Det kan være besnærende at slippe af med støv, bakterier, svampesporer, røg og andre partikler ved at rense luften inden døre med mobile luftrensere. Men man skal overveje fordele og ulemper. Den mest alvorlige ulempe er, at nogle renserne genererer ozon, som er helbredsskadelig. Og markedet kan være svært at overskue.
Læs også:
- Case: En jungle at indkøbe luftrensere
- Sætter luftrenser op i rygerhjem
- Luftrensere kan både rense for bakterier, tobaksrøg og urinlugt
Ph.D og forretningsleder Stig Koust Hansen fra Teknologisk Institut vurderer, at der er omkring 30 firmaer i Danmark, som enten importerer eller udvikler luftrensere. Han ser en del af dem. Teknologisk Institut laver nemlig test af luftrensere, hjælper producenter med at udvikle teknologier og rådgiver desuden myndigheder og virksomheder, der ønsker at anskaffe sig luftrensere. Blandt andet hjælper Teknologisk Institut med at formulere de tekniske krav i et udbudsmateriale.
”Der findes ikke krav til, hvad producenterne kan sende på markedet, i forhold til renseeffektivitet. Vi tester kun det, som kunderne beder os om. Det er især, hvor effektive luftrensere er. Altså hvad og hvor meget, de kan fjerne på en afmålt tid. Oftest er det at dokumentere effekten over for eksempelvis virus, kemikalier og røgpartikler,” siger Stig Koust Hansen.
Markedet har udviklet sig markant de seneste 2-3 år, og det er blevet almindeligt at kombinere forskellige teknologier. Grundlæggende er der fire metoder til at rense luften, som producenterne kombinerer med diverse typer filtre:
- Mekanisk ved at presse luft gennem filtre, for eksempel Hepa- og kulfiltre
- Elektrostatisk ionisering
- Fotokemisk reaktion med UV-stråler
- Ikketermisk plasmareaktion med stærk strøm.
To forskellige problemer med luftrensere
Luftrenserne fjerner betydelige mængder partikler fra luften. De mekaniske er effektive, men tryktabet er stort, når luften skal presses gennem filtrene. Derfor bruger de meget energi.
De andre metoder er også effektive og kan for eksempel deaktivere mikroorganismer som bakterier og virus. Men de kan i nogle tilfælde skabe et nyt problem. Nogle af processerne kan nemlig omdanne ilt til ozon eller omdanne kemikalier i luften til andre kemikalier som for eksempel formaldehyd. Både ozon og formaldehyd i indeklimaet er skadelige for mennesker.
Læs også:
Selvom ozon er en flygtig gasart, ved man ikke præcis, hvad der sker, når den reagerer kemisk med andre stoffer i indeluften. Det vil være forskelligt alt efter, hvilke stoffer der ellers er i indeklimaet.
Alireza Afshari er professor ved BUILD – Institut for byggeri, by og miljø ved Aalborg Universitet. Han har blandt andet undersøgt luftrenseres evne til at rense for naborøg i lejligheder. Han understreger, at han kun kan udtale sig om sin egen forskning og ikke kan vurdere enkelte luftrensere. Alireza Afshari siger, at for højt indhold af ozon i luften kan give åndedrætsbesvær og tilføre luften en særlig lugt. Han vil derfor ikke anbefale at bruge luftrensere, der genererer ozon.
”Jeg kan ikke anbefale at bruge luftrensere, der generer ozon eller bruger processer, der kan udvikle aldehyder. Mængden af ozon fra luftrensere er ganske vist lille, men vi kender ikke konsekvensen, når der kommer forurening i et apparat over tid. Vi skal have rigtig luft med ilt ud af en luftrenser, ikke ozon. Ozon er uønsket i indeklimaet. Luftrensere, der genererer ozon, bør derfor ikke kaldes luftrensere, men ozongeneratorer,” siger Alireza Afshari.
Forbrugerrådet Tænk har i 2022 testet 28 luftrensere, der markedsføres til private. Den afslører, at mange producenter lover mere, end de kan holde, og at flere luftrensere skader mere, end de gavner. Forbrugerrådets overordnede konklusion er, "at det er bedre at lufte ud end at benytte en luftrenser."
Se Forbrugerrådet Tænks test her, og læs hvilke luftrensere du ifølge Tænk bør undgå.
