Af journalist Lone Bolther Rubin
Luftkvaliteten er afgørende for dit helbred og din præstationsevne. Men den er ikke lige god alle steder, særligt ikke i ældre bygninger.
Det fortæller Peter Noyé, der er ekspertisechef i indeklima og energi for rådgivningsfirmaet Niras. Han har besøgt rigtig mange skoler og andre offentlige arbejdspladser blandt andet i hovedstadsområdet.
Både gamle og nyere bygninger kan have problemer
Især skoler, kontorer og kulturinstitutioner fra før 1960’erne, som kan have høje bygningsmæssige kvaliteter, har svært ved at leve op til nutidens krav om luftudskiftning. Ikke mindst, hvis der er mange mennesker i lokalerne, og anvendelsens karakter betyder, at det er svært at klare sig med naturlig udluftning.
- Mange af dem har et kummerligt indeklima. Folk sidder tættere, der er kommet flere computere til, og lokalerne bruges mere intensivt i flere timer end førhen. Det giver høje koncentrationer af CO2, som er en indikator for, at der også er meget afdunstning fra mennesker. Det giver problemer med hovedpine og irriterede slimhinder, siger Peter Noyé.
Der kan også være problemer i nyere og helt nye bygninger, selvom de måske har installeret et mekanisk ventilationssystem.
- Her er problemet ofte, at systemet ikke er vedligeholdt eller indstillet korrekt, forklarer ekspertisechefen.
Man afdækker problemets omfang ved at måle på luftens indhold af CO2. Det er ikke noget, man umiddelbart kan mærke, men følgende kan være tegn på, at I måske har problemer hos jer:
Tegn på dårlig luftkvalitet:
- Luften føles tung og tæt
- Folk, der kommer ind i lokalet, oplever en ”mur af dunst”
- Der bliver noget varmere i løbet af den tid, lokalet anvendes
- Eksisterende ventilationsanlæg støjer
- Ventilationsanlægget kan slet ikke høres, selvom der ikke er andre lydkilder
- Bygningens brugere bliver trætte og får hovedpine i løbet af dagen
Læs også:
Case: Ventilation var en udfordring på Svanepunktet
Vedligehold jeres ventilationsanlæg
Bedre præstationer via indeklima
Særlige udfordringer i gamle bygninger
Problemer i nyere bygninger med eksisterende ventilationsanlæg kan ofte løses med en renovering af det eksisterende ventilationsanlæg.
Er der tale om et ældre ventilationsanlæg eller en ældre bygning uden anlæg, er det straks mere problematisk. For når man begynder at renovere en bygning, skal resultatet leve op til de samme krav, som nye bygninger. Både i forhold til energiforbrug, bygningens tæthed og indeklima.
Derfor kan der være brug for at dimensionere ventilationsanlægget helt anderledes med større eller flere kanaler. Det går ud over pladsforholdene og æstetikken i rummene.
- Det gør den samlede opgave meget bekostelig og besværlig, og det afholder mange kommuner fra at gøre noget overhovedet. Det er ærgerligt, for bygningerne har ofte en meget høj kvalitet. De er både robuste, æstetiske og passer godt ind i omgivelserne, så de er absolut værd at bevare, siger Peter Noyé fra Niras.
Spørgsmål, der leder til en god løsning
Der er forskellige muligheder for at bringe forholdene i orden i de gamle bygninger. Peter Noyé anbefaler, at byggeudvalget stiller en række spørgsmål til rådgiverne, så man får en god løsning på sigt:
- Kan der etableres en fornuftig kanalføring og et teknikrum uden at ødelægge arkitektoniske kvaliteter og rummenes funktionalitet?
- Er løsningen langtidsholdbar, og kan dele fornyes efter behov – også selvom leverandøren går konkurs?
- Hvor længe kan anlægget holde?
- Er løsningen let at drifte, hvor mange timer tager det, hvem kan gøre det og kræver det særlige kvalifikationer?
- Kan anlægget dimensioneres til at overholde lovkravene – uden at skabe risiko for træk?
- Det er en vanskelig beslutningsproces, og man skal tænke sig godt om. Et centralt system er let at drifte, men måske er det svært at finde en god infrastruktur for kanalerne. Vælger man derimod en decentral løsning, skal du perforere en ellers god og tæt klimaskærm med et produkt, der muligvis ikke kan erstattes i samme dimension om ti år. Samtidig har du en stor driftsopgave, for en decentral løsning skal også efterses i hvert fald hver uge, siger Peter Noyé.
Han anbefaler derfor, at man får samlet alle interessenter i beslutningsprocessen. Ikke kun ledere og medarbejdere, men også brugere, driftspersonale, kommune og eventuelle fredningsmyndigheder.
Læs også Energistyrelsens vejledning i forbindelse med indkøb af nyt ventilationsanlæg og på Bygningsreglementets hjemmeside her.