Af journalist Lone Bolther Rubin
Hvis man tænker en opvågning på et hospital som et sted, hvor det ene vækkeur efter det andet skal få patienterne vækket af deres narkose.
Ja, så var det stort set billedet på opvågningen på Regionshospitalet Randers, før de gik i gang med at undersøge problemet og gøre noget ved det.
Læs også: Gode råd til at dæmpe støj på hospitaler.
To opvågningssygeplejersker, Dorthe Dalsgaard og Pia Larsen, skulle i 2015 lave en diplomopgave i innovation.
Da både patienter og personale var plaget af støjen på afdelingen, tog de fat på det som emne. Det blev begyndelsen til en række ændringer i inventar og rumklang samt en helt ny kultur blandt personalet.
Fokus var på at forbedre patientoplevelsen, velvidende at det nok også ville smitte af på medarbejderne. Først skulle de analysere situationen.
Personale og patienter blev interviewet
Der er plads til 14 patienter i opvågningen. De ligger side om side, kun adskilt af et gardin. Sygeplejersker berettede om, at de havde svært ved at høre, hvad lægen sagde i telefonen.
Unødvendige alarmer var forstyrrende, og grædende børn og urolige demente var stressende. Støjen resulterede i afbrydelser og uopmærksomhed, og blev oplevet som stigende.
Det gik også ud over patienterne, der blev urolige. Nogle kunne nærmest ikke holde ud at være der. "Og jeg som troede, at der var stille på en opvågning," som en patient udtalte.
Målte alt for højt støjniveau og mange alarmer
De to opgaveskrivere målte støjen i en dagvagt med normal belægning ved hjælp af en app på en tablet. Målingen viste et gennemsnitligt støjniveau på 65 dB.
- Det er ikke en professionel måling, men det giver en god indikation. Og det er jo noget mere end de 40 dB, som WHO anbefaler, konstaterer Dorthe Dalsgaard.
Dorthe og Pia analyserede desuden scop-alarmernes aktivitet over et døgn. De alarmerede op til 50 gange på en time.
Legede lyttende patient i en time
Dorthe lagde sig i en seng, trak gardinet for og noterede koncentreret, hvilke lyde hun hørte i løbet af en helt almindelig time. Det blev til 118 forskellige lyde. Altså cirka to pr. minut.
- Det var som at ligge på en banegård. Der var privat snak, telefoner, døre der gik op og i, klapren fra pladerne på rullebordene, og så selvfølgelig alle alarmerne. Jeg vidste præcis, hvor alle lydene kom fra. Jeg havde bare aldrig hørt dem på den måde. Jeg kunne endda høre, hvad der blev talt om på kontoret, fortæller Dorthe Dalsgaard.
Akustikken blev undersøgt og forbedret
Lydene blev desuden forstærket af en dårlig akustik. Koncern HR fra Region Midtjylland blev inddraget til målinger af akustikken og til at komme med løsningsforslag.
Målingen viste, at når der står 14 senge i afsnittet, er der en generel efterklangstid på 0,4-0,6. Det er faktisk rimelig godt.
De oplevede gener blev derfor tilskrevet resonanser i hjørnerne, hvor efterklangstiden kunne nå helt op på 1,6 sekunder. Løsningen bestod i at sætte lydabsorberende plader op på gavlvæggene og på skillevæggen ud mod gangen.
Workshops genererede 70 idéer
Herefter indkaldte Dorthe og Pia en række interessenter til en workshop, der skulle komme med idéer til, hvordan støjniveauet i øvrigt kunne sænkes. Det var en patient, udvalgte medarbejdere fra egen og andre afdelinger, en kunstner og en kommunalt ansat sygeplejerske med speciale i demens. Workshoppen genererede på blot to timer 70 idéer, der blev selekteret i høj og lav handleprioritet.
Nogle af idéerne var meget enkle. Små plastik-dutter, kaldet sildeøjne, blev sat fast på de løse plader på rullebordene. Der blev sat støjdæmpende skabslukkere på skabene.
