Undersøgelser har vist, at variationer i lysets niveau, farve og retning har stor indflydelse på menneskers velbefindende, motivation og funktionsevne.
Gode og negative effekter af kunstigt lys
Dagslys er godt for os. Det styrer døgnrytmen og giver god nattesøvn og højt humør, mens fravær af dagslys kan have tilsvarende negative konsekvenser. Kunstigt lys kan have både gode og negative effekter alt efter, hvordan det designes og bruges.
Kunstigt lys bruges for eksempel til behandling af vinterdepressioner, og ny teknologi gør det muligt at efterligne dagslys med positive resultater i bl.a. sundhedssektoren. Det kaldes dynamisk lys.
Overbelysning med for store kontraster mellem belyste og ubelyste område kan til gengæld give gener. Det samme kan refleksioner, dårlig farvegengivelse og flimrende lys.
Det kan være årsagen til de symptomer, nogle oplever ved langvarigt skærmarbejde. Reflekser i skærmen, modlys fra et vindue bag skærmen eller for svag eller for stærk almen belysning kan give hovedpine og spændinger i nakke, skuldre og håndled.
Veloplyste vægge og lofter med indirekte og fleksibelt lys hjælper os derimod til bedre koncentrationsevne.
Læs også:
- Kunstigt lys
- Dynamisk kunstlys
- Indirekte og fleksibelt lys
- Døgnrytmelys gør nattevagten lettere
- Dagslys styrer døgnrytmen og humøret
Lyset styrer det biologiske ur
Lys i det blålige område, som karakteriserer dagslys midt på dagen, har størst betydning for vores normale døgnrytme.
Forskere opdagede tilbage i 2002, at de lysfølsomme celler i øjet, kaldet gangliecellerne, spiller en vigtig rolle for vores biologiske ur.
Når dagslyset rammer disse celler, sender de signaler videre til hjernen, og på den måde bliver det biologiske ur synkroniseret, så det passer med den faktiske døgnvariation mellem lys og mørke.
Således kan meget lys på forkerte tidspunkter eller for lidt lys i løbet af dagen være problematisk.
Et dansk Ph.d.-studie har endda vist, at vi reagerer på lysets farvetemperatur, selvom vi ikke kan se det, og at jordemødre arbejder mere roligt og får en dybere stemme, hvis lyset på fødestuen dæmpes.
Andre undersøgelser har vist, at kroppens produktion af melatonin hæmmes, hvis vi udsættes for lys om natten. Melatonin kaldes også søvnhormonet og har, som navnet antyder, stor betydning for vores døgnrytme og søvn. Men hormonet påvirker også fordøjelsen, humøret og koncentrationsevnen - og muligvis endda risikoen for at udvikle kræft, skriver Kræftens Bekæmpelse.
Hollandske forskere har påvist, at kunstig belysning, der imiterer dagens gang, har en positiv effekt på blodsukker, blodtryk og melatonin, og at det kan bidrage til at forebygge stofskiftesygdomme som diabetes og fremme et sundt stofskifte.
Lys påvirker altså os mennesker, fysisk såvel som psykisk, mere end vi tænker over i hverdagen. At skabe den rigtige belysning på arbejdspladsen eller give adgang til dagslys er derfor både afgørende for medarbejdernes produktivitet, helbred og velvære.
Fremtiden byder på antiseptisk lys
Ny teknologi i LED og laserlys udvikler sig meget hurtigt. Blandt andet forventes det, at man kan få lyskilder i fremtiden, som har antiseptisk virkning ligesom dagslyset.
Læs også rapporten Sundere dagslys og kunstlys – Nye veje mod lavenergiarkitektur 2020 fra SBi, 2016.