Del: - -

Rummets atmosfære og æstetik

Et rums arkitektur og æstetik kan i sig selv skabe balance eller give små udslag i stressniveauet hos dem, der opholder sig i det. Det handler om rummets atmosfære.

SKY-Lab på DTU har en helt særlig atmosfære

Foto: Stamers Kontor DTU
Af journalist Lone Bolther Rubin

Mennesker påvirkes af de fysiske omgivelser, de er i. Nogle omgivelser skaber en harmonisk balance i vores krop i form af normal hormonproduktion, puls og blodtryk. Andre kan fremkalde stress.

Mange kender følelsen af ubehag ved at komme ind i eksempelvis et meget lille rum. Men ubalancen kan påvises længe før, vi selv mærker et ubehag, og kan forårsages af ganske små ændringer i et rums arkitektur.

Forskere på Århus Universitet har for eksempel målt, at hjerterytmen ændres, og at vi producerer mere stresshormon, når vi opholder os i et rum med små vinduer i forhold til et rum med store vinduer.

Lysets farve og indfald, akustikken og udsigten er nogle af de andre ting, der kan påvirke vores fysiske reaktion.

Læs også:


Senest revideret den 15. februar 2024