Ventilation på sygehuse
Der er høj risiko for infektion og smittebærende partikler i luften på et sygehus. Derfor er kravene til rengøring og ventilation høje, og de varierer fra afdeling til afdeling. Det er nødvendigt for at minimere risikoen for smitte af patienter og medarbejdere, men det kan også give problemer med f.eks. træk og tør luft.