Gode råd til kommuner og andre kunder
Hvis man alligevel ønsker at bruge luftrensere, anbefaler Alireza Afshari, at man som kunde kræver at se en test, der viser om der akkumuleres ozon i et lufttæt rum i mindst 24 timer. Er der tale om en teknologi, der tilbageholder ozon med filtre eller UV-teknologi, skal man desuden være omhyggelig med at skifte filtre og vedligeholde apparatet.
Teknologisk Institut har siden 2017 tilbudt 24 timers test i et lufttæt rum, men det er langt fra alle producenterne, der beder om at få testet for ozon og andre utilsigtede stoffer. Omvendt er der flere og flere, der udvikler bedre produkter i samarbejde med Teknologisk Institut.
”Det er muligt at designe teknologien og skrue på nogle knapper, så man ikke får de uønskede stoffer i indeklimaet, men samtidig opnår den ønskede effekt. Det er en balance på en knivsæg,” siger Stig Koust Hansen og tilføjer, at man ikke skal stole blindt på det, producenter og forhandlere lover.
Han anbefaler derfor, at kommuner og institutioner, der ønsker at installere luftrensere, følger disse gode råd:
- Bliv helt skarp på, hvad det er for en forurening, der skal renses, og hvor stort et rum, luftrenseren skal stå i. Der findes ikke nogen løsning, som kan klare det hele.
- Find en teknologi og et produkt, der passer til behovet.
- Kræv dokumentation for effekten – gerne målt i CADR (Clean Air Delivery Rate). Det er en standardiseret metode, der gør det muligt at sammenligne produkter.
- Kræv dokumentation for, at der ikke genereres ozon, formaldehyd eller andre utilsigtede kemiske forbindelser i luften, når luftrenseren er i brug
- Vedligehold luftrenseren efter producentens anbefaling.
Stig Koust Hansen understreger, at Teknologisk Institut ikke er en kontrolinstans, og at virksomheden ikke tester produkternes sikkerhed på den lange bane. Man kan derfor ikke være sikker på, at den dokumenterede effekt holder over tid.
”Nogle producenter ved godt, at deres produkt genererer lidt ozon, men ozonen holdes inde i maskinen med for eksempel et aktivt kulfilter. Det skal naturligvis skiftes og vedligeholdes, for at luftrenseren kan bevare funktionen,” siger han.
Virus er ikke bare virus
En anden ting kunden skal være opmærksom på er, at virus ikke bare er virus. Teknologisk Institut tester effekten på MS2 virus, som ikke angriber mennesker. Det er en hårdfør virus, som ligner mange andre virus, men testen kan ikke bruges til en påstand om, at den eksempelvis kan fjerne Corona-virus.
Alligevel er der eksempler på, at bygningsejere i forbindelse med Coronapandemien har installeret luftrenser i små rum som for eksempel elevatorer. Men det kan være en dårlig idé, viser modelleringer fra cypriotiske forskere offentliggjort i tidsskriftet Physics of fluids.
Luftrenseren kan nemlig skabe turbulens i indeluften og dermed sprede dråbesmitte i rummet, inden de når at blive renset.
Læs også:
Udokumenteret effekt i forhold til astma
Mange producenter af luftrensere argumenterer med, at luftrensning forebygger astma. Det kan Astma-Allergi Danmark ikke bekræfte. På deres hjemmeside står der blandt andet:
”Astma-Allergi Danmark følger med i den videnskabelige litteratur på området, men på nuværende tidspunkt har vi ikke kendskab til videnskabelig dokumentation for, at luftrensere kan afhjælpe symptomerne på astma eller allergi.”
Organisationen hører dog fra folk, som føler de opnår en bedring ved brug af luftrenser, mens andre ikke oplever det samme.
”Der kan skyldes, at der kan være forskel på, hvor mange partikler man har behov for, at der fjernes, før man oplever, at det hjælper på symptomerne,” står der på hjemmesiden.
Det er muligt at finde luftrensere med allergimærkningen ’Asthma Allergy Nordic’. Ordningen stiller krav til luftmængde, luftstrøm, lydniveau, driftsomkostninger, vedligeholdelse og luftrensens indflydelse på indeklimaet som for eksempel ozongenerering, elektromagnetisk felt med mere. Du kan se en oversigt over mærkede produkter her.