små nuancer, Poul Henning Kirkegaard og hans team arbejdede med. For eksempel farver, lysindfald, akustik, planter, materialernes overflader, møbler og tæpper, der har indflydelse på vores umærkelige, men målbare fysiske reaktion.
Her er et par uddrag af nogle af de forskningsresultater de og andre forskere er nået frem til på området:
- Ophold i rum med store vinduer giver ingen fysisk reaktion. Ophold i rum med små eller ingen vinduer får blodets indhold af stresshormonet Cortisol til at stige, ligesom pulsen ændrer sig. Læs den videnskabelige artikel bag.
- Muligheden for at kunne skabe et hjemligt lysmiljø, fremmer velvære og helbredelse på en sengestue: Som supplement til det kliniske lys.
- Udsigten til grønne miljøer fra sengestuer reducerer stress og smerter, giver mere tilfredshed og fremmer helbredelsen efter operation. Læs mere i Roger Ulrichs videnskabelige artikel fra 1984.
- Kunstigt lys, der er farvet, så det ligner naturligt dagslys, giver ældre på plejehjem en bedre nattesøvn. Læs artikel på Aarhus Universitets hjemmeside.
- Højtydende lyd-absorberende lofter på sygehuse reducerer fysisk stress, forbedrer søvnen og reducerer indlæggelsestiden. Læs artiklerne Influence of intensive coronary care acoustics on the quality of care and physiological state of patients og Noise pollution in hospitals impact on patients.
- Vinduer med udsigt til naturen giver øget arbejdsglæde, selvopfattelse af produktivitet og bedre fastholdelse af medarbejdere og forkorter restitutionstiden for kirurgiske patienter. (A Room With A View. Artikel fra 2001)
- Solafskærmning, der giver mulighed for udsigt og dagslysindfald, forbedrer kontorarbejderes kognitive præstation og tilfredshed i forhold til fuldstændigt lukkede skodder. (Læs om undersøgelen fra 2019)
Læs også:
Kvalitet er lige så vigtig som kvantitet
Selvom forskningen ofte handler om muligheden for helbredelse, så mener Poul Henning Kirkegaard, at man godt kan overføre principperne til arbejds-, lærings- og bomiljøer. Det gælder om at skabe rum, som vi trives i – det vil være godt i alle sammenhænge.
Hans forskning gør op med de normer, vi har i bygningsreglementet til for eksempel mængden af lys eller tilladte niveauer af CO2.
"Vi ved nu, at kvaliteten af lyset og den måde, det kommer ind i rummet på, kan have mindst lige så stor betydning som mængden af det," siger han.
Det kan for eksempel have noget at gøre med, om man på en naturlig og intuitiv måde kan følge med i dagens og årets gang.
Mange faktorer spiller sammen
Desuden mener han, at det er vigtigt at betragte arkitekturens påvirkning i sin helhed.
"Man er tilbøjelig til at være optaget af at analysere betydningen af for eksempel lys alene eller luftkvalitet alene. Men samspillet er væsentligt. Det vi ser og sanser kan godt betyde noget for andre fysiske påvirkninger," siger han.
Som eksempel nævner han, at man fra mange studier ved, at et højt indhold af CO2 i indeklimaet nedsætter folks koncentrationsevne.
"Men hvis der er grønne planter i rum med høj CO2 niveau, så er den negative effekt af CO2-niveauet mindre," siger han.
Evidensbaseret design er et vigtigt fag for ingeniører
På samme måde kan et samspil af flere negative stimuli fra rummet og udsigten blive en farlig cocktail. Derfor er evidensbaseret design også blevet en integreret del af undervisningen på ingeniørstudiet i Aarhus.
”Man skal ikke undervurdere betydningen af, hvordan rum påvirker de mennesker, der arbejder i dem. Når vi har det med i undervisningen af kommende ingeniører, så er det ikke på grund af rygter ude i byen. Der er altså evidens for det,” siger Poul Henning Kirkegaard.
Mens energiforbrug og CO2 belastning kan måles og vejes, har den visuelle kvalitet været sværere at sætte på formel. Det har forskerne på Aarhus Universitet forsøgt at gøre op med. De har udviklet et værktøj, der kan forudsige kvaliteten af udsyn, privatliv og dagslys i forskellige rumdesigns. Målet er at få mere ligevægt i prioriteringen mellem visuel komfort og energiforbrug i designfasen.
Læs mere i artiklen: Towards a Holistic Approach to Low-Energy Building Design: Consequences of Metrics for Evaluation of Spatial Quality on Design.