Af freelancejournalist Lone Bolther Rubin
Aftenvagten går sin runde, giver den sidste pleje og pille, sænker hovedgærdet og siger godnat. Lyset er dæmpet og let rødligt. Ikke bare på stuerne, men også i vagtrummet, på gangene og på toiletterne.
Lyset hjælper både aften- og nattevagten.
”Lyset får os til at reagere instinktivt. Når lyset bliver ændret eller dæmpet, så indstiller beboere og patienter sig ubevidst på, at okay, nu skal vi spise, eller nu skal vi have medicin, eller nu skal jeg sove. Det gør rutinerne meget nemmere både for borgeren og for medarbejderen,” siger Inger Erhardtsen.
Læs også:
Feltstudie bekræfter at døgnrytmelys forbedrer arbejdsmiljøet
Inger Erhardtsen er selvstændig konsulent i IVE Rådgivning og bygherrerådgiver inden for lys. Og så er hun projektleder på et ELFORSK-projekt, der bl.a. har undersøgt, hvordan døgnrytmelys fungerer i virkeligheden, og om personalet oplever at det reelt har en effekt på deres arbejde.
Hun har udført studiet i 2020 sammen med forskere fra Aalborg Universitet og Aarhus Universitet, Dansk Center for Lys og input fra MotoMuto.
På grund af Corona blev studiet ikke så stort som planlagt, men der er gennemført observationer og interviews med cirka 20 medarbejdere fra psykiatrien i Slagelse Kommune, plejehjemmet Vikærgården i Aarhus og teknisk personale på psykiatrisk afdeling på Skejby Sygehus.
”Vi har fået nogle ret klare tilbagemeldinger. Der, hvor døgnrytmelyset kører godt, har medarbejdere og brugere stort udbytte af det,” fortæller Inger Erhardtsen.
Mere ro om natten
Et eksempel er fra psykiatrien, hvor der er etableret en nødknap til akutte situationer, så det er muligt at skrue helt op for lyset i en fart.
”Personalet har tidligere meldt tilbage, at det har der ikke været helt så meget brug for, fordi patienterne generelt er mere rolige. Lyset giver en fast rytme og dermed mere basistryghed for patienterne på en psykiatrisk afdeling,” siger projektlederen.
Erfaringer har vist at ældre og demente også får lettere ved at sove om natten, og det giver mere ro på afdelingerne.
Medarbejdere sover bedre efter nattevagten
Teknikken i døgnrytmelys er, at man på nogle udvalgte punkter efterligner dagslyset. Om aftenen dæmper man lyset og fjerner nogle af de blå bølgelængder i lyset, så det opleves mere rødligt som ved en solnedgang. Det får folk til helt naturligt at falde til ro. Om morgenen kan man evt. skrue op for det blålige lys – det gør nemlig folk lysvågne. Og det er faktisk også med til at forbedre nattesøvnen, fordi døgnrytmen derved holdes stabil.
Det er udbredt, at personalet på forhånd bekymrer sig om, at de bliver trætte på vagten i det rødlige, dæmpede lys.
”Men flere fra personalet siger, at de ikke bliver mere søvnige på arbejdet. Tværtimod er søvnen bedre, når de kommer hjem fra en nattevagt. Og søvnen er meget vigtig for helbredet. Et andet studie har vist, at det kan have en positiv indflydelse på risikoen for brystkræft, som er mere hyppig blandt natarbejdere,” siger Inger Erhardtsen.
Læs også:
Brug for ekstra lys til særlige opgaver
Hun understreger, at det er vigtigt, at personalet har mulighed for at tænde ekstra lys, hvis de f.eks. sidder i vagtstuen og skal læse eller skrive. Det skal også være muligt at tænde ekstra lys, hvis der opstår en situation, hvor man måske skal kunne se ansigtsudtryk, kunne skelne farver eller udføre særligt krævende plejeopgaver.
Når man fjerner de blå bølgelængder fra lyset, så ødelægger man nemlig farvegengivelsen. Og det er ikke særlig smart, hvis man f.eks. skal kunne se forskel på hudfarven eller på noget væske der ligger på gulvet.
Døgnrytmelyset kan planlægges, så det støtter op om de daglige rutiner. Vagtskifte, måltider og sengetider er ikke styret af solens op- og nedgange, men af time-for-time planlægning. Det kan derfor i flere tilfælde blive forstyrrende for rutinerne, hvis døgnrytmelyset følger dagens længde. I stedet tilpasses det ofte arbejdspladsens rytme og beboernes spise-, sovetidspunkter.
Når døgnrytmelyset ikke passer til formålet
Feltstudiet har afsløret, at døgnrytmelyset ikke fungerer lige godt alle steder. Og hvis det ikke fungerer, så udebliver den positive effekt også. Det er f.eks., hvis medarbejderne konsekvent tænder nødlyset, når de går ind på sengestuerne om natten, fordi de føler, der ikke er nok lys.
Inger Erhardtsen kender også eksempler fra tidligere observationer på, at arbejdspladser har sparet på døgnrytmelyset, så det kun findes i nogle rum.
”Hvis man har sparet døgnrytmelyset f.eks. på toilettet, så bliver effekten ødelagt, hvis borgeren skal op og tisse om natten. Så er man jo lige vidt,” siger Inger Erhardtsen.
To gode råd om døgnrytmelys på arbejdspladsen
Inger Erhardtsen foreslår, at arbejdspladsen følger to helt basale råd, hvis man vil indføre døgnrytmelys:
- Man skal gøre sig helt klart, hvad man vil opnå med døgnrytmelyset, og hvad man vil bruge det til. Er det for at få mindre sygefravær, bedre trivsel og højere effektivitet blandt medarbejdere? Eller er det for at få færre fikseringer i psykiatrien? Eller er det for at få personalets dagligdag til at fungere bedre? Og i så fald på hvilke områder?
- Når man har besluttet sig for døgnrytmelys, skal man bruge en del flere ressourcer på at instruere og involvere personalet, så de bliver hørt og er trygge ved at arbejde i og med dette lys.
”Ellers kan man lige så godt lade være,” konstaterer Inger Erhardtsen tørt.
Når man ved, hvad man vil opnå med døgnrytmelyset, så kan man også planlægge det, så det ikke bliver dyrere end højst nødvendigt. Der findes flere forskellige måder at lave døgnrytmelys på. En del af arbejdet på studiet er at udarbejde en oversigtsguide til arbejdspladser, der overvejer døgnrytmelys. Den bliver tilgængelig på ELFORSK’s hjemmeside i løbet af 2021.
”Mit mantra er, ”keep it simple”. Der er så mange muligheder for at lave alle mulige løsninger, og de er ikke lige dyre og komplicerede alle sammen,” siger Inger Erhardtsen.
ELFORSK er nu i gang med et nyt studie, der evaluerer på ergonomiske og brugervenlige måder at anvende belysning på, der bl.a. spiller sammen med dagslyset og understøtter forskellige funktioner i dagtimerne på f.eks. kontorer, skoler mm.