- Det kostede peanuts i forhold til den enorme effekt, det havde, fortæller Dorthe Dalsgaard.
Adfærdsændring for indstilling af alarmer
Den alvorligste støjkilde var imidlertid alarmerne. Det blev derfor besluttet at lave fælles leveregler for, hvordan scop-alarmerne skal indstilles.
En ny workshop for personalet på Opvågningsafsnittet genererede idéer til, hvordan man kunne nudge en ny adfærd.
Læs også: Nudging og adfærd.
Målet var at skrue ned for antallet af alarmer og få færre unødvendige alarmer, så patienterne bliver mere trygge og bedre kan slappe af.
- Hver gang, der lyder en alarm, bliver patienterne utrygge og tænker, om der er noget galt med dem, forklarer Dorthe Dalsgaard.
Færre alarmer giver mindre stress
Workshoppen blev begyndelsen til en ny kultur, og det smitter af på personalet.
- Færre alarmer giver færre forstyrrelser og mere ro til at arbejde, og hvis patienterne er trygge, frigives mere tid til de egentlige plejeopgaver, fortæller Dorthe Dalsgaard og viser et lamineret skilt med en tyssende smiley på den ene side og syv leveregler på den anden. En af dem er "Alarmer uden konsekvens slås fra".
Alle medarbejderne har nu skiltet med levereglerne liggende i lommen. I projektfasen blev der præsenteret en ny nudge på kanten af computerskærmene hver 14. dag.
Støjambassadører må godt tysse på de andre
Fire medarbejdere i afdelingen, herunder arbejdsmiljørepræsentanten, blev desuden udnævnt til støjambassadører. De holder nu fast i processen.
- Vi har gjort meget ud af, at det skal ske i en positiv ånd, så det ikke opleves som irriterende løftede pegefingre. Ambassadørerne har ligesom lidt mere lov til at skride ind, og vi har alle sammen anerkendt, at de gør det, fortæller Dorthe Dalsgaard.
Samtale er helt okay og faktisk gavnligt
Hun understreger, at det stadig er vigtigt, at personalet snakker sammen. Det behøver ikke være en hvisken.
- Vi havde faktisk en patient, som syntes, at det føltes trygt at høre os snakke og grine sammen. At han kunne høre, at vi havde det godt.
Efter de forskellige interventioner har Dorthe Dalsgaard igen ligget i sengen for at lytte. Og det blev en helt anden oplevelse.
- Antallet af alarmer var sat markant ned. Og lydniveauet generelt var ikke nær så ubehageligt, fortæller hun.
Lavere støjniveau efter interventionerne
I januar 2016 har de målt støjniveauet igen. Det ligger 5-10 dB lavere end sidste år, og især de ekstremt høje peaks, der før var op til 90 dB, er nu nede på 70 dB.
Dorthe og Pia har interviewet personalet efter interventionerne, og de er rigtig glade for det.
- Særligt en kollega klagede før over, at hun blev træt i hovedet af at gå på arbejde. Det er blevet meget bedre. Men i det hele taget er arbejdet ikke så stressende mere. Vi har ikke målt på det, men jeg er sikker på, at vi laver færre fejl, understreger Dorthe Dalsgaard.
Indsats mod støj breder sig som ringe i vandet
Pia og Dorthes opgave er for længst afsluttet, men det er arbejdet med at dæmpe støjen ikke.
- Vi er ikke helt i mål endnu. Vi vil f.eks. se på, hvordan vi kan skabe en kultur med at lukke dørene ind til kontoret, så støj herfra ikke kommer ud i opvågningsrummet.
De to opvågningssygeplejerskes målrettede arbejde med støjen har ikke kun haft betydning på deres egen afdeling. Det breder sig som ringe i vandet. Intensiv Terapi Afsnit har tyvstjålet flere af idéerne fra projektet. Dagkirurgisk afdeling er også i gang med at se på, hvordan de kan dæmpe støjen der.
Læs også: Case: Mere ro på intensiv i Randers.