Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Masser af frisk luft til både børn og voksne. Det har altid været holdningen i den integrerede institution Gl. Egå Børnehus. Der er ingen, der ved, om det har været medvirkende til, at institutionen har et ret lavt sygefravær, men forskning tyder i hvert fald på, at frisk luft mindsker spredningen af luftvejssygdomme.
Læs også: Indeklima med mindre risiko for smitte
Lugten af gammelt hus er forduftet
Den pædagogiske leder, Tina Irene Pontoppidan, kan ikke sige, om det nye ventilationsanlæg har en positiv effekt på helbred og trivsel, for der er nogle indkøringsproblemer, og Corona mudrer billedet. Men hun ved, at deres gamle hus fra 1850 førhen lugtede af – ja gammelt hus. Og den lugt er forduftet med det decentrale ventilationsanlægs indtog i 2021.
”Vi havde en del lugtgener, og vi fik huset undersøgt for skimmel, men der var ikke rigtig nogen, der kunne finde noget. Forældrene var meget optaget af det og pressede på for at få en ventilationsløsning, og vi havde emnet oppe på mange forældrerådsmøder. Men lugten forsvandt, da vi fik ventilation i hele huset,” fortæller Tina Irene Pontoppidan.
Det var nu ikke forældrenes pres, der resulterede i ny ventilation. Først fik Gl. Egå Børnehus udvidet normeringen med en ombygning af overetagen. I den forbindelse fik de ventilation der, fordi det er et lovkrav ved ombygning.
Et par år senere var institutionen heldig at få en ekstra bevilling til ventilation i underetagen også. I den ene garderobe var der særlige problemer med lugten, så den hang i tøjet. Der kører ventilationen konstant nu, og lugten er væk, ligesom i opholdsrummene.
”Jeg er meget taknemmelig over, at der blev kanaliseret så mange penge over til os. Det var ikke en udgift, vi kunne have holdt inden for vores eget budget,” siger Tina Irene Pontoppidan.
Ville ønske, at de selv kunne betjene de mest basale funktioner
Når det er sagt, så er lederen ikke helt tilfreds med processen, og hun synes, det er bøvlet at få hjælp, når der er noget, der ikke fungerer. Anlægget er indstillet til at passe sig selv, og langt det meste af tiden er der ingen klager, og det opfatter Tina Irene Pontoppidan som tegn på, at det virker. Men når det er frostvejr, bliver det meget koldt i nogle af rummene, og så hører hun om det.
Aarhus Kommune har en afdeling, der hedder ’tekniske fællesskaber’, der står for at servicere de tekniske anlæg, men de kan jo ikke stå på matriklen i samme øjeblik, som behovet for justering opstår.
”Vi har ikke fået nogen forklaring på, hvordan anlægget virker. Det er garanteret, fordi de tænker, at vi ikke selv skal pille ved det, men jeg ved det faktisk ikke. Hvis vi selv kunne betjene noget af det, så ville det være en kæmpestor hjælp. Det er for sårbart, at vi skal vente på, at der kommer nogle mænd og løser det for os,” siger hun.
Trine Irene Pontoppidan sammenligner med en anden forbedring af indeklimaet, hvor institutionen fik nyt LED-lys.
”Da blev vi inddraget fra begyndelsen. Vi fik lov til at vælge farven på lyset, og vi kan skrue op og ned for styrken efter behov. Det er vi utroligt glade for. Før havde vi et koldt og klinisk lys, nu har vi et varmt lys, som vi kan dæmpe om morgenen, når vi har brug for at skabe en rolig start på dagen,” siger lederen.
Tekniske fællesskaber er ikke lykkedes med at finde en løsning på kuldeproblemerne, men det skyldes formentlig en teknisk fejl, der får nogle ventiler til at fryse til. Nu har Børn og Unge i Aarhus Kommune lovet at få det undersøgt ordentligt. Det glæder Tina Irene Pontoppidan sig til.
Lufter stadig ud efter gymnastik og frokost
Det, som medarbejderne i institutionen kan finde ud af, er at kravle op under loftet og aflæse på anlægget, hvor stor CO2-koncentrationen i rummet er. Og når den er for høj, lufter de ud på gammeldags manér med åbne vinduer.
”Vi har altid vidst, vi skulle lufte godt ud, og de vaner holder vi lidt ved. Vi ved jo godt, at når vi har siddet inde og spist eller lavet gymnastik, så emmer rummet, og så lufter vi altså ud. Det giver også en rar fornemmelse at mærke den friske luft udefra,” siger Trine Irene Pontoppidan.
Det er i øvrigt fast kutyme i Aarhus Kommune, at der følger ventilation og andre tiltag for indeklimaet med, når bygninger energirenoveres.
Læs også: Tænk på varmen når facaden renoveres