Mange både nye og gamle bygningers mekaniske ventilationsanlæg og automatiske naturlige udluftningssystemer fungerer ofte dårligt og er kilde til støj, træk og eventuel forurening af indeklimaet.
Det kan skyldes forkert indstilling af luftskifte og tidspunkter for luftskifte, men det kan også skyldes mangelfuld vedligeholdelse og rengøring.
Læs også: Case: Rensede udsugningskanaler fik luften til at strømme igen
Uanset typen af ventilationsanlæg er det vigtigt jævnligt at kontrollere og rengøre spjæld, ventiler, filtre og luftkanaler. Ud over at give et bedre indeklima kan det også være med til at spare på energiforbruget.
- Man bør dagligt kontrollere, at ventilationsanlægget kører, og det bør tilses minimum en gang om ugen. Uanset om man har et centralt eller decentralt ventilationsanlæg, siger ekspertisechef i indeklima og energi ved rådgivningsfirmaet Niras, Peter Noyé.
Driftspersonalet bør selv kunne stå for det daglige tilsyn. Opkvalificering af medarbejderne kan i den forbindelse være nødvendig. Dertil kommer serviceeftersyn, som eksterne typisk står for.
Lektor Pawel Wargocki fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) påpeger en anden problematik. Beskidte partikelfiltre kan, i samspil med ozon fra udeluften, generere sundhedsskadelige stoffer, der blæses ind med den ellers friske luft. Derfor bør man skifte filter oftere om vinteren, når partikelforureningen er størst, og i områder med mange partikler i udeluften, for eksempel stærkt trafikerede områder. Af samme årsag er det vigtigt at rense indblæsningskanalerne.
Læs også: Fakta om ozon
Rengøring er et kapitel for sig
Det er ikke altid, at serviceaftalen indeholder rengøring af luftkanaler, og de kan næsten stoppe helt til, så de ud over ovennævnte problematik slet ikke virker.
- Jeg har oplevet at måle et luftskifte på 0, inden jeg gik i gang med at rense kanalerne, til at måle 54 m3 luftskifte i timen bagefter, fortæller Jan Pedersen fra Ventirens, der har specialiseret sig i rensning af kanaler.
Han har af og til mødt kunder, der troede, de skulle have et helt nyt ventilationsanlæg, men når kanalerne var renset, viste det sig, at anlægget kørte fint endda med store besparelser på energiforbruget.
- Det er ikke ualmindeligt, at en rensning betyder, at der kan skrues ned på halv drift, siger Jan Pedersen.
I Sverige er det et lovkrav, at ventilationsanlæggets effekt skal måles hvert 3. eller 6. år alt efter bygningstype. Der er ikke tilsvarende lovkrav i Danmark, men det kan være en meget god rettesnor for, hvor tit man bør kontrollere om udluftningskanalerne for eksempel trænger til rengøring.
Læs mere om, hvordan I drifter og vedligeholder ventilationssystemet på Energistyrelsens hjemmeside for gode råd: www.sparenergi.dk
Hvad kan manglende vedligehold medføre?
Støv og snavs i ventilationsanlæggets udsugning forringer virkningen af ventilationen. Støv og snavs i indblæsningskanalen kan gøre indeluften støvfyldt og i værste fald sundhedsskadelig. Det er fordi der kan ske en kemisk reaktion mellem ozon i udeluften og de partikler, der er i støvet.
Begge dele samt lavere luftskifte på grund af dårlig vedligeholdelse og indkøring kan meget let medføre ringere produktivitet.
Læs også: Fakta om indeklima om produktivitet
Lavere luftskifte kan desuden medføre højere luftfugtighed og følgende skimmelsvamp. Særligt i vådrum.
Spjæld og ventiler, der ikke kan åbne og lukke ordentligt, kan f.eks. give træk og få anlægget til at støje unødigt. Armaturerne, hvor den friske luft blæses ind, kan virke generende, hvis folk sidder tæt ved dem.
Møbler eller andet inventar, der er placeret tæt ved indblæsningssluser, kan også afbøje luften, så der opstår generende træk rundt om i lokalet.
Automatik og termostater, der styrer, hvor kraftig ventilationen er, og hvornår den kører, skal fungere. Vær for eksempel opmærksom på risikoen for såkaldt kortslutning, hvor ventilationsanlægget er indstillet forkert, så udeluften blæses fra indblæsningen direkte til udsugning. Kortslutningen betyder, at luften ikke udskiftes tilstrækkeligt.
Hvad kan bygningens brugere selv gøre
Folk, som dagligt bruger bygningen, skal vide, hvordan anlægget fungerer på brugerniveau og kunne betjene det.
Medarbejderne i lokalet kan selv være med til at få ventilationen til at fungere optimalt ved at sørge for korrekt indstilling af ventiler og termostater og desuden vide, hvordan anlægget fungerer.
Møblers placering i et lokale har også stor betydning for eventuel træk og korrekt ventilation i rummet, da møbler kan afbøje luftstrømmen og derved hindre, at man opnår den ønskede ventilation. Det kan være en god ide at fjerne unødvendige møbler og være opmærksom på ventilationen, når nye sættes op.
Ændrer brugen af lokalet sig, og der f.eks. opholder sig flere mennesker end tidligere, eller der opstilles mere teknisk udstyr, kan det være nødvendigt at justere ventilationsanlægget.
Vælg et godkendt servicefirma
VENT organiserer og uddanner virksomheder, der lever op til særlige kvalitetskrav inden for ventilation. Ved at vælge et servicefirma fra VENT-ordningen til eftersyn og kontrol, er man sikker på, at forudsætningerne er i orden.
VENT-ordningen er ledet af repræsentanter for Energistyrelsen, Danske Regioner, Statslige Ejendomme, FAV, TEKNIQ, Energiforum Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Teknologisk Institut.
VENT har samlet en række kvalitets- og testkrav, som bygningsejeren bør stille til leverandøren, når der indgås en serviceaftale. Se dem her.