Dagslys er sjældent nok til at give tilstrækkeligt lys i opholds- og arbejdslokaler – især ikke om vinteren, tidligt om morgenen eller sidst på eftermiddagen. Det er derfor nødvendigt at supplere med kunstigt lys.
Et godt og behageligt arbejdslys afhænger af samspillet mellem dagslys, armaturernes placering, lysets farve og lysstyrken.
Stor udvikling i lyskilder og lysdesign
Der sker en stor udvikling i lyskilder, lysdesign og automatik. LED-lys bliver både mere effektive og får flere og bedre egenskaber.
Der er allerede flere plejehjem, sygehuse og døgninstitutioner, der installerer dynamisk lys, der efterligner dagslysets farveskift og retning hen over dagen.
Dynamisk lys giver bedre nattesøvn, mere koncentration og bedre helbred for folk, der ikke har mulighed for at være udenfor i det rigtige dagslys.
Læs også:
To slags lys i rummet
Lysets retning og styrke har betydning for, hvordan ting opfattes. Lys kan skabe skygger og kontraster, som gør det lettere at orientere sig i et rum.
Det skabes gennem en god balance mellem blødt, diffust lys i rummet og skarpt, koncentreret lys ved arbejdsstedet. Endvidere skal man være opmærksom på lysets evne til at gengive farver korrekt.
Overordnet set kan man skelne mellem to typer kunstig belysning:
- Generel rumbelysning som kan være direkte fra lamper i loftet eller indirekte via refleksion fra vægge og lofter
- Særbelysning også kaldet punktbelysning eller arbejdspladsbelysning, som kan være ekstra lys direkte rettet mod det, man arbejder med for eksempel på et bord eller en tavle.
Generel rumbelysning
For at oplyse hele lokalet og udjævne lysforskelle er det vigtig med en god almen belysning i rummet. Store forskelle mellem belysningen fra det ene område til det andet er generende og kan f.eks. give hovedpine. Omvendt kan for små lysforskelle få lokalet til at virke formløst og kedeligt.
Almen belysning opnås bedst med lamper i loftet, ofte lysstofrør, kompakte lysstofrør eller LED. Det er ofte en fordel at vælge lamper med direkte-indirekte belysning, hvor lyset sendes både nedad og opad i loftet. Lamper hvor det direkte og indirekte lys kan tændes hver for sig er også velegnede. Man kan supplere med standerlamper eller indirekte lys på væggene.
Der er forskning, der tyder på, at oplyste hvide vægge og lofter giver øget koncentration.
Læs også: Indirekte og fleksibelt lys
Lamperne skal placeres så tæt, at der ikke opstår mørke områder i lokalet, der kan virke trættende eller øge risikoen for fald- og snubleulykker. Det gælder desuden på gangarealer og trapper – også på skiftende arbejdspladser som i hjemmeplejen.
Særbelysning af arbejdspladsen
Ud over en god belysning i rummet er det ofte nødvendigt med ekstra kraftigt lys rettet specielt mod det, man arbejder med – såkaldt punkt- eller særbelysning.
Forskellige arbejdsopgaver kræver forskellig lysstyrke. Se hvad der gælder for din arbejdsplads under krav og regler.
Den såkaldte farvetemperatur er desuden væsentlig, hvis man har brug for en tydelig farvegengivelse.
En arbejdslampe, der kan indstilles og flyttes, så lyset passer til arbejdsopgaverne, giver en effektiv belysning. Arbejdslampen udnyttes bedst, når lyset kommer ind fra siden under øjenhøjde – så opstår der ikke så let blænding eller spejlinger i skærme eller andre blanke overflader.
De typiske lyskilder til belysning af arbejdspladsen er halogenglødepærer, kompaktlysstofrør og LED. Hvis lyset kommer fra flere små LED-lyspunkter, kan skyggevirkningen med mange små skygger oven i hinanden være generende.
Særbelysning kan også skabe stemning
Særbelysning kan også bruges til at give et rum karakter og stemning, hvis man for eksempel lyser et maleri op eller indretter hyggelige kroge med pendler, standerlamper eller lignende. Et hjemligt lysmiljø kan virke stimulerende på medarbejdere og eventuelle borgere.
Undgå flimmer, flicker, reflekser og blænding
Kunstigt lys må ikke flimre. Ældre lysstofrør kan flimre, og her bør man skifte til HF-forkoblinger i armaturerne. Hvis andre lamper flimrer, kan det være tegn på, at lyskilden skal skiftes.
LED lys, der kan dæmpes, kan give problemer med flicker. Det har med metoden at gøre, hvor man dæmper ved så hurtig sluk og tænd, at det blotte øje ikke kan registrere det. Det kan dog godt genere alligevel. Nogle mener, det kan give stress.
Læs også: Fordele og ulemper ved LED
Der må ikke under normale synsretninger være direkte indsigt til lyskilden (pæren eller lysstofrøret), da det kan blænde. Der skal altså være en form for afskærmning ved direkte belysning. Det kan også afværge problemer med reflekser i blandt andet tavler og computerskærme.
TEST SELV:
Læg et spejl på arbejdsemnet. Hvis lyskilden er synlig fra din arbejdsplads, vil du være generet af reflekser. Løsningen er at flytte lampen til lyset ikke længere kan ses i spejlet. Asymmetriske lamper, matte eller matterede tavler og tv- og computerskærme kan også afhjælpe uønskede reflekser.
Særligt LED lys skaber blænding, og derfor anbefaler seniorforsker Kjeld Johnsen fra Statens Byggeforskningsinstitut, at LED primært bruges til at skabe indirekte lys ved at rette lyset mod lofter og vægge. Det kræver en vis afstand mellem armatur og loft/væg.
Få hjælp til indretning med lys
Der er efterhånden så mange muligheder for at indrette med lys og mange forskellige variationer af lyskilder, at det er svært for almindelige arbejdsmiljøorganisationer at vide nok om det.
Derfor kan det anbefales at bruge professionelle rådgivere. Det kan i nogle tilfælde være leverandøren eller ved større omstillinger en lysdesigner.
På sparenergi.dk kan du få totalt overblik over forskellige lyskilders fordele og ulemper. Der er også gode råd at hente i branchevejledningen fra BFA Kontor: Godt lys på kontoret.