Problemer med støj er størst på intensivafdelinger, fødestuer, opvågninger og andre travle afdelinger. Støjniveauet bliver ofte forstærket af dårlig akustik og kan i særlige tilfælde komme helt op på højde med en rockkoncert.
Går ud over personale og patienter
Det kan gå ud over medarbejdernes koncentrationsevne, og de kan blive stressede, trætte og få hovedpine. Alt sammen noget, der øger risikoen for fejl.
Støj går også ud over patienterne, der ikke kan sove ordentligt eller bliver unødigt bekymrede over alarmerne. Det kan forsinke helbredelsen og give unødigt mange forstyrrende henvendelser til personalet.
Læs også:
I undersøgelsen National overvågning af arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere 2021 og 2023, svarede cirka halvdelen af dem, der arbejder i hospitalssektoren, at de oplever generende støj i mere end 1/4 af arbejdstiden. En ud af syv medarbejdere oplever kraftig støj.
Der er således god grund til at tage fat på problemerne, hvis I ikke allerede har gjort det.
Mest støj på intensive og andre travle afdelinger
Støjen fordeler sig ikke jævnt. Der kan være meget høje peaks ind imellem, og i mere end halvdelen af tiden, kan der måles 80 dB eller mere. For medarbejdere er det faktisk højere (cirka 10 dB mere), fordi de typisk bevæger sig fra sted til sted, hvor der er en aktuel støjkilde.
Værst er det på eksempelvis intensive afdelinger og fødeafdelinger. Der er mellem 40 og 50 pct. af medarbejderne generet af støj. Det er dobbelt så mange som i den primære sundhedspleje.
Det, blandt meget andet, konkluderer den svenske professor i arbejds-og miljømedicin på Gøteborg Universitet i Sverige, Kerstin Persson Waye.
Hun har sat sig grundigt ind i støjforholdene på hospitaler ved at gennemgå de væsentligste videnskabelige artikler, der er på området.
Årsager til mere støj på sygehusene
- Vi har ingen nyere undersøgelser, men jeg er overbevist om, at det ikke er blevet bedre siden 2003. Hvis personalet er gjort opmærksomme på at dæmpe deres støjende adfærd, kan det godt sænke støjniveauet, men undersøgelser viser, at det tit desværre kun virker kortvarigt, siger Kerstin Persson Waye.
Stigningen i støjniveauet skyldes langt hen ad vejen et øget pres på sygehusene og tilgangen af moderne teknologi og alarmer. Det bliver forstærket af mange hårde (rengøringsvenlige) overflader, der resulterer i dårlig akustik.
- En isoleret indsats med en forbedring af akustikken sænker ikke støjniveauet ret meget. Måske kun 1-3 dB, men det føles mere rart at være i støjen. Der findes en undersøgelse fra Stockholm, hvor både patienter og personalet på en afdeling for hjerte- karsygdomme rapporterede en mærkbar og positiv forandring, og en undersøgelse fra intensivafdelingen i Borås, hvor personalet mærkede en klar forbedring, fortæller Kerstin Persson Waye.
Læs også: Akustik og absorbenter.
Komplekst lydmiljø med mange støjkilder
Sygehuse har et meget komplekst lydmiljø, og støjkilderne varierer mellem afdelingerne. Skrigende mødre kan være en voldsom støjkilde på fødeafdelinger, men ikke på intensive afdelinger.
Generelt set kommer en tredjedel af støjen fra alarmer og elektronisk udstyr, men også fra skramlende hjul på udstyr og vogne. En tredjedel stammer fra samtaler.
Resten kommer f.eks. fra telefoner, aktiviteter, døre, toiletskyl, vaskemaskiner, trafikstøj, helikopter take off, ismaskiner - eller andre mennesker, der snorker.
Høje peaks generer mere end baggrundsstøj
Mennesker kan godt klare høj baggrundsstøj uden at blive voldsomt forstyrret, mens pludselige lyde, der bryder ud fra de andre, kan være meget forstyrrende.
- For eksempel larmer det meget, når en plejer med et smæld folder et plastikforklæde ud. Det sker tit tæt på patienten, og for medarbejderen er det en naturlig lyd, men for patienten og kollegerne kommer det som en meget voldsom og pludselig lyd, fortæller professoren.
Derfor er det ikke altid nok at sænke det generelle støjniveau. Man bør også se på, hvad der fremkalder pludselige lyde - og så gøre en indsats for at fjerne dem.
Brug af ørebøffer med beroligende musik kan være en løsning for patienter, men det bør kun bruges i nødstilfælde eller i kortere perioder, og det er ikke en mulighed for personalet.
Støj giver stress og mental træthed
Generende støj giver dårligere søvn til patienter, der vågner oftere og ikke får den dybe søvn. Alarmer gør folk bekymrede og bange, og de kan få stress. Det kan forlænge indlæggelsestiden, og i værste fald øge risikoen for dødsfald.
Medarbejderne bliver også påvirket af støjen. De kan få svært ved at forstå, hvad der bliver sagt. De kan også blive mentalt trætte, stressede og irriterede.
Et enkelt studie viser, at medarbejdere får hurtigere hjerterytme, når de udsættes for støj. Personalet på fødestuer og ved ortopædisk anlæggelser af gips kan endda få varige høreskader.
Det påvirker også medarbejderne i fritiden
Samlet set påvirker støjen medarbejdernes velbefindende og øger risikoen for fejl for eksempel ved medicinering. Trætheden er også noget, der påvirker medarbejderen i fritiden.
- Mange bliver lydtrætte og har brug for ro, når de kommer hjem. Vi tror, de orker mindre, og at det kan påvirke deres lyst til at være social og til at motionere. Vi kender dog ikke langtidseffekterne, men det vil vi gerne studere nærmere, siger Kerstin Persson Waye.
Tre overordnede anbefalinger
Kerstin Persson Waye anbefaler arbejdsmiljøorganisationerne på sygehusene at sætte ind på tre fronter, hvis de har problemer med støj:
- Gør rummets akustik så god som mulig med en lav efterklangstid. (Gerne ned til 0,4 sekunder)
- Efterspørg nye apparater med et lavt støjniveau. Diskutér hvordan I bruger alarmer - måske kan I nøjes med visuelle og vibrerende alarmer.
- Inddrag personalet og sæt fokus på, hvilke lyde de selv genererer. Se også på, hvordan eksempelvis dørene lukkes.
Læs